‘Vanskabte land’: En forfærdelig smuk fortælling om mødet mellem to kulturer

Anmeldt af: India Nyrop-Larsen

Hlynur Pálmasons nyeste film bygger på de første fotografier fundet på Island, og viser gennem levende fotografier det smukke og vilde landskab som findes på øen.

I ‘Vanskabte land’ følger vi i slutningen af det 19. århundrede den unge danske præst Lucas (Elliott Crosset Hove), som bliver udsendt til en fjerntliggende by på Island for at bygge en kirke. Lucas har medbragt fotografi redskaber for at affotografere de mennesker, som han møder på sin rejse. Inden afrejse bliver han advaret af en dansk præst om at mange mister forstanden på øen, da solen ikke går ned, og de glemmer at sove. Lucas bliver guidet af den islandske Ragnar (Ingvar Sigurdsson) frem til bygden, hvor han skal bo hos en dansk købmand og hans to døtre, Anna (Vic Carmen Sonne) og Ida (Ída Mekkín Hlynsdóttir). Jo længere Lucas kommer på sin rejse gennem den islandske natur, jo mere begynder han at tvivle på hvad der er virkeligt og hans egen tro.

Den islandske instruktør Hlynur Pálmason har gået på Den Danske Filmskole, og er blevet et velkendt navn i den danske filmindustri. Han har tidligere instrueret og skrevet spillefilmene ‘Vinterbrødre’ (2017) og ‘En hvid, hvid dag’ (2019). Castet i ‘Vanskabte land’ vil virke bekendt for tilskuere af hans tidligere film. Elliott Crosset Hove og Vic Carmen Sonne er begge med i ‘Vinterbrødre’, og Ingvar Sigurdsson og Ída Mekkín Hlynsdóttir er begge med i ‘En hvid, hvid dag’.

Med sin nyeste kortfilm ‘Nest’ (2022) vandt Pálmason hovedprisen på Odense International Film Festival OFF, som fortæller historien om tre søskende som bygger en hule på en strandeng i Island. Filmen er optaget fra én enkel kameraposition, mens årstiderne skifter sig fra lys, sol, regn og kulde. Denne teknik ses i flere af Pálmasons film, og er også én som tages i brug i ‘Vanskabte land’.

Det der fungerede i filmen for mig var især 4:3 formatet og den overdrevne brug af landskabsbilleder. Ved at have filmen i dette format blev billederne indrammet af den sorte kant på lærredet, og de runde hjørner i formatet gjorde hver scene til et fotografi. Jeg blev draget af det åbne landskab, som besad så mange forskellige kvaliteter og udtryk baseret på vejret. Jeg blev opslugt af naturens vildskab, og hvordan den blev et udtryk for karakterens indre konflikter.

Elliott Crosset Hove spillede eksemplarisk den pligtopfyldende dog splittede præst, som ønsker at tjene Gud, men ofte agerer selvisk og ugennemtænkt. Filmen var struktureret i to kapitler: rejsen og bygden. Strukturen tydeliggjorde et før og efter for Lucas’ morale. Kulturmødet mellem danskeren og det islandske folk var både nuanceret og viste vanskelighederne der kunne være forekommet.

Der hvor ‘Vanskabte land’ kunne fungere bedre var i forhold til dybden af karaktererne. Vi kommer aldrig helt under huden på dem, og forstår ofte ikke hvorfor de handler som de gør. De konstante landskabsbilleder var for mig en styrke, men de kunne risikere for nogle at blive et overvæld af indtryk, således at tilskueren ligefrem bliver immun overfor dem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: