‘Stranger Things’ sæson 4 (Bind 2): Storhedsvanvid eller ej: Vi ser alle sammen med – Og det er der en grund til

Anmeldt af: William Springer

En måned efter The Duffer Brothers atter lukkede seerne ind i Hawkins til tonerne af Kate Bush’ ‘Running Up That Hill’, udkom sidste del af den storslåede fjerde sæson af Netflix-hittet ‘Stranger Things’ den 1. juli. Der bliver skruet på alle de store effekter i denne pompøse og lidt over fire-timer lange finale i en magtdemonstration af en fjerde sæson. Fungerer det? Det korte svar er ja.

Det er en tydelig tendens at Netflix deler deres sæsoner op over tid i et, måske, desperat forsøg på at fastholde abonnenter til den ellers kriseramte streamingtjeneste. Fjerde sæson af ‘Stranger Things’ er ingen undtagelse. Mange fans sad klistret til skærmen for at se finalen, som de havde ventet på i omkring en måned. Hvorfor? Fordi ‘Stranger Things’ er en fantastisk serie. Og det er den stadig med denne anderledes fjerde sæson, som i sandhed blev lukket med et brag.

Første del af sæsonen sluttede af med en afsløring af den grufulde Vecnas sande identitet. Nu er der lagt op til kamp.

Handlingen lægger dog ud et andet sted, med et endeligt opgør i det obskurere far-datterforhold mellem Eleven (Millie Bobby Brown) og ”Papa” (Matthew Modine) inden gruppen med deres særlige evner for planlægning tager kampen op mod, hvad der synes at være hovedarkitekten bag de mystiske fænomener i serien: Vecna/One/Henry.

På denne rejse bliver man præsenteret for, hvad den finurlige og uhyggelige anden dimension ”The Upside Down” egentlig er og hvorfor den har forbundet sig til vores verden samt hvad baggrunden er for den store skygge, bedre kendt som ”The Mindflayer”. Et stort mysterium som på forløsende vis bliver afklaret. Endelig!

I et andet sted i verden, nærmere bestemt en koncentrationslejr i det kolde Sibirien, følger vi politibetjenten Hopper (David Habour), som efter iskoldt at have ædt en tur i det tætteste man kan komme på helvede, måske udover ”The Upside Down”, bliver reddet af Joyce (Winona Ryder) og Murray (Brett Gelman). Nu skal de tilbage til USA, men også i Sovjetunionen har videnskabsmænd åbnet porten til ”The Upside Down”, som medfører udfordringer, som blandt andet ender ud i en kamp til døden mellem Hopper og en demogorgon (En særlig form for monster fra ”The Upside Down”, som går igen i flere sæsoner).

Lidt over fire timer tog det at komme igennem anden del af sæson fire. Hvis man ikke vidste bedre, kunne det ligne en helaftens biograffilm og ikke en del af en serie. Specielt fordi det føromtalte Stephen King-univers er udskiftet med et nærmest Marvelsk spændingsforløb med Eleven som helt, hendes venner som hjælpere og Vecna som den store superskurk. De små finurlige mysterier og sjove replikker er erstattet med seriøsitet, mørke, bombastiske effekter og direkte actionscener.

På mange måder er den gnist, som mange fans højest sandsynligt forelskede sig i ved de tre første sæsoner langsomt brændt ud. Spørgsmålet er, om det er et problem? Som de fleste serier med succes har ‘Stranger Things’ udviklet sig. Ligesom i sæsonens første del fortsætter den anden del ved, at der er forskellige handlingsforløb, hvor karaktererne er delt op i flere grupper, som gør seriens samlede udtryk mere kompleks og faktisk også mere spændende. Karaktererne er udsat for en større fare, som får én som seer til at være mere oppe på tæerne. Noget er altså anderledes. Det er mørkere og langt mere uhyggeligt end før.

Er et sidste afsnit på to timer og 20 minutter storhedsvanvid? Ja måske. Men det fungerer! At én af verdens største serier tager sig selv alvorligt, er ikke et problem, specielt ikke når det er så veludført, som vi ser det her. The Duffer Brothers har formået at skabe et univers, som man bliver så nysgerrig på, at man i flere sekvenser glemmer tid og sted. Dertil er der også seriens fortsatte evne til at have en indflydelse på popkultur. Først gjorde den Kate Bush’ ‘Running Up That Hill’ fra 1985 til et Tik-Tok-fænomen og nu har de i det sidste afsnit givet en renæssance til ‘Master of Puppets’ med Metallica. (Ja. Metallica).

Når rulleteksterne kommer på efter afslutningen, ville en tur i en tidsmaskine til 2024 være yderst belejlig, så man kan give sig i kast med femte sæson.

Ja, selvfølgelig er det ærgerligt at skuespillerne er blevet så gamle, hvilket er en del af udbrændingen af den føromtalte gnist og det har også desværre vist sig, at flere af hovedpersonernes skuespillere ikke er vokset op til at blive de største talenter i verden. Især Millie Bobbie Brown som spiller Eleven og Noah Schnapp, som spiller den følelsesladede Will, leverer nogle tåkrummende pinlige præstationer. Det må man tage med.

Når det er sagt har ‘Stranger Things’ samlet set givet et veludført og actionpacked udspil til deres fans. Vi ser alle sammen med. Også om to år, når den femte og sidste sæson udspiller sig. Hvorfor? Fordi det er en fantastisk serie. Og det her var en fantastisk sæsonafslutning.

Du kan se ‘Stranger Things’ på Netflix

4.sæson bind 2 har to afsnit med en spilletid på 90 minutter og 150 minutter

Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=sBEvEcpnG7k

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: