Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Pixar har igennem tiden lavet nogle af de bedste animerede film, og formår at lave animationsfilm, som både taler til børn og voksne. Sådan en film er ‘Rød’ også.

Mei Lee er en 13-årig kinesisk pligtopfyldende pige som bor i Canada. Hendes beskyttende mor, Ming, lader hende aldrig være i fred og er lidt mere striks omkring visse ting, end andre forældre. Mei Lee gør hvad hun kan for at leve op til moderens forventninger, men vil samtidig bare gerne være en 13-årig teenagepige. En morgen vågner Mei op som en stor rød panda og hun finder ud af at alle kvinderne i hendes familie, har oplevet dette i deres teenageår, når de ikke kunne styre deres følelser. Den eneste måde at få kontrol over pandaen på, er at gennemgå en ceremoni, hvor man uddriver pandaens ånd og lukker den inde. Men Mei Lee opdager hurtigt de gode ting, ved at kunne blive en stor rød panda og spørgsmålet er, om hun overhovedet ønsker at lukke denne side af sig selv inde.
Domii She, som har instrueret ‘Rød’, vandt i 2019 en Oscar for den animerede kortfilm ‘Bao’, og har ellers arbejdet hos Pixar som animator på film som; ‘Inderst Inde’, ‘De Utrolige 2’ og ‘Toy Story 4’. Hun har også skrevet manus til ‘Rød’, ligesom hun også skrev manus til ‘Bao’. Det er virkelig imponerende af en ung kvinde, som er født i 1989.
Hun er også selv kinesisk og har derfor trukket på noget af sin egen kultur. Historien i ‘Rød’ er på mange måder en “comming of age”-story og handler om overgangen fra barn til teenager, hvor man har behov for at finde sig selv, og måske bryde ud af sine forældres beskyttelse og selv begynde at træffe sine egne valg. Det bliver pandaen et smukt symbol på. Især også det med at skulle lukke en side af sig selv inde og holde den skjult. Dette er i øvrigt også den første animationsfilm jeg har set, hvor menstruation bliver italesat og det at have sin første menstruation, bliver en del af handlingen.
Filmen foregår i 2002, hvor jeg selv, ligesom Shee, var i starten af teenageårene. Shee har virkelig formået at ramme hvad der var oppe i tiden, både med den vilde fankultur omkring boybands, til de gadgets som f.eks. tamagotchi, man havde der. Det er en meget nostalgisk oplevelse, hvor man bliver bragt tilbage til sine egne teenageår.
Animation stilen i ‘Rød’ er vanvittig flot, men også helt sin egen. Der er brugt en stil, og der er truffet nogle valg, som man ikke før har set i en Pixar/Disney-film – men det fungerer virkelig. Stilen er med til at give karaktererne, især Mei Lee, personlighed og bliver brugt til at forstærke hendes følelser. Indimellem er der også ting i animationen, som minder mig lidt om nogle af de animerede tv-programmer der var populære i start 2000’erne, som f.eks ‘Powerpuff Pigerne’, ‘Winx’, ‘Totally Spies’ og ‘Pokemon’. Der bliver også lånt fra anime-genren, selvfølgelig er animationen i ‘Rød’ dog suverænt overlegen i forhold til alle disse serier.
Musikken er lavet af svenske Ludwig Göransson. Han formåede perfekt i ‘Black Panther’ at ramme den afrikanske kultur og lyd med sit score til den film, som han også vandt en Oscar for, og i ‘Rød’ formår han at lave et score som virkelig har de perfekte kinesiske referencer, uden at det bliver for meget. Musikken er rigtigt fint med til at gøre familiens kinesiske kultur, tydligere igennem filmen.
Stemmerne bliver leveret af Rosalie Chiang som Mei Lee, Sandra Oh som Ming, Ava Morse, Maitreyi Ramakrishnan og Hyein Park som Meis tre bedste venner og James Hong. Stemmearbejdet er fuldstændigt fantastisk og alle leverer stærke præstationer, men Rosalie Chiang er enestående som Mei Lee. Hun giver virkelig karakteren personlighed og sammen med animationen, bliver der skabt en af mine nye yndlings Pixar-heltinder, som jeg håber bliver ligeså populær som Anna og Elsa fra ‘Frost’.
Mei Lee er ikke perfekt eller vildt populær. Hun er en lidt kikset, nørdet teenagepige, men også en af de stærkere Pixar-karakterer, som træffer sine egne valg og står ved hvem hun er. Flere kunne lære noget af denne karakter.
Filmen bliver et par steder oprigtigt rørende, og ligesom med ‘Inderst Inde’, ‘Up’ og ‘Toy Story 3’, kommer Pixar igen med et stærkt budskab og en rørende pointe, som både kan ramme børn og voksne. ‘Rød’ er i det hele taget en smukt hyldest til teenagelivet, og overgangen fra barn til voksen, som de fleste voksne kan huske tilbage til, og som alle børn skal igennem i dag. Jeg tror især mange piger vil kunne kende sig selv, og deres egne følelser, i Mei Lee, ligesom jeg også tror at voksne vil kunne genkende noget fra deres egen teenagetid i karakteren.
‘Rød’ er den perfekte familiefilm, hvor alle vil føle sig underholdt, og hvor alle kan få noget ud af filmen.
