‘Elvis’: En af verdens største musikikoner bliver genfødt – en vild og farverig rus!

Anmeldt af: Susanne Schatz

Fra barnsben af var Elvis på en måde et begreb i mit liv, uden decideret at have været fan af ham. Men selvfølgelig kendte jeg filmene, musikken og hans tragiske historie bag succesen, nedgangen og døden i en alt for ung alder.

Jeg synes, at de første par minutter af en film kan være afgørende for, hvor godt jeg kommer i gang med filmen. Baz Luhrmann, som bl.a. er kendt for ‘Moulin Rouge’, ‘Den store Gatsby’ og ‘Romeo og Juliet’, har skabt et univers, som fra det første sekund sugede mig ind i filmen. Spændt, åndeløst og nysgerrigt fulgte jeg historien om, hvordan stjernen Elvis Presley blev født – set og fortalt gennem hans manager Oberst Tom Parkers øjne.

Filmen ‘Elvis’ fortæller historien om hans opvækst og hans familie i Mississippi. Han er præget er Gospel og Blues, og allerede som barn er han fuldstændig besat at musik, som næsten virker som et rusmiddel for ham. Da hans første single brager igennem og bliver spillet alle steder, specielt af de unge, får Oberst Tom Parker mere eller mindre ved et tilfælde øje på ham, og en skæbnesvanger alliance begynder. Gennem 20 år er de tilknyttet til hinanden – på godt og ondt.

I løbet af 2 timer og 39 minutter følger vi skabelsen og undergangen af myten Elvis Presley.

Lige fra pladekontrakten med RCA – for den hidtil største sum – til familiens flytning til Graceland, Elvis´ drøm om at blive en filmstjerne som Jimmy Dean og hans kometagtige succes med koncerterne, hvor pigerne råber og skriger, smider trusserne på scenen, og går fuldstændig amok.

Men vi bliver også vidne til Elvis´ tætte forhold til sin mor, hendes bekymringer for ham, og da hun i sorg falder for alkoholen og dør. Hele vejen igennem betyder familien rigtig meget for Elvis, men udfordringen med at have kæmpe succes uden at miste fodfæstet og sig selv er for stor. Det er også problemet i forholdet til Priscilla – at være far og ægtemand og samtidig en verdensstjerne, omgivet af permanente fristelser!

Oberst Tom Parker kalder sig selv ”snemand” med en masse tricks i bagagen. Han er fx ophavsmand til merchandise, hvor alt kan have navnet eller billedet af Elvis på – fx buttons med ”I love Elvis” ligesom ”I hate Elvis”, alt kan sælges! Han fortjener helt klart en stor del af æren for Elvis´ kultagtige stjernestatus, men var også med til at begrænse Elvis. Han prøvede med alle midler at forhindre en turne uden for USA. Årsagen var ikke kun mangel på sikkerhed og trusler mod Elvis, men først og fremmest en hemmelighed han bar rundt på.

I løbet af de 20 år begyndte forholdet mellem Obersten og Elvis at krakelere, men lige da Elvis var ved at bryde forholdet, lander Parker et kup – et fast arrangement på et nyt hotel i Las Vegas, som blev til en kæmpe succes. Men kontrakten gavner specielt Tom Parker, som er lidt af en ludoman.

Det liv Elvis lever kan ikke lade sig gøre uden hjælp af alkohol og piller, men det dræner og udmatter ham – han brænder sit lys i begge ender. Under sin sidste koncert er han så færdig, at han ikke kan rejse sig selv, en anden skal holde mikrofonen for ham, men han lægger alt i sangen “Unchained Melody”, som om han vidste, at det ville blive hans sidste sang. – Gåsehud over hele kroppen!

Filmen er sindssyg flot lavet – introduktionen gennem Oberstens fortælling, klipningen, brugen af originale scener, tempoet og alle detaljerne, som er med at gøre at man ikke kun får et godt billede af Elvis, men også af tiden han levede i – fx med raceproblematikken og verdenshistoriske begivenheder (drabene på J.F. Kennedy og Dr. Martin Luther King).

Austin Butler(kendt fra Tarantinos ‘Once Upon a Time in Hollywood’) som Elvis og Tom Hanks som Oberst Tom Parker fortjener stor ros. Begges transformationer undervejs i filmen er utrolig, hvilket giver filmen intensitet, autenticitet og troværdighed – helt fantastisk! Tom Hanks kunne næsten ikke genkendes og ligner til forveksling originalen. Og Austin Butler bliver bare bedre og bedre i løbet af filmen – han flyder simpelthen sammen med den originale Elvis.

Det ville være nemt at sige, at Obersten er skyld i Elvis´ død, og måske er han det også på en måde, men der er så meget mere. Filmen formår at gøre at man trods alt, holder af karaktererne, bliver berørt og for mit vedkommende mere nysgerrig. Jeg anbefaler den til alle, som sommerens store film.