‘Licorice Pizza’: En sød og stærk hyldest til bittersød ungdom, men ligeså meget en hyldest til halvfjerdserne, det sidste uskyldige årti.

Anmeldt af: Kasper Rasmussen

Mesterinstruktøren Paul Thomas Anderson prikker til uskylden, i sanselig og ren nostalgibombe, der giver vink til ‘Da Harry mødte Sally’.

Det er jo ikke altid let med den kærlighed og særligt i ungdommens år rammes vi af sår og skrammer, men også af berusende lykkeøjeblikke der for evigt bliver fastlåst i vores erindring.

Så det er med en let bittersød vemodighed at sifte bekendtskab med Paul Thomas Andersons seneste, der på overfladen virker let og hyggeligt omgængelig, men også emmer af afgrundstruende ubehag og skjult mørke ved overgangen til voksenlivet, der når som helst kan fratage ungdommens uskyldighed. Filmen er løst baseret på Paul Thomas Andersons barndomskammerat Gary Goetzman, der var barneskuespiller i bl.a. filmen ‘Yours, Mine and Ours’ 1968 med Lucille Ball. Senere solgte han vandsenge og havde sin egen spillearkade med flipperspil.

Vi møder i filmens start den 15-årige stræbsomme “High School´er” Gary Valentine og den 25-årige fotografassistent Alana Kane ved skolens årlige skolefotografering i starthalvfjerdsernes Californien. Den ti år ældre Alana er dog i starten noget modvillig overfor den ihærdige unge elevs tilnærmelser, men bliver senere venskabeligt overbevist omkring Garys charme og sammen opstarter de et specielt forhold. Gary er overbevist om at det er “kvinden i hans liv”, men der skal mere til at overbevise den på overfladen mere modne og selvsikre livssurfer Alana. De følges ad over flere år, med forskellige oplevelser, erfaringer og erobringer. Men den undrende omverden er forunderligt de eneste der kan se at de er et perfekt match, eller er livet bare for svært at hitte ud af når lykken er lige foran næsen på én?

At mesterinstruktøren Paul Thomas Anderson elsker halvfjerdserne burde der efterhånden ikke såes tvivl om. Siden gennembrudsfilmen ‘Boogie Nights’ 1997 har dette årti været ét af de gennemgående årtier, der også tæller filmen ‘Inherent Vice’ 2014 og altså nu igen i aktuelle ‘Licorice Pizza’. Anderson er selv fra 1970 og har man selv oplevet dette årti kan de fleste nok nikke genkendende til årtiet som det sidste år med nogenlunde intakt uskyld.

Men med indgangen til firserne forsvandt muligvis det sidste årti med nærhed og åben dialog og de truende ændringer i halvfjerdserne bliver også ridset ind i idyllen i denne, på overfladen, uskyldige pubertetsudgave af Rob Reiners ‘Da Harry mødte Sally’ 1989, uden der dog overhovedet er tale om et såkaldt remake.

Paul Thomas Anderson, der naturligvis har skudt sin 70´er film på 35 mm film med gamle linser, er en detaljens mester hvor intet står usagt, hvor hver gestus har en plads foran kameralinsen, hvor soundtracket er nøje udvalgt og hver skuespiller ikke er fejlcastet. Dette gælder også for denne film og ligesom hans forrige syv film, inkl. den seneste ‘Den skjulte tråd’ 2017, er fortællingens hovedessens menneskets kamp og angst for ægte nærhed og modtagelse. Dette fik en Ingmar Bergman til at fylde en hel karriere af mesterværker, men Anderson er, ligesom sine filmkarakterer, ligeså interesseret i at beskrive den frodige og tillokkende omverden med alle dens fristelser og faldgrubber.

Hans nu Bafta belønnede manuskript er som en blomstrende dagbog af detaljer og følelser, både det sagte og usagte, og selvom der er noget langt til hans største mesterværk ‘There Will Be Blood’ 2007, er det stadig en visionær mesterinstruktør der bakker sin film op.

Hans nøje udvalgte hovedroller spilles af de to debuterende skuespillere Alana Haim og Cooper Hoffman og de er ligesom filmens karakterer fulde af håb og forundring. Alana Haim er bedst kendt som Grammy-nomineret musiker fra søstertrioen Haim og har tidligere samarbejdet med instruktøren til gruppens ni musikvideoer.

Attenårige Cooper Hoffman er søn til den afdøde skuespiller Phillip Seymour Hoffman og lad os bare sige det med det samme: han er endnu langt fra sin fars storhed, men lad os nu spændt følge hans udvikling. Der er plads til forbedringer, men talentet er der.

Den romantiske duo flankeres af Hollywood skuespillerne Sean Penn, Bradley Cooper og sågar Tom Waits. De har erfaringen med i kufferten og specielt Bradley Cooper leverer et overbevisende spil som den situationsudnyttende og virkelige Hollywood producer Jon Peters, som burde krumme sine tæer ved denne udstilling af sig selv.

Pressematerialet kalder filmen for Paul Thomas Andersons egen ‘American Graffiti’, men den læner sig nok mere op ad Richard Linklaters ‘Dazed and Confused’ 1993 og hvis du undrer dig over filmens titel, er filmen opkaldt efter den tidligere kæde af vinylplade butikker af samme navn, der skød op i det sydlige Californien. Ser du filmen, så prøv at se om du kan spotte John C. Reilly. Han er der hvis du ser GODT efter!

I halvfjerdserne hed nogle af de hotteste trends vandsenge, Hollywoodfilm, flippermaskiner og banansædecykler og Gary Valentine er tæt på at miste fokus fra sin drømmepige grundet disse fristelser. Havde han været ung i dag havde han sikkert været single, ligesom halvdelen af os.

Længe leve ungdommen og 70´erne!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: