Anmeldt af: Susanne Schatz
Den Oscar nominerede og hædrede mexicanske instruktør Guillermo del Toro (bl.a. kendt ‘for Hellboy 1 + 2’ og ‘The Shape of Water’) tager sig af den gamle italienske børneklassiker ‘Pinocchio’ (af Carlo Collodi fra 1883), som jo er blevet filmatiseret rigtig mange gange – bl.a. i 1940 af Walt Disney. Netflix står nu bag en kæmpe produktion, med et budget på 35 mio. USD!
Det er mange år siden at jeg har set Disneys ‘Pinocchio’, men historien har jeg ikke glemt – det troede jeg i hvert fald! Den gamle Gepetto laver en dukke af træ og ønsker sig, at den bliver levende. En fe opfylder ønsket, men under betingelsen, at ”trædrengen” lærer at tale sandt og være uselvisk. Men Pinocchio lyver meget og lader sig ofte lokke i fordærv – og hver gang han lyver, vokser næsen.
Jeg syntes den havde noget, ideen er sjov, anderledes, med de forskellige små sidehistorier omkring og selvfølgelig en morale! Så langt så godt!
Den aktuelle Netflix-variation er en nyfortolkning, en ”moderniseret” udgave.
Tiden er blevet rykket, og historien forgår under 2. verdenskrig, med flymaskiner, bomber og nazi-hilsner! Et supplement (i hvert fald husker jeg den ikke) til den oprindelige fortælling er, at Gepetto mister sin 10-årige søn Carlo pga. krigen og ikke kan komme over den store sorg. Vi er altså midt i et melodrama.
En dag laver Gepetto en trædukke af fyrretræet, som han havde plantet ved sønnens grav. En fe puster liv i den – Pinocchio er blevet skabt. Den del er mere inspireret af den klassiske historie og er også ret sjov! Det er jo ikke så nemt at være lavet at træ og skulle lære så mange ting, som for rigtige mennesker er helt normale.
Der er hygge og sange, i hvert fald indtil det onde dukker op – ikke kun som cirkusdirektør, der regner med at have fundet ”et guldkorn” med den talende marionet, der skal tiltrække publikum. Ondskaben optræder også i skikkelsen af byens borgmester, der er stor fan af Mussolini.
Hyggen forandres til et drama – Pinocchio havner f.eks. i en lejr, hvor drenge bliver opdraget til krigen, og skal lære at skyde på hinanden. Det virker meget voldsomt og brutalt, mørkt og trist.
På et andet tidspunkt optræder Mussolini i fortællingen – han fremstår som en joke, en karikatur, men det onde lurer lige under overfladen, da han kræver at Pinocchio skal skydes, fordi han ikke leve op til hans forventninger. Det ”ubrugelige” skal destrueres og udryddes. Vi har set konsekvensen af denne holdning i historiens forløb.
Filmen leger med de store spørgsmål og moralske dilemmaer, som f.eks.:
Skal man ofre sig selv for, at redde den man elsker? Kan løgne sommetider være gavnlige? Hvor meget skal man strække sig for, at leve op til andres ide om, hvem man er? Tør man at stå fast, at stå ved sig selv? Burde ens fars kærlighed ikke være ubetinget?
Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet den handling! Der er virkelig mange overraskende twist, der er action, og i det hele taget er filmen ekstrem flot lavet. Detaljerig, præcis, meget levende og gennemført i de fineste nuancer.
Jeg er mindre glad for sproget, eller rettere sagt blandingen af sprog. Det er jo en italiensk historie, og så er det ret irriterende at hovedpersonerne snakker engelsk. Mens folk i kirken, som ikke er i fokus, taler italiensk! Hvorfor? Det giver ikke nogen mening for mig! Og hvis det ikke var originalt sprog, så er tegnefilm med dansk tale altid mere sjove.
Netflix sætter aldersgrænsen på +7 år! Hm … Jeg ved ikke rigtigt? Filmen er delvis virkelig brutal og kører på de rigtige store følelser, med uhyggelige scener og figurer. Måske er det en god ide, at forældre ser den sammen med børnene. Jeg kan godt forestille mig, at der opstår nogle spørgsmål eller fantasier og en masse følelser, som kræver en voksens tilgang på øjenhøjde med de små! Få jer en god snak om det!
Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg synes om tilføjelsen af krigen osv. Hvilket behov skal dækkes – er det virkelig interessant og afklarende for børn? Hvilket budskab får de serveret med det? Krigen trænger jo lige nu ind i deres hverdag – skaber det ikke endnu mere utryghed? Jeg kan ikke finde et svar på det.
City Lights Filmblog 