Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Marvel Studierne alslutter Fase Fire med et festfyrværkeri, i visuelt overdådig tåreperser af et actiondrøn, der dog tit føles for lang.
Ryan Cooglers første ‘Black Panther’ film omsatte i 2018 for imponerende 1,348 milliarder dollars, hvilket fik gjort den til den 6. bedst omsatte Marvel film. Det var også den første Marvel film nogensinde til at modtage tre Oscars.
Nu er efterfølgeren ‘Wakanda Forever’ endelig klar og der er mildest talt sket noget siden sidst. Udover et kraftigt corona angreb, døde den første films hovedrolle indehaver Chadwick Boseman af en ondartet tarmkræft, hvilket naturligvis fik skubbet godt til Kevin Feiges produktions apparat.
Wakandas konge T’Challa er død og der sørges ved dennes begravelse. Den stolte nation er knust og samtidig trues deres eksistensgrundlag af glubske verdensmagter der gerne vil udvinde Wakandas vigtigste energikilde Vibranium, der kendes for dets ekstraordinære evner til at absorbere, opbevare og frigive store mængder kinetisk energi. Noget der efterspørges i andre mere grådige og primitive verdener. Men det er ikke kun i Wakanda der kendes til energikilden. Dybt, dybt nede under havet bor den skjulte undersøiske nation Talokan, styret af den mere end femhundrede år gamle havkonge Namor, der også vil gøre alt for at beskytte den dyrebare energiform.
Man må tage hatten af for Marvel studierne i at prøve at gå nye veje. Intet havde været nemmere end bare at finde en ny skuespiller til rollen som Wakandas originale konge, men Chadwick Boseman endte med at blive nærmest folkeeje i rollen som Black Panther. Derfor er det helt fornuftigt at vælte det hele på hovedet. Filmens problem bliver dog at der først dukker en ny Black Panther karakter op i ‘Wakanda Forever’s sidste tyve minutter, hvilket er lidt for sent i en film med en samlet spilletid på to timer og enogfyrre minutter.
Derfor er det temmelig nemt for den mexicanske skuespiller Tenoch Huerta at stjæle næsten hele filmen i rollen som den 83 år gamle Marvel figur Namor, der på dansk hedder Sub Mariner. Oprindeligt skabt af forfatter-kunstneren Bill Everett, debuterer denne Marvels svar på DC´s ‘Aquaman’ op med et brag af en debut! Her er ingen ironisk distance til karakteren, som en Jason Momoa ellers med stor succes lagde til med i DC´s ‘Aquaman’. Man sidder lidt tilbage med et ønske om en regulær Namor film med denne pragtpræsentation om “barnet uden kærlighed”, som han bliver beskrevet som.
Men filmen rummer dog flere saltvandsindsprøjtninger. Først og fremmest er filmen et imponerende skue at dykke ned i, der helt sikkert vil give den kommende ‘Avatar’ film kamp til stregen i overdådige undervandsoptagelser og storslåede krigsscener, der absolut ikke må beses udenfor biografens vandsikre vægge.
Der er dog til tider en lidt for tung dialog, der også virker for lang, der tit truer med at tage luften ud af kampscenerne.
Udover Tenoch Huerta´s totale ejerskab af Namor rollen, brilleres der primært af 64-årige Angela Bassett i rollen som dronning Ramonda af Wakanda. Hun tillægger rollen en stolt værdighed, der emmer af en ægthed der ikke kan købes.
Letitia Wright bærer filmens hovedrolle som Black Panther lillesøsteren Shuri, der dog ikke helt kan følge Chadwick Bosemans kattepoter. Men det hæmmer nu heller ikke filmen.
Svenske Ludwig Göransson vender tilbage på lydsporet og han har endnu engang leveret et originalt og velpassende score, der bestemt ikke truer hans karriere.
Selvom ‘Black Panther: Wakanda Forever’ burde have heddet ‘Namor Forever’, får Marvel studierne dog fint lukket for deres Fase Fire. Dog desværre ikke med et rigtigt bang.
City Lights Filmblog 