‘Hvor Flodkrebsene Synger’: Filmatiseringen af bestseller-romanen er både smuk, gribende og absolut rørende. 

Anmeldt af: Anna Harding Bressendorf

En af årets mest ventede bogfilmatiseringer, får nu endeligt premiere. Og er noget så unikt som en filmatisering med kvinder både som manusforfatter, instruktør, producer og i hovedrollen.

De første billeder sætter allerede smukt stemningen, når publikum bliver taget på en fugls betagende rejse gennem marsken i North Carolina. Herefter bliver vi kastet direkte ind i en højspændt politijagt gennem marsken, hvor politiet vil have fat i den berygtede Marshgirl. Kort efter ser vi så, the Marshgirl sidde alene i en skaldet celle helt sammenfiltret i den civilisation, hun så længe har holdt sig fra – hun sidder anklaget for mord. Herfra bliver publikum taget på en dramatisk rejse, der fortæller den alvorlige og fine historie om Kyas (the Marshgirl) liv og kærlighed til både familie, mænd og selvfølgelig marsken omkring det opdigtede Barkley Cove, hun lever i. 

‘Hvor Flodkrebsene Synger’ (original ‘Where the Crawdads sing’) er en filmatisering af den populære roman af samme navn skrevet af Delia Owens tilbage i 2018. Bogen kom på Barnes & Noble’s ‘Best Books of 2018’ liste, og fik et stort publicityskub gennem Reese Witherspoons bogklub “Hello Sunshine Book Club” i samme år.

Lige netop Reese Witherspoon, som vi bedst kender som skuespiller, har i de senere år bevæget sig bag kameraet, og det er denne film et eksempel på. Witherspoons produktionsselskab står nemlig bag filmen i samarbejde med Sony, og skuespilleren selv er med som co-producer.

Bogen er adapteret til det store lærred med Lucy Alibar som manuskriptforfatter, og Olivia Newman står bag roret som instruktør. Derudover er sangeren Taylor Swift også stor fan af bogen, og den blev inspiration til sangen ‘Carolina’, som er original score til filmen. 

I hovedrollen som Kya optræder Daisy Edgar-Jones, som fik sit store gennembrud i serien ‘Normal People’ i 2020 (en serie som bestemt også er seværdig). Det her er formentlig hendes største rolle siden, og vil segmentere hendes berettigelse, som en anerkendt skuespiller, vi helt sikkert vil se mere til over de næste år. Edgar-Jones er allerede lidt af en mode-muse for store internationale magasiner som British Vogue, så med hendes 24 år tror jeg, vi får meget mere af hende over de næste år.

Hendes skuespil i denne er film er medrivende og råt, og hun formår fuldt ud at overbevise mig om, at hun er the Marshgirl. Af de medvirkende finder vi også blandt andre Taylor John Smith i rollen som Tate Walker og Harris Dickinson som Chase Andrews, som begge også leverer rigtig fine præstationer.      

Udover at se ‘star in the making’ Edgar-Jones, så er filmen også seværdig for sine flotte billeder. Filmen leverer nogle fantastiske naturbilleder af marsken, som gør sig utrolig smukt i biografen. Der er til tider brugt nogle digitale manipulationer, for at få naturen (især fugle) til at passe, men ellers er fortællingen filmet i Houma Louisiana, som viser sig fra sin bedste side.

Filmen er filmet fra en objektiv synsvinkel, som gør publikum til en ‘flue på væggen’, og det synes jeg passer rigtig godt til denne film, da det giver os et meget intimt indblik i den ellers mystiske og nærmest mytiske Kya. Der bliver undervejs også brugt en del lange flashbacks, som jeg synes lykkes rigtig fint, og med den gribende stemning filmen sætter for dagen, er det ikke svært at følge fortællingens spring i tid.  

Vi ved fra flere interview med forfatteren af bogen, at hun selv opvoksede enormt tæt på naturen, og at sætningen ‘Hvor Flodkrebsene Synger’ stammer fra hendes egen barndom. Der menes at være store ligheder mellem hovedrollen Kya’s liv og forfatterens, og man kan godt se, at denne film er en hyldest til naturen og dens dybde og skønhed. Det er ikke kun en stor kærlighedshistorie mellem mennesker der udspiller sig i fortællingen; den største er vel faktisk mellem mennesket og naturen. Kærligheden viser sig, på den måde marsken er der for Kya når alt andet brister – den griber hende i hendes ensomhed, opdrager hende og holder hende fast i livet. 

Dette mordmysterie/kærlighedsdrama skal ses for sin gribende fortælling, smukke billeder, og skildring om menneskets forhold til naturen, når den kommer helt under huden. Jeg har kun gode ting at sige om denne film. Jeg måtte også fælle en tåre eller to i biografmørket, så det kan være, at man skal huske en serviet.