Anmeldt af: Martin Odgaard
Ventetiden for de mange fans har været uudholdelig, og nærmest uendelig, men nu er den endelig ovre. Den længe ventede opfølger til fantasy kæmpesuccesen ‘Game of Thrones’, er endelig landet på HBO Max.
Lige siden ‘Game Of Thrones’ rullede over skærmene verden rundt, med de sidste sæsoner, har næsten samtlige netværk og produktionsselskaber forsøgt at gøre den kunsten efter ved at skabe den næste ligeså store verdensomspændende serie med millioner af fans. Men hver gang forgæves. Så nu er netværket HBO bare selv tilbage, med den næste. Ja, når ingen andre kan, er det godt de selv stadig kan, for med den længe ventede opfølger er ventetiden på mere ‘Game of Thrones’ nu slut. Med ‘House of The Dragon’ får vi nu historien 172 år før historien vi allerede kender.
Jeg har faktisk personligt aldrig været den store fan og seer af fantasy genren og slet ikke i serieform, hverken på bog eller tv. Men jeg lod mig gribe af hypen og kom med på ‘Game of Thrones’ vognen, tilbage i sæson 3 tror jeg, da den var på sit højeste. Det var dværgen Tyrions og hans uretfærdigheder der specielt fangede mig, men i høj grad også Jon Snow, Daenerys og de andre spændende karakterer at følge på rejsen, som der byggede på R. R. Martins bøger. Og så blev jeg faktisk fanget!
Også nok derfor var gensynsglæden stor med det dragende fantasy univers, Vesteros, Dorne og dragerne. Det føles næsten, som om det er ikke er gået år men dage, når ser prinsessen og prinsen på dragernes rygge, flyver igennem landskabet som er så fangende flot, at man bliver både draget af dragerne og hele universet i helhed. Man føler sig helt hjemme igen. Og så kommer man ned på jorden, når de mange lange dialoger kommer i gang.
Der går dog lidt tid før man kommer over hvor meget Milly Alcock’s version af den yngre prinsesse Rhaenya Tagaryan minder om Emilie Clarke og Danerys, lighederne er slående og tydelige, især på drageryggen. Hun taler langsomt og bestemt, med en ung og uprøvet facon. Måske et bevidst valg, eller et oplagt? Hun er uanset et godt og passende, omend modigt valg.
Vi følger ikke overraskende dragernes hus, Targeryan familien og deres, eller rettere Kongens udvælgelse af en arving og efterfølger til tronen indbyrdes skal findes. I bedste Vesteros og Dorne stil skal der selvsagt laves sønner der kan overtage, selvom prinsessen lurer med sin tilbageholdende men intelligente indblanding i baggrunden.
Rollebesætningen fejler ikke noget, for den udgøres nemlig som nævnt af prinsesse Rhaenya (Milly Alcock) der ved sin side har sin far, der spilles af Paddy Considine, som kongen Viserys Targaryen, med en påsat hvid paryk der er så lys udstrålende, men som tiden går vender man sig til det. Samt Kongens bror Daemon Targaryen, der ikke vil sidde tålmodigt i kulissen og vente på sin magtfulde brors beslutninger, spillet af Matt Smith, der i sin udstråling og levering også har en slående ‘Game Of Thrones’ lighed, i det han minder uhyggeligt om Ramsey Bolton. Han er for eksempel også brutal og ultra voldelig, især som når han bekæmper den vansirede fjende “The Crabfeeder”, (der som navnet antyder overlader han de nedlagte fjenderne til krabberne som foder).
Nej, der er ingen ‘Game of Thrones’ serie uden brutal og vild vold, sex og kampscener med drabelige drab, vi får derfor også det med. Længere inde i serien dukker flere interessante karakterer op, som hver især bidrager med noget særligt og nyt liv, inden der går for meget familie drama i det, med kongen, prinsessen og prinsen. Ligesom der også springes godt i tiden.
Ventetiden er altså ovre for de mange millioner af fans verden over, som for mange af dem har været ulidelig og uudholdelig, og nærmest uendelig, men nu er den endelig ovre.
Det er derfor ikke så underligt at ‘House of The Dragon’ har sat seerrekord, som den mest sete egenproduktion fra HBO af serier fra afsnit 1. Hvorfor den derfor ikke overraskende også allerede, forventeligt nok, er forlænget med endnu en sæson.
Anmeldelsen tager udgangspunkt i de første 6 episoder.
‘House of the Dragon’ kan ses på Hbo Max
Første sæson har 10 afsnit med en spilletid på ca. 60 min
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=DotnJ7tTA34
City Lights Filmblog 