‘Bullet Train’: Årets actionkomedie

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Brad Pitts gamle stuntdouble, David Leitch, har instrueret en actionpacked, sjov og medrivende actionkomedie, som skal ses i biografen.

I ‘Bullet Train’ følger vi den evigt uheldige lejemorder, Mariehøne, som nu kun tager nemmere og fredligere opgaver. Han får en opgave, som i teorien lyder nem. Han skal finde en kuffert i et tog og få kufferten med ud af toget. Men på toget er der andre lejemordere, b.la. Mandarin, Citron, Prinsen og Hvepsen, som alle også gerne vil have fat i kufferten. Ombord på verdens hurtigste tog, må Mariehøne nu finde ud af hvordan han kommer af toget i live, og samtidig få kufferten med.

David Leitch var i en del år stuntdouble for Brad Pitt, og havde b.la. dette job på ‘Fight Club’, ‘Oceans Eleven’, ‘Troja’ og ‘Mr. & Mrs. Smith’. Derudover har han også i mange år arbejdet som stuntcordinator, inden han begyndte at instruere film. Hans instruktørdebut kom med filmen ‘Atomic Blonde’, som kun er en middelmådig film, men dog har imponerende stuntsekvenser. Derefter instruerede han ‘Deadpool 2’ og ‘Fast & Furious: Hobbs and Shaw’.

I ‘Bullet Train’ har han igen teamet op med Brad Pitt, der spiller Mariehøne. Pitt er i topform i rollen, og viser sin mest charmende og komiske side frem. Han er virkelig god som lejemorderen, der befinder sig i en eksistentiel krise og som ikke orker flere mord. Han beviser også her at han har et komisk talent og en levering, som meget få andre har, og at han stadig nemt kan bære en actionkomedie.

Udover ham er Joey King, Aaron Taylor-Johnson, Brian Tyree Henry, Andrew Koji, Bad Bunny, Sandra Bullock, Michael Shannon og Zazie Beets også med. Taylor-Johnson og Tyree Henry har fantastisk kemi, og giver nogle stærke præstationer, som ligeså viser dem fra deres komiske og mest charmerende sider. Zazie Beets og Bad Bunny er med i meget små roller, ligesom Sandra Bullock, men de gør det også godt.

Jeg var desværre ikke helt blæst bagover at Joey King og Michael Shannon. Jeg har aldrig været fan af Joey King, og selvom hun er god her, så har hun ikke rigtigt den samme charme og karisma som de andre. Jeg synes hendes rolle bliver en smule irriterende. Jeg er derimod stor fan af Michael Shannon, men jeg synes han virker en smule fejlcastet til denne film, og for mig tangerer hans skuespil overspil.

Overraskende nok er der et par meget meget små roller i filmen, som er besat af nogle meget store stjerner. Jeg havde overhovedet ikke regnet med dette, men jeg syntes det er genialt fundet på.

Visuelt har jeg ikke en finger at sætte på filmen. Actionscenerne er sindssygt flot koreograferet, men med Leitchs erfaring havde jeg også forventet dette. Klipningen er også med til gøre actionscenerne medrivende og imponerende. Billederne er meget stemningsfulde og flotte og Jonathan Sela, som har filmet filmen, har virkelig fået meget ud af en forholdsvis lille lokation, som et højhastighedstog er. Men der er også scener, mest flashbacks, som foregår på andre lokationer, og også her er billeder og effekter imponerende.

Filmen er klippet af Elisabet Ronaldsdóttir der også klippede ‘John Wick’, ‘Atomic Blonde’ og ‘Deadpool 2’. Hun har derfor stor erfaring med at klippe actionscener og actionfilm, hvilket man bestemt godt kan se i ‘Bullet Train’. Hun formår også at klippe flashbackscenerne indimellem scenerne på toget, på en gnidningsfri måde, og er med til at give filmen dens høje tempo.

‘Bullet Train’ er baseret på Kôtarô Isakas bog med samme navn fra 2010. Manus er derefter skrevet af Kôtarô Isaka og Zak Olkewicz. Jeg har ikke læst bogen, så ved ikke om dialog og handling er præcis som i bogen, eller hvor meget der er ændret i filmen. Men dialogen i ‘Bullet Train’ er fantastisk skrevet og leveret. Vi får de mere eksistentielle tanker og overvejelser fra Mariehøne-karakteren, mens vi har nogle fantastiske samtaler mellem Citron og Mandarin, ligesom vi også får nogle underholdende samtaler om børneserien ‘Thomas Tog’, som faktisk formår at blive en smule dybe og filosofiske.

Handlingen i ‘Bullet Train’ bevæger sig hele tiden fremad og i de flashbackscener vi får, får vi information som er brugbar i filmens primære handling. Selvom dialogen indimellem bliver lidt dybere, er den samtidig også, størstedelen af tiden rigtig sjov. Men derudover er der endda også øjeblikke hvor jeg blev en smule rørt. Det havde jeg egentligt ikke regnet med at jeg vil blive, da jeg satte mig i biografsædet.

Det er især et par steder hvor handlingen, kombineret med skuespillet, dialogen og sangvalget i scenerne, bliver oprigtigt rørende.

Musikken til filmen er lavet af Dominic Lewis, men jeg må indrømme at jeg ikke lagde så meget mærke til den originale musik. Jeg lagde i stedet mærke til de forskellige sange som er brugt i løbet af filmen. Det virker fremragende, og gør bare scenerne endnu mere medrivende. Samtidig med at de ofte også giver endnu et lag til scenerne og handlingen.

Jeg kedede mig ikke et sekund i løbet af filmens handling, og da filmen var slut, var jeg sikker på at jeg skal se den igen. Og jeg vil klart se den i biografen igen, da man her får mest ud af den visuelle side og actionscenerne.