‘Lykkelige omstændigheder’: Vellykket dansk feel-good komedie

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Anders W. Berthelsen instruerede, sammen med Niels Arden Oplev, ‘Ser du månen, Daniel’. Men ‘Lykkelige omstændigheder’ har han været alene om at instruere, og er igen teamet op med Esben Smed og Sofie Torp.

De to søstre, Katrine og Karoline, var tætte som børn, men har som voksne fået to meget forskellige liv. Katrine bor i et stort hus med au pair og med sin mand Markus. De har alt, på nær et barn. Karoline er registreret i RKI, bor med sin hashrygende arbejdsløse kæreste Ronny og har ikke de store ambitioner med livet. Et barn passer også rigtigt dårligt ind i deres liv, så da hun bliver gravid går hun til Katrine for at få hjælp. Katrine og Markus har været igennem mange behandlinger for at forsøge at blive gravide, og Katrine ser muligheden for at lave en familie adoption. Hun betaler Ronny og Karoline 400.000, og til gengæld får hun og Markus lov til at adoptere deres barn. Til at starte med virker det som en god plan for alle, men er det nu også det?

Manus er skrevet af Kim Fupz Aakeson, som også skrev manus til filmene ‘Den Eneste Ene’, ‘Mirakel’, ‘Unge Astrid’ og ‘Kraftidioten’. Han har også skrevet et utal af bøger, deriblandt ‘Sallies historier’, ‘De Gale’, ‘Vitello’-bøgerne og ‘Au pair’.

Det er som sagt Anders W. Berthelsens debut som solo-instruktør, men han har dog i mange år været en af de mest brugte danske skuespillere, og har spillet med i en stor række danske film. Han brød rigtigt igennem med filmen ‘Mifunes sidste sang’ fra 1999, og har derefter b.la. spillet med i ‘Italiensk for begyndere’, ‘Drømmen’, ‘Klassefesten’-franchisen, ‘Alle for fire’ og ‘Bamse’.

Jeg syntes Berthelsen er sluppet ganske fint afsted med at instruere ‘Lykkelige omstændigheder’. På det visuelle plan bliver der ikke eksperimenteret, eller prøvet særligt meget. Han har ikke valgt en stil, som jeg vil kunne huske i fremtiden og pointe ud som; “Anders W. Berthelsens stil”. Men filmen er da ganske pæn. Skuespillet er også, for det meste, godt. Der er specielt en enkelt mindre birolle der giver en decideret dårlig præstation, men de bærende roller spilles solidt og overbevisende.

Vi har Sofie Torp, som fik sit store gennembrud med ‘Ser du månen, Daniel’, i rollen som Katrine og Markus er spillet af Esben Smed, som vi kender fra ‘Lykke-Per’, ‘Ser du månen, Daniel’ og ‘Bedrag’. De er begge virkelig gode skuespillere, som også leverer rigtigt godt her. Torp gør det især godt når hun går fra at være en rigtigt stram overklassedulle, til at blive mere følsom og jordnær. I de andre roller har vi Roberta Reichardt som Karoline, Joachim Fjelstrup som Ronny, Martin Høghsted som Steen og Kristian Halken som Karoline og Katrines far.

Jeg kender primært Robert Reichardt fra tv2 Zulu serien ‘Sjit Happens’, og må indrømme at hun overraskede mig positivt her. Jeg synes hun er virkelig god og også giver en oprigtigt rørende præstation. Joachim Fjelstrup er også et af højdepunkterne i filmen. Han har virkelig et komisk talent som kommer frem i Ronny-rollen.

Manus er også ganske fint. Der er dog ikke særligt mange overraskelser i filmen, og der er heller ikke de helt store lårklaskende sjove øjeblikke. Men det fungerer og kører efter en feel-good komedie opskrift, som vi har set mange gange før. Men hey.. If it ain’t broke, dont fix it.

Indimellem virker dialogen dog lidt tung og i skuespillerenes mund lyder den lidt for oplæst. Det virker også for meget som om, at man har været for vilde med at lave en feel-good film, så man har ikke turdet at give mere dybde og lidt mere konflikt i karaktererne. Der er nogle ting, og nogle situationer der er hoppet for let henover, og hvor det virker lidt uforløst.

Men når vi i de sidste par år har fået, tåkrummende dårlige komedier som ‘Centervagt’ og ‘Alle for fire’, så virker det faktisk dejligt forfriskende med en dansk komedie, der ikke er plat, overgearet eller dum, men som bare er hjertevarm og hyggelig. Det er en feel-good komedie, og hvis det er det man vil have, er det det som man får med ‘Lykkelige omstændigheder’.

I mine øjne er det en ganske fin debut for Anders W. Berthelsen, og jeg håber bare med hans næste film, at han tør gå lidt mere sin egen vej.