Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Stor, længere og mere episk er ikke altid vejen frem og selvom fjerde del af ‘John Wick’-historien prøver med dens egen udgave af ‘Den gode, den onde og den grusomme’, er det kun action sekvenserne der vil blive husket.
John Wick(Keanu Reeves) er en jaget mand. Manden i sort, som han også kaldes, er nu 18 millioner dollars værd i findeløn og det mystiske ensamble der kalder sig for ´De Høje Herres Bord´, er interesseret i at betale hvad som helst for at se den ensomme lejemorders hoved på et fad. Særligt den nye superskurk ved navn Marquis(Pennywise himself Bill Skarsgård), der bruger John Wicks sidste få venner som brikker i et større skakspil, hvor det kan være svært at se hvem der er ven eller fjende. Specielt den blinde Yakuza kriger Caine(spillet af Martial Arts fænomenet Donnie Yen) er ikke sådan at bide skeer med, så kan John Wick overhovedet se sin udvej til frihed?
Da ‘John Wick’-serien i mere ydmyge omgivelser fik sin opstart i 2014 med stuntmanden Chad Stahelski som filmens instruktør, var John Wick karakteren en mere øhh, menneskelig karakter. En simpel og pensioneret lejemorder, der bare ville hævne drabet på sin hund og sin stjålne 1969 Ford Mustang Boss 429. Men i seriens tredje – og bedste – kapitel ‘John Wick 3: Parabellum’ fra 2019, blev John Wick karakteren opgraderet til en tegneserie agtig lejemorder, lidt i stil med Marvels ‘The Punisher’. Dette var alt sammen fint og yderst underholdende. Men i seriens seneste og knap tre timer lange fjerde del, har filmens produktionsteam desværre mistet manuskriptforfatteren Derek Kolstads skarpe bid. Det var også ham der sørgede for at 2021´s ‘Nobody’ blev så fornøjelig en succes den blev.
Seriens nu endnu mere papirstynde historie, kan derfor lige nøjagtigt nå at binde de til tider fabelagtige actionscener sammen. Vi kommer rundt over hele kloden: til techno fest i Berlin, Tokyos National Art Center og Jardin de Luxembourg. Det er dog i Paris de største scener og halsbrækkende stunts skal ses. De fantastiske sekvenser ved Triumfbuens legendariske rundkørsel og ikke mindst ved den 222 trin lange trappe ved Montmatre, der forbindes til Sacre Coeur – den store kirke bygget på bakketoppen, hvor den smukkeste udsigt beses over alle byens hustage. DET er fantastisk arbejde hvor action, stunts og flotte billeder går op i en højere enhed!
Mindre heldigt, omend ganske fornøjeligt, er nærkampen i Berlin hvor vores mand i sort bekæmper en tysk techno tyksak med guldtænder. Har man spillet ‘Mortal Kombat’ kender man sikkert karakteren Bo’ Rai Cho. Han er som bekendt mest kendt for hans ´Drunken Fist´ teknik, så…ja. En anden scene insisterer på at filme det hele fra oven, så man VIRKELIG føler man er trådt ind i et computerspil. Men er det film? Næppe.
Det er den danske mesterfotograf Dan Lausten der igen er bag kameraret og endnu engang bliver man blæst bagover ved hans teknik og farver. Han skal nok en dag få sin første Oscar, det er fuldt forståeligt Hollywood er vilde med ham.
Chad Stahelski instruerer ufejlbarligt, mens filmens hovedrolleindehaver Keanu Reeves mest grynter sig igennem sine replikker med enstavelsesord som endnu et “Yeahh”. Det er tæt på stumfilm og man skal naturligvis kende sine begrænsninger men det er absolut hans kampteknik der spiller bedst. Hans kamptalenter blegner dog kraftigt ved siden af Donnie Yen, der nærmest eksploderer af martial arts på lærredet.
Filmens skurk Marquis spilles af svenske Bill Skarsgård, der dog må se sig slået på målstregen af en fantastisk garderobe, der virkelig spiller med skrædder musklerne. Det er lidt ligesom at se Rami Malek i hans skurkerolle fra ´No Time To Die´. Funktionel men ikke funklende.
Jeg savnede også en Halle Berry, der med hendes Sofia rolle fra 2019´s ‘Parabellum’, gav lidt kontrast til testosteron orgiet. Her er hun “erstattet” med en karakter ved navn ´Tracker´, spillet af Shamier Anderson. Han har dog kun én schæferhund, så han famler lidt mere i øh.. blinde.
En karakter i filmen siger: “bare mor dig godt!”. Det vil du sikkert også gøre, men næppe på samme niveau som 2019 versionen.
City Lights Filmblog 