Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Marilyn Monroe er mest kendt for roller i film som ‘Gentlemen Prefer Blondes’, ‘Some like it Hot’ og ‘The Seven Year Itch’. Eller fra ikoniske billeder, som f.eks. det med den hvide kjole der blæser op omkring hendes ben. Men ‘Blonde’ giver os den fiktive tragiske fortælling, om personen bag disse roller og disse billeder .
Marilyn Monroe blev født i 1926 i Californien og blev døbt Norma Jeane. Hun voksede op med en enlig mor, og kendte aldrig sin far. Hendes vej til berømmelse begyndte som model, hvorefter hun fik mindre biroller i en lang række film, indtil hendes store gennembrud rigtigt kom i 1953 med filmene ‘Niagara’, ‘Gentlemen Prefer Blondes’ og ‘How to Marry a Millionair’.
I ‘Blonde’ følger vi Norma Jeane, fra hun er barn og vokser op med en psykisk syg mor, til hun begynder at jagte berømmelsen og ændrer sit navn til Marilyn Monroe. Vi følger hende igennem hendes ægteskaber, igennem hendes kamp med pressen, i kampen for at blive taget seriøst som skuespiller, igennem hendes forskellige aborter, igennem hendes affærer med højtstående mænd og i jagten på at finde sin far. Og vi ser det mørke og selvudslettende som overtog Norma Jeane, da navnet blev ændret til Marilyn Monroe.
‘Blonde’ er ikke baseret på præcise facts om Monroes liv, men er baseret på bogen ‘Blonde’ af Joyce Carol Oates, som udkom i 1999. Det er dermed Oates fiktive fortælling om Monroe, dog inspireret af rigtige hændelser og rigtige episoder i Marilyns liv og karriere.
Blandt andet bliver Marilyn i ‘Blonde’ gift med “The Ex-Athlete” og “The Playwright”, som tydeligt er baseball spilleren Joe DiMaggio og manusforfatteren Arthur Miller, som Marilyn blev gift med i virkeligheden. Marilyn har også i filmen en affære med “The President”, som er J.F.K, som hun ifølge rygter også havde en affære med i virkeligheden. Derudover er de film som Marilyn er med i, i ‘Blonde’, også film hun rigtigt lavede.
Manus til ‘Blonde’ er skrevet af Andrew Dominik, der også er instruktør på filmen. Manus er fremragende. Dialogen er velskrevet og filmen tager os fra første scene og trækker os igennem Norma Jeanes liv, og trækker os som seere med ned i det mørke, der endte med at ødelægge hende. Vi kommer også ind i hovedet på Marilyn og møder her hendes usikkerhed og hendes higen efter noget mere og efter at blive set og elsket, som aldrig bliver opfyldt af de personer hun omgiver sig med.
Det fungerer virkelig, og vi føler hele tiden med Monroe. Især også når hun gang på gang bliver misbrugt og domineret af mænd, som forstærker hendes usikkerheder, istedet for at hjælpe hende. Det er især også fordi mange af mændene ser hende som den skønhed hun er, men som ikke regner hende for meget, udover det.
Marilyn Monroe er fuldstændigt fremragede spillet af Ana De Armas. Vi kender De Armas fra ‘Knives Out’, ‘No Time To Die’ og ‘Bladerunner 2049’. i ‘Blonde’ ikke bare ligner hun virkelig Monroe. Hun lyder også som hende, og flere gange kan jeg ikke se forskel på De Armas og den rigtige Monroe. Det er virkelig vildt! De Armas forstår også at underspille rollen som Monroe, på den helt perfekte måde, og samtidig er hendes portrættering flerdimensionelt, så vi kommer helt rundt om Marilyn karakteren. De Armas ligner lige nu en stærk kandidat til at blive næste års helt store vinder ved de forskellige prisceremonier.
I andre roller har vi b.la. danske Caspar Phillipson, Adrien Brody, Bobby Cannavale, Lucy DeVito og mange flere. Som også alle spiller fremragende.
‘Blonde’ er den første NC-17 rated film i USA i dette årti. Hvilket betyder at denne film er forbudt i USA for folk under 17. Det er b.la. på grund af de stærke seksuelle scener, men bestemt også på grund af de mørke som er i filmen, og skildringen af en komplet tilintetgørelse af en person.
Visuelt er filmen virkelig smuk. Det er en blanding af farve billeder og sort/hvid. Det fungerer overraskende godt, og er med til at bringe en helt speciel stemning til filmen. Indimellem er scenerne og filmen også langsomt dvælende, hvilket gør at vi føler endnu mere vi befinder os i Monroes hoved, og distanceret fra det der foregår omkring hende.
Musikken og lydarbejdet skal her også have ros. Det er nemlig med til at gøre denne fornemmelse meget stærkere, og gør at filmen sætter sig i seeren. Musikken er lavet af Nick Cave, som b.la. også har lavet musik til ‘Hell or High Water’ og ‘Dahmer – Monster’, men som ellers er mest kendt som musiker og sanger under sit eget navn.
Vi får også indimellem voice-over, hvor det er Norma Jeane der stiller spørgsmål til de forskellige situationer, Marilyn Monroe er i. Det er et genialt valg, der også viser os splittelsen mellem den person Norma Jeane er, og den Marilyn Monroe hele verden ser.
Jeg elsker film som handler om Hollywood, og især om Hollywood i “The Golden Age”. Men denne film er den første film om Hollywood, jeg har set, som virkelig gør ondt at se. Den er rørende, mørk, benhård og skær flere gange i hjertet. Og i modsætning til mange Hollywood film, så er der heller ingen lykkelig slutning eller udvej af helvedet for Monroe.
Som seere kan man heller ikke helt lade være med at føle sig skyldig. Det er nemt at sige at Monroe blev ødelagt af vigtige højtstående mænd, som misbrugte hende, men Monroe blev ligeså meget ødelagt af pressen og af publikum, som forelskede sig i en smuk kvinde, der blev et ikon, men som de aldrig interesserede sig nok for, til at lære rigtigt at kende.
‘Blonde’ kan ses på Netflix
City Lights Filmblog 