Anmeldt af: Lou von Brockdorff
‘How I Met Your Mother’ havde premiere i 2005, hvor den præsenterede os for elskelige, sjove og charmerende karakterer, som Marshall, Barney og Lilly. Der har længe været snak om en lignende serie, med en kvindelig hovedrolle og fortæller. Den er her nu og desværre skuffer den.
I ‘How I Met Your Father’ følger vi Sophie. I 2050 er hun en middelaldrende kvinde som vil fortælle sin søn, hvordan hun mødte hans far. I 2022 er hun en ung kvinde i slutningen af 20’erne, som efter 87 dårlige Tinder-dates, desperat er på jagt efter hendes eneste ene. Hun bor med sin veninde Valentina, der en morgen overrasker Sophie med at hendes britiske nye overklasse kæreste, Charlie, er flyttet ind i deres lejlighed. Sophie møder desuden også mændene Sid og Jesse, og Jesses lesbiske halvsøster Ellen. De bliver hurtigt alle venner og har deres dagligdag i New York, med alt hvad det indebærer for unge i slutningen af 20’erne.
‘How I Met Your Father’ er skabt af Isaac Aptaker og Elizabeth Berger. De har begge skrevet på serierne ‘Love, Victor’, ‘This is Us’ og ‘Grandfathered’, ligesom de også begge var producere på de serier. De har fået Pamela Pryman, som instruerede stort set alle afsnit af ‘How I Met Your Mother’, til at instruere størstedelen af de 10 afsnit, som er i første sæson af ‘How I Met Your Father’.
Jeg har set ‘Love, Victor’, men ikke nogle af de andre serier som de to skabere har arbejdet på. Jeg må sige jeg er overrasket. ‘Love, Victor’ har nogle virkelig sympatiske og charmerende karakterer, nogle gode jokes og en god historie. Alt sammen noget som denne serie mangler.
Hilary Duff spiller den yngre Sophie, Chistopher Lowell spiller Jesse, Francia Raisa er Valentina, Tom Aisnley er Charlie, Tian Tran er Ellen og Suraj Sharma spiller Sid. Kim Cattrall, som mange sikkert kender fra’ Sex and the City’, spiller den ældre Sophie. Jeg kender mest Duff fra hendes dage som barne-/teenagestjerne, og har aldrig syntes hun var en specielt god eller spændende skuespiller. Hun er okay som Sophie, men jeg mangler bare så meget til hendes karakter.
Måske er det også fordi vi efterhånden har set hendes karakter så mange gange før. Vi har også set den være mere nuanceret og mere interessant. I bund og grund er hun en privilegeret ung kvinde, som gør meget små problemer store, og uden særlig meget personlighed. Karakteren er ret flad, og Duffs præstation er heller ikke særlig imponerende. Jeg syntes desværre heller ikke at Duffs komiske timing er specielt god, og de jokes hun har er sløje. Hun er kort sagt hverken spændende eller sjov. Hun har dog en smule charme, som lige med nød og næppe, redder hendes karakter fra at være et totalt ligegyldigt og intetsigende bekendtskab.
Man kunne håbe at de andre karakterer så kunne gøre op for det. Men desværre. Jeg bliver aldrig rigtigt interesseret i nogle af disse karakterer. De kommer ikke ud i nogle situationer som er specielt sjove, eller som får specielt stor betydning for deres dagligdag og valg. Og igen er deres jokes også på grænsen, til at være alt for dårlige og platte. Hos de resterende skuespillere er skuespillet ligeledes fladt, og der er vitterligt ingen som formår at leverer en joke særlig godt, eller overbevisende.
De eneste karakter som jeg indimellem syntes har nogle gode øjeblikke, er Christopher Lowell og Tom Aisnley, som udnytter deres charme, og derfor har nogle enkelte sjove og charmerende episoder i løbet af afsnittene. Men ellers mangler jeg noget, som skulle gøre mig interesseret i at følge alle disse karakterer, i de kommende sæsoner.
Kim Cattralls præstation som fortæller er fin. Men hun er så lidt med, og hendes rolle er at sidde i en sofa og snakke, hvor hun så bliver klippet ind i løbet af serien. Hun kunne sagtens undværes, men så havde det jo ikke passet ind i ‘How I Met’-konceptet.
Flere steder minder ‘How I Met Your Mother’ om Disney Channel serierne fra starten af 2000-erne, som f.eks. ‘Hannah Montana’ og ‘The Suite Life of Zack & Cody’. Primært fordi dialogen simpelthen er så dårligt skrevet, vittighederne er så platte og skuespillet er så anstrengende, at det sender tankerne mod de serier.
‘How I Met Your Mother’ havde noget originalitet. Både i sin historie, men også i sin måde at opbygge afsnittene på. Man havde taget nogle kreative valg, og meget ofte var serien interessant, ved at være visuelt spændende, nytænkende og kreativ i sin komposition. Mange gange havde ‘How I Met Your Mother’ endda en meget fantasifuld og legende fortællestil.
Det mangler virkelig i ‘How I Met Your Father’. Visuelt er serien uambitiøs – igen, ligesom en Disney Channel serie. Der er heller ikke noget originalt i serien. Vi har set samme ide før flere gange. Selvfølgelig er ideen og plottet jo kopi af ‘How I Met Your Mother’. Men vi har også fulgt vennegrupper, med samme slags liv og problemer i andre serier – f.eks. i ‘Venner’.
Jeg forstår derudover ikke båndet i vennegruppen. De har stort set lige mødt hinanden, og det er ikke fordi de har en vanvittig kemi, eller man med det samme tænker de passer godt sammen. Alligevel bliver de lynhurtigt, og ud af det blå, gode venner og laver næsten alting sammen. Det virker meget forhastet og deres venskaber virker en anelse kunstige.
Det føles også som om, at ‘How I Met Your Father’, lidt for desperat prøver at være moderne, nutidig og politisk korrekt. Ved f.eks. at have Tinder og Uber med, og have karakterer af forskellige seksualiteter og med forskellige etniske baggrunde. Det er fint at have med, men her virker det lidt presset ind.
Jeg var stor fan af ‘How I Met Your Mother’, dog lige på nær af slutningen, men havde alligevel ikke set frem til ‘How I Met Your Father’. Hos mig har det altid virket unødvendigt at lave den serie, da jeg hellere vil se noget nyt og originalt. Efter at have set ‘How I Met Your Father’, syntes jeg stadig det er en fuldstændig unødvendig serie.
‘How I Met Your Father’ kan ses på Disney plus
Første sæson har 10 afsnit med en spilletid på ca. 25 min
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=XrN4YoKxfdc
City Lights Filmblog 