Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Jordan Peele’s ‘Nope’ er et stort Ja og ikke et Nej tak, der fuldender hans femårs trilogi, som noget af det mest originale nogensinde indenfor gysergenren.
Det er de færreste filminstruktører forundt at blive markedsført på éns navn. Kun instruktører og auteurer som Hitchcock, Tarantino og vores egen von Trier, er blandt de udvalgte få der kan kvalitetsstemple en film på forhånd i håb om både omsætning og kvalitet. Den 43-årige sorte filmskaber Jordan Peele blev dog allerede efter hans debutfilm ‘Get Out’ fra 2017, påklistret sig dette privilegium og det er der flere grunde til. Først og fremmest er det den farvede “flavour” han tilsætter historierne. Hans film er altid set fra de sortes perspektiv og dette giver hans film den helt specielle sorte “farve”, med deres associerende tilgang til b.la slaveri og den sorte mands undertrykkelse. Hans film bidrager også altid med sorte skuespillere i forgrunden for historien. Ellers må Jordan Peele så afgjort være betragtet som en såkaldt genre instruktør, der inspirationsmæssigt læner sig op af folk som Steven Spielberg, John Carpenter og Sam Raimi.
‘Nope’ er endnu et inspirerende øjeblik, hvor Peele denne gang forsøger sig gennem science fiction genren og typisk for ham er det ikke fredelige E.T´s der er tale om.
OJ Haywood´s(Daniel Kaluuya) far Otis har en ranch hvor der opdrættes og trænes heste til Hollywoods filmproduktioner. Men en dag falder der bogstaveligt talt nogle metal ting ned fra himlen, der slår far Otis ihjel. Det er nu op til OJ og dennes højt talende lillesøster Emerald(Koke Palmer) at føre arven og ranchen videre. Men ting falder stadig ned fra himlen og chokerede finder de ud af at en fjendtligt anlagt UFO ikke har tænkt sig at komme med fredelige hensigter. Med hjælp fra den lokale radio/Tv ekspedient Angel(Brandon Perea) og en mystisk afsporet Hollywood tekniker ved navn Antlers Holst(Michael Wincott), drager det finurlige firkløver ud på den åbne mark for at besejre “monstret”. Men da planen også indebærer at få det hele filmet for at komme på The Oprah Winfrey Show og dermed opnå både rigdom og berømmelse, begynder farerne for alvor at opstå. For hvad opsluger eller glimter egentlig mest: en kødædende UFO eller et Hollywood med foragt for glemte barnestjerner?
Der hersker for tiden stor tvivl om hvorvidt Hollywoods kreative brønd er blevet drænet for opfindsom nytænkning midt i Marvels slagmark med DC, men med ovennævnte synopsis burde selv de mest skeptiske Hollywood hadere kunne puste ud.
Personligt har jeg i hvert fald aldrig set en film, der omhandler det at kigge efter stjernerne for længe, kan føre til at en sulten UFO – her et metafor for Hollywood og berømmelsens pris – vil opsluge dig og din familie, hvis du hungrer for længe. Og det er bare én af de talrige ideer der bare ligger og venter på at du kære – forhåbentlig – vågne seer, får det hele pakket ud.
I historietimen har det længe været vidst at den sorte mand var jordens førstefødte og derudover får vi i filmen også serveret hvorledes den første person på en filmstrimmel faktisk også var sort, nemlig den ukendte sorte jockey, i filmen af fotografen Eadweard Muybridge og hans kronofotografi, med de seksten billeder af den galoperende hest, med den ukendte sorte mand fra 1872. Tal lige om den første “farve film”, syntes der at informeres.
Men det er ikke kun guldkorn omkring det sorte folks triste skæbne i århundreder der fortælles. I 2014 blev der sat følgende tal på rumaffaldet: 21-23.000 genstande større end 10 centimeter og cirka 500.000 under 10 centimeter. Derfor kan det heller ikke være et tilfældighed hvorfor UFO´en er filmens monster? – glubsk suger mennesker op, helst et sultent Hollywood publikum, og brækker det hele ud igen til en blodig masse. Ja jorden er så sandelig universets losseplads.
Dette er bare små udpluk som jeg synes der lige poppede op, men det fantastiske ved filmen er hvor meget den sikkert for eftertiden vil blive citeret. Og så er jeg slet ikke gået i gang med alle Hollywood guldkornene, som hvorfor de sorte alle rider på hvide heste? Eller denne her: UFo’en forårsager som bekendt strømsvigt. Dette hedder på engelsk: BLACKOUTS! Og så er det da en original genistreg at én af vores helte er en ekspedient fra Fry´s Electronics!. Det er sgu mere POWER end El-Giganten.
Jordan Peele har med ‘Nope’ skabt sin karrieres bedste film. Nu venter vi bare på mesterværkerne, der nok skal komme. Men hans hold af skuespillere og teknikere bør ikke glemmes:
Den sorte skuespiller Daniel Kaluuya bærer hovedrollen som den lidt introverte OJ Haywood, der tit filmen igennem får sat et kamera ind foran sig og det er der en grund til. Han ER kameraret i filmen og gennem ham opsummeres vores følelser og angst. Ja for filmen er også til tider uhyggelig, men også sjov. Jordan Peele brugte ham også i hovedrollen som Chris Washington i gennembrudsfilmen ‘Get Out’. Han spillede senere også W’Kabi i Marvels ‘Black Panther’.
Keke Palmer yder formidabelt modspil i rollen som OJ´s lillesøster Emerald Haywood, der giver minder til en ung Angela Bassett.
Steven Yuen er også god som den fallerede barnestjerne Ricky “Jupe” Park med det dybe traume og Michael Wincott bliver sjældent brugt for meget, så det er fedt at se ham som den utilregnelige filmtekniker og fotograf Antlers Holst.
Ellers er filmen ufejlbarligt skudt af Hoyte van Hoytema og specielt filmens lydside og lyddesign af musikeren Michael Abels er helt formidabelt.
UFO´ens design og look er også i en teknisk særklasse for sig.
Vi er nok alle som natsværmere omkring en lampe når der tales Hollywood og UFO´er, men Jordan Peeles ‘Nope’ ER en kommende klassiker, der gud forbyde det IKKE må få et remake!
“Findes der et ondt mirakel?” bliver der spurgt i filmen. Måske der kunne svares: “Let´s go to Oprah!”.
Jeg lander måske overraskende med kun 4 Chaplins, men næste gang må der alligevel godt skrues ekstra op for det hele Jordan!
City Lights Filmblog 