‘Pinocchio’: Sød liveaction remake, selvom jeg foretrækker animationsfilmen

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

I år får vi to forskellige filmatiseringer af det italienske eventyr, ‘Pinocchio’. Vi får en remake af Disney-filmen fra 1940, som lander på Disney+, og en version som lander på Netflix.

Bogen om Pinocchio er fra 1883 og er skrevet af Carlo Collodi. I 1940 lavede Disney det til en af deres første tegnefilm. Derefter er historien om Pinocchio blevet filmatiseret flere gange. Bare i år får vi både en filmatisering fra Guillermo Del Toro og fra Robert Zemeckis.

Zemickis har været i Hollywood-gamet i mange år. Han startede sin karriere som instruktør i 1970’erne, og har b.la. instrueret ‘Hvem snørede Roger Rabbit’, ‘Tilbage til Fremtiden 1 og 2’, ‘Forrest Gump’ og ‘Polar-ekspressen’. Han startede stærkt ud med nogle film, som efterhånden er blevet klassikere, men i de sidste par år har han ikke rigtigt haft de store succeser, og hans film er dalet væsentligt i kvalitet.

Udover at instruere, så har Zemeckis også skrevet manus til denne version af ‘Pinocchio’, sammen med Chris Weitz og Simon Farnaby.

Zemeckis har igen teamet op med Hollywood-veteranen Tom Hanks, som spiller Geppetto. Zemeckis instruerede også Hanks i ‘Forrest Gump’, ‘Polar-ekspressen’ og ‘Cast Away’. Derudover er Joseph Gordon-Levitt, Cynthia Erivo, Keegan-Michael Key, Benjamin Evan Ainsworth, Giuseppe Battiston, Lewin Lloyd og Luke Evans med.

De fleste kender historien om Pinocchio, så derfor vil de flest nok også kende til handlingen filmen.

Geppetto er en urmager som bor med sin fisk og kat i Italien, og som brændende ønsker sig en søn. Han laver en dreng af træ og ønsker sig at denne skal blive til en levende dreng. Samme nat kommer Den Blå Fe forbi, for at hjælpe med at gøre Pinocchio til en rigtigt dreng. Men før det kan ske må Pinocchio vise han kan være modig, uselvisk og ærlig. For at hjælpe Pinocchio til at blive en rigtigt dreng, udnævner Den Blå Fe, Jesper Fårekylling til at være Pinocchios samvittighed. Næste morgen bliver Pinocchio sendt i skole, men på vej dertil møder han Honest John, som sælger ham til Strombolis dukketeater. Da Pinocchio slipper væk derfra bliver han samlet op af The Coachman, og Pinocchio ender på Pleasure Island, sammen med en masse andre børn. Men det er ikke det lykkelige sted som det udgiver sig for at være, og Pinocchio flygter også derfra. Da han kommer hjem, finder han ud af at Geppetto er taget afsted for at lede efter ham, og Pinocchio må derfor tage afsted igen for at finde sin far.

Denne nye version er næsten en direkte remake af versionen fra 1940, dog med et par ekstra tilføjet karakterer og lidt flere sange. Man havde ikke behøvet disse nye karakterer, eller de nye sange. Men de er egentligt fine nok, og det kommer ikke til at forstyrre for meget. De nye karakterer er heller ikke helt ligegyldige, da de hjælper Pinocchio og Jesper Fårekylling i forskellige situationer.

Tom Hanks som Geppetto er virkelig sød og varm, men han virker også lidt fejlcastet indimellem. Det føles lidt for meget som om han har fået af vide, han bare skal spille en gammel mand, og så tager han det lige lidt for langt, og bliver næsten en karikatur på en gammel mand.

Desværre synes jeg også lidt for mange af de andre skuespillere overspiller en smule. Det bliver lidt anstrengende at se på. Det er især Evans, Battiston og Lloyd som har skruet alt for højt op for skuespillet og giver irriterende, utroværdige præstationer.

Benjamin Evan Ainsworth, som ligger stemme til Pinocchio, er heldigvis en som ikke overspiller. Han leverer en meget troværdig og stærk stemmepræstation, som også lyder meget som den originale stemme.
Joseph Gordon-Lewit der spiller Jesper Fårekylling, er i mine øjne en af de bedste skuespillere her. Han leverer kun stemmen til Fårekyllingen, men gør det virkelig godt. Jesper Fårekylling er også rigtig fin animeret. En anden CGI karakter som stjæler de scener han er med i er Honest John. Det lyder som om Keegan-Michael Key har haft en fest med at indspille stemmen til den karakter.

I det hele tiden fungerer de CGI-animerede karakterer egentligt fint. Udover Jesper Fårekylling er Figaro, Cleo, Honest John, Gideon og Monstro flot lavet. Der er dog en karakter som virkelig stikker ud i sin animation, og som jeg ikke rigtigt syntes passer ind i filmen. Det er desværre Pinocchio. Jeg synes hans animerede udseende mere ligner, at han hører til i et Nintendo spil, eller i en anden film. Det generede mig en del under filmoplevelsen. Jeg vil ønske man havde lavet Pinocchio lidt mere i samme stil som de andre, eller i samme stil som looket på filmen, så han ikke skilte sig så meget ud.

Der er også enkelte scener, b.la. en CGI-animeret scene ude på havet til sidst i filmen, hvor animationen ikke er særlig god. Det ligner noget animation som ikke er helt gjort færdig. Det samme gør sig gældende i et par scener på Pleasure Island, hvilket virkelig er en virkelig en skam.

De nye sange er som sagt fine, men de sange man husker er stadig de originale, som ‘Når du ser et Stjerneskud’, ‘Hi-Diddle-Dee-Dee’ og ‘Der er ingen bånd der binder Mig’.

Manus på filmen er egentlig ok. Man har forsøgt at give Geppetto lidt en baghistorie på hvorfor han bor der alene, og man har forlænget filmen lidt ved at smide de ekstra sange, ekstra karakterer og noget ekstra action ind. Nogle af valgene forstår jeg, andre valg forstår jeg ikke, og her vil jeg måske have ønsket man mere bare så har lavet et mere direkte remake.

Alt i alt er det en sød og fin filmatisering af ‘Pinocchio’. For mig tilføjer den dog ikke noget nyt til historien om Pinocchio. Der er desværre også lidt for mange steder jeg bliver irriteret over animationen, dialogen og overspillet. Og hvis jeg skulle vælge mellem at se denne version, og den originale animationsfilm fra 1940, så vil jeg vælge filmen fra 1940.

Men hvis man vil have en hygge dag med familien foran fjernsynet, vil jeg faktisk tro at ‘Pinocchio’ fra 2022, er den film som børnene vil være mest opslugt og underholdt af.

‘Pinocchio’ er ikke blandt Robert Zemeckis’ værste film, men den er bestemt heller ikke blandt de bedste han har lavet. Den ligger sig i midten, som en film man sagtens kan se som familie, og hygge sig med i de små hjem.

Efter at have set denne film, glæder jeg mig i øvrigt endnu mere til at se Del Toros ‘Pinocchio’-film, som angiveligt skulle være lidt mørkere, for at se hvad han vil gøre med fortællingen om Pinocchio, og om han kan tilføje noget nyt til historien.