‘A House Made Of Splinters’: Katastrofen før krigen i Ukraine

Anmeldt af: Sigurd Kau Wahlers Nielsen

Instruktør Simon Lereng Wilmont viser, i denne socialrealistiske dokumentar, hvordan Putins indtræden i det østlige Ukraine i 2014, har skabt voldsomme chokbølger i befolkningen.              

‘A house made of Splinters’ handler om et specielt børnehjem i det østlige Ukraine, hvor børn som er blevet fjernet fra deres forældre, kommer hen og kan være i op til 9 måneder, imens myndighederne beslutter, hvor børnene skal hen. Putins indtræden i det østlige Ukraine i 2014 har sendt mange fædre i krig og destabiliseret den Ukrainske økonomi i områderne tæt ved krigen. Den manglende familiefar, den forøget fattigdom og utryghed, har splintret mange familier og mange forældre lider med alkoholisme. Det er disse forældres børn som vi møder i dokumentaren.

Børnehjemmet er til for børnene og socialarbejderne gør meget for at børnenes tid på stedet er trygt og rart, men børnene konfronteres tit med deres dysfunktionelle forældre og ubegribelige situation. Det ser vi eksempelvis, når vi møder drengen Kolia, der ryger smøger, stjæler penge og tegner tatoveringer på sine arme, i et åbenlyst forsøg på at distrahere sig selv. Han er den ældste af 3 søskende, der alle bor på børnehjemmet, og det er ham der snakker i telefon med deres alkoholiseret mor og skal forsøge at holde sammen på søskendeflokken. Alkoholiserede forældre er et tema stort set alle børnene kender til og de snakker sågar ofte om det, når de leger.

Hvor børnene skal hen er en proces, der bl.a. indebærer, at børnene selv skal ringe til deres forældre og egentlig bede dem om at tage sig sammen. Børnene bliver let overvældet følelsesmæssigt og bliver altid bedt om at stoppe med at græde og at holde deres følelser inde. Der er med andre ord slet ikke plads til at være barn i deres barndom, hvilket selvfølgelig er utrolig tragisk og hjerteskærende at bevidne.

Det bliver samtidigt understreget hvordan kvinderne, der arbejder på børnehjemmet, alligevel gør en forskel for børnene og holder et håb oppe for dem, der slet ikke er til at se andre steder i deres tilværelse. Et tiltrængt håb om at det hele nok skal blive godt igen.

Min kæreste og jeg så den sammen og vi kunne på ingen måde holde tårerne tilbage for de stakkels børn og de stærke socialarbejdere, især ikke i lyset af, at mange flere ukrainere ved forårets forfærdelige begivenheder, har tilsluttede sig denne skæbne.

Man får et utrolig godt indblik i børnenes dagligdag på børnehjemmet, idet man følger børnene tæt i næsten alle situationer. Det er autentisk, uden filter og taler for sig selv.

Dette er i min mening en særdeles seværdig, gribende og relevant dokumentar som jeg klart kan anbefale. Derfor tildeler jeg ‘A House Made Of Splinters’ 5 Chaplins.

‘A House Made Of Splinters’ vises til CPH:DOX der løber af stablen d. 23. marts – 3. april. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: