‘Julestorm’: Sukkersød, med en lille smule for meget patos!

Anmeldt af: Susanne Schatz

Netflix´s store mini-juleserie, ‘Julestorm’, er en nordisk coproduktion. En episodedramaserie, skabt af instruktøren Per-Olav Sørensen (kendt for ‘Hjem til jul’, ‘Nobel’) og den norsk-danske forfatter Lars Saabye Christensen (‘Byens spor’, ‘Halvbroderen’). Det danske bidrag er Ghita Nørby, Sus Wilkins og Maibritt Saerens! 

Handlingen forgår i Oslos lufthavn, hvor folk har travlt med at komme væk eller hjem, fordi julen står for døren. Men en kraftig snestorm medfører at flyveturene bliver aflyst og de rejsende er låst fast på stedet. 

I 6 afsnit af 30 minutter bliver vi introduceret til forskellige mennesker og deres juleplaner, der nu falder til jorden. Bl.a. en dreng, der skal opereres i NY, en pianist, som skal spille en koncert, en ung pige skal besøg eller rettere sagt søger sin far, en pige der drømmer om et romantisk juleeventyr i Paris og en lille hund i en transportboks.

Det er mange tråde og mennesker at huske, da ikke alle er lige meget med, så de nemt bliver glemt – Hvad var det lige med ham der fyren?! Hvorfor går den pige der alene rundt? Ikke at handlingen er særlig kompliceret eller indviklet, bare lidt for mange historier på en gang.

Jeg synes jo, at de første 2-3 afsnit tog sig ret god tid uden meget ”kød” på personerne – i betragtning af kun 6 afsnit! De var ikke decideret kedelige, men heller ikke superspændende. Nogle situationer tegnede til at udvikle sig ret forudsigelige – og sådan blev det også, men alligevel ikke alle.

Der var nogle historier eller karakterer, som var mere inddragende og charmerende end andre. Jeg må sige, at fx ”hundetråden” talte næsten mest til mig eller også det med pianisten. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, så derfor er det svært at uddybe, hvorfor noget fungerede bedre end andet. Men overordnet kan jeg bare sige, at visse fortællinger ikke føltes naturlige, realistiske eller simpelthen ikke interessante nok.

Jeg er klar over, at film og serier, som handler om jul osv., har en kraftig tendens til at være meget følelsesladet – det er jo også helt fint! Jeg kan sagtens leve med en slags happing ending, uanset hvor realistiske det er – ”Alt bliver godt!”. Men jeg er ikke så vild med, hvis der bliver kørt for meget på det store følelsesregister med musik og ”det hele lort”! Derfor kan jeg godt lige ”hundehistorien” – den forgik mere stille og roligt og præcis derfor sødt og også lidt rørende.

Jeg er ikke helt blæst væk, men ‘Julestorm’ er hyggelig nok og kan sagtens ses med hele familien, når vejret udenfor er gråt og mindre juleagtigt! God fornøjelse og GOD JUL!!!!