‘Kærlighed for voksne’: Spændende, interessant, men alligevel ikke rigtig fængende

Anmeldt af: Susanne Schatz

Netflix’s anden danske original-film og streamingtjenesternes mange penge, har udløst bekymringen for at streamingtjenester ”dræber” det særligt danske i vores film og serier. Da jeg læste om dette kunne jeg ikke rigtig forestille mig, hvad artiklen mente, men efter jeg har set Barbara Topsøe-Rothenbergs ‘Kærlighed for voksne’ forstår jeg det godt.

Filmen bygger på Anna Ekbergs (pseudonymet for forfatterparret Anders Rønnov Klarlund og Jacob Weinreich, som står også bag filmmanuskriptet) roman af samme navn fra 2017, og selvom der er en perlerække af danske skuespillere med og den forgår på Fyn, så er det også det eneste danske. Jeg følte at det hele sagtens kunne forgå f.eks. i USA og at alle karakterer kunne erstattes med internationale stjerner.

Jeg synes, at det er synd for den danske filmbranche, da danskere jo kan lave noget lokalt/unikt, som samtidig lejlighedsvis opnår international succes. Det danske touch omfatter ting som: den særlige stemning, de menneskelige facetter, den skægge humor, det politiske ukorrekte, ”farlige emner” (f.eks. i ‘Druk’, ‘Festen’ og ‘Blinkende lygter’).

Skal en film laves vha. algoritmer, så indholdet rammer alle, eller kan man stå ved sine værdier og udfordre publikummet eller rettere sagt stole på publikummets åbenhed og nysgerrighed?

Men tilbage til filmen…

De bærende hovedroller indtages af Dar Salim (Christian) og Sonja Richter (Eleonora) – suppleret med Sus Wilkens (Xenia) – og de gør det virkelig godt.

Christian har arbejdet hårdt for at etablere sit eget firma og Eleonora var klassisk musiker, da hun fravalgte karrieren for sin syge søn. Et pænt, veletableret og succesfuldt par, med 2 biler, et fantastisk hus – og en søn, som har været alvorligt syg hele sit liv, hvilket har ædt familiens overskud og energi! Men nu lysner det. Sønnen er ved at blive rask og student, men så opdager Eleonora, at hendes mand har en affære, ovenikøbet med Xenia, den unge, strålende stjernearkitekt i hans firma.

Man kan uden problemer føle sig ind i dette mareridt af løgn, svigt og forræderi, at Eleonora er dybt såret og sur. Modsat, at det er forståeligt Christian vil ud af forholdet, som for ham føles som et fængsel, vil starte forfra og glemme alt om de tunge år. Så nemt er det dog ikke: Christian og Eleonora er ikke kunne bundet sammen pga. sønnen og ægteskabet, de har også indgået en ”lidt uheldig” pagt.

Jeg må sige at Sonja Richter bare er så god til den slags roller, at hendes ansigt afspejler facetter fra oplevet smerte til ondskab, jeg kan nemt forestille mig, at hun er i stand til hvad som helst! Dar Salim er mere en handlingens mand af få ord, som virker sammenbidt, inden frustrationen bliver ubærlig. Sus Wilkens er også rigtig god, som elskerinden, måske lidt naiv, i en permanent venteposition, fuld af håb om en lykkelig fremtid med Christian.

Mange har prøvet det før, enten selv været utro, være udsat for utroskab eller være den ”ventende”, det kører næsten altid ”skemaagtigt”, lige som det også vises i filmen (f.eks. hemmelige sms´er, forbudne kys, ”det var ikke det rigtige tidspunkt at snakke med min kone”og trusler som forsøg at få magten tilbage).

Men ‘Kærlighed for voksne’ er mere end et drama om utroskab, men her bliver det måske en smule for urealistisk! Jeg synes, at de 2 genrer, drama og thriller, bliver blandet sammen uden at det er klart, hvad filmen først og fremmest vil være. Hvis ”kærlighed for voksne” forgår på den måde, så ellers tak! Utroskab kan være årsagen til mange katastrofer, men alligevel …(mere herom i filmen).

Filmen rummer også en slags rammefortælling, som egentlig er ok, men til sidst bliver for absurd og efterlader mig med spørgsmålet: Hvorfor? Vil det virkelig forgå på den måde? Altså, Mikael Birkkjær, som kommissær Klog fortæller om ”sagen” til en ung kvinde, som senere viser sig at være hans datter, som skal giftes. Lige inde hendes bryllup fortæller han om, at kærlighed kan føre til mord! Nå.

Det gode ved filmen er stemningen, som næsten virker klaustrofobisk, også filmatiseringen er interessant, og musikken supplerer handlingen på en intens måde!

Dog følte jeg mig ikke rigtig fanget, ikke fordi jeg kedede mig, men det absurde fyldte alligevel mere end det spændende! Gode elementer, gode skuespillere, men ikke rigtig godt forløst.

Men ‘Kærlighed for voksne’ kan sagtens ses på en lørdag aften!

‘Kærlighed for voksne’ kan ses på Netflix