‘Babylon’: Brad Pitt stjæler alle scener i visuelt overflødighedshorn

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Damien Chazelle, den måske mest anderkendte instruktør i sin generation, har lavet en visuelt fremragende film, med brillante skuespilspræstationer og en ret tynd historie.

‘Babylon’ starter ud med en 30 minutters lang festscene. Her er alt tilladt og alle går amok. Der er nøgne mennesker og sex i hvert et hjørne, samtidig med at alle vælter rundt beruset af stoffer og alkohol. Vi møder her den unge filmglade mand Manny og den vilde rebelske Nellie, som drømmer om at blive en filmstjerne.

Året er 1927 og til festen møder vi også stumfilmssuperstjernen og førsteelskeren Jack Conrad. I ‘Babylon’ følger vi de tre karakterer og deres liv i Hollywood i 1920’erne og 1930’erne, med alt hvad der hører til af stoffer, alkohol, fester, sex og derouter.

Damien Chazelle brød igennem med ‘Whiplash’ i 2014, og vandt som bare 32-årig en Oscar som bedste instruktør for ‘La La Land’ i 2017. Han har derudover også lavet filmen ‘First Man’ fra 2018, som desværre er blevet en lidt glemt film.

Med ‘Babylon’ har han lavet en film, der giver mindelser til ‘Moulin Rouge’ og ‘The Great Gatsby’, eller andre Baz Luhrmann film. Filmen er et festfyrværkeri af bizariteter, med rytmisk visuelt fantastisk komponeret scener, en hurtig klipning, en vanvittig musikalsk fornemmelse og en eksplosion af farver. Alt virker til at være vildere, hurtigere og større her, samtidig med at vi ser smerten, usikkerheden og ødelæggelsen i mennesker.

Musikken er, ligesom på ‘La La Land’ og ‘Whiplash’, igen lavet af Justin Hurwitz, der i min optik har lavet det bedste filmscore i flere år, med scoret til ‘Babylon’. Musikken er til tider ligeså vild og skør som filmen, men har også nogle virkelig fine smukke elementer. Og så er hele filmen spækket til med hans musik, som derfor ender med at spille en ekstrem stor rolle for filmen og filmoplevelsen.

‘Babylon’ er filmet af Linus Sandgren, der også filmede ‘La La Land’. Han har lavet nogle vanvittigt flotte billeder, og formår at fange vildskaben i sine billeder. Samtidig har han også virkelig en ro i billederne, i de mere stille scener.

Brad Pitt spiller Jack Conrad, Margot Robbie spiller Nellie, og den forholdsvis ukendte Diego Calva spiller Manny. Derudover er b.la. Jean Smart, Olivia Wilde og Toby Maguire med i mindre roller.

Brad Pitt er fuldstændig fremragende i rollen som Jack Conrad. Det er længe siden jeg har set ham være så god, og synes faktisk han er bedre end han var i ‘Once Upon a Time.. in Hollywood’. Han stjæler alle scener han er med i og når han ikke er på skærmen, glæder jeg mig bare til han dukker op igen. Han er også den mest charmerede og sjoveste karakter i ‘Babylon’, med de bedste replikker. Margot Robbie er også fuldkommen fantastisk. For mig har hun aldrig været bedre. Hendes præstation er fuldstændigt vanvittig og vild, og hendes rolle er ligesådan. Samtidig er der også en smerte, et savn, en ensomhed og en længsel i Pitt og Robbies præstationer, som er hjerteskærende.

Desværre er jeg ikke så begejstret for Diego Calva og hans Manny karakter. Jeg er med på at han skal være den mere rolige, og fornuften i alt det bizarre og vilde, men jeg synes han bliver for anonym og drukner i alt der foregår omkring ham. Jeg kommer heller aldrig til rigtigt at holde med ham eller af ham.

På mange måder er ‘Babylon’, “bare” endnu en film om Hollywood og filmbranchen i 1920’erne og 1930’erne, og overgangen fra stumfilm til talefilm. Og så selvfølgelig de drømme, ambitioner og fald som følger med der. Og det er måske der hvor handlingen ikke helt lever op til den visuelle side og skuespilspræstationerne.

Det føles indimellem som om at alt i ‘Babylon’ er vildt og bizart, men ikke fordi det nødvendigvis har betydning for handlingen eller som sådan gør noget for filmen. Men mere bare fordi Damien Chazelle har haft lyst til at lave en film, hvor folk kunne gå bananas og han kunne chokere nogle iblandt publikum.

Handlingen ender også med at blive for rodet. Og at lave en åbningsscene på 30 minutter, med en bizar fest, er måske også lige at strække den for langt. Og selvom det er en flot og vild scene, så er det også en scene som derudover ikke rigtigt tilføjer noget til handlingen, eller vores forståelse af karaktererne.

Jeg er stor fan er Damien Chazelle, og jeg er især kæmpe fan af ‘La La Land’. Men alligevel føler jeg lidt med ‘Babylon’, at det er en film han har lavet bare fordi han kunne. Og ikke så meget fordi han havde en god historie at fortælle.

Hvis man skal se ‘Babylon’ så vil jeg klart sige at man skal se den for Brad Pitt, Margot Robbie, for den visuelle side og for musikken. Men Brad Pitt er efter alt det, det som står stærkest og det som man husker mest ved ‘Babylon’.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: