Anmeldt af: Lou von Brockdorff
‘Scream’ fra 1996, er for mange en af de store, klassiske gyserfilm. Den fik to efterfølgere i 1997 og i 2000. I 2011 kom så ‘Scream 4’, og i 2015 kom den i en forfærdelig MTV serieversion, bare kaldet ‘Scream’.
25 år efter at en række brutale drab chokerede den lille by Woodsboro, er en ny morder på spil. Iført den ikoniske Ghostface-maske har personen udset sig en ny gruppe unge for at genoplive fortidens blodige hemmeligheder. Til undsætning kommer tre rutinerede kræfter, som har været oppe imod Ghostface af fire omgange før: Den evige overlever Sidney Prescott, betjenten Dewey Riley og journalisten Gale Weathers. Sammen med den nye gruppe af unge, må de nu stoppe den nye Ghostface-morder.
De første 4 ‘Scream’- film var instrueret af gysermesteren Wes Craven, som også instruerede ‘A Nightmare on Elm Street’, ‘Rædslernes Hus’ og ‘The Hills Have Eyes’. Han døde desværre af kræft i 2015, så det er Tyler Gillet og Matt Bettinelli-Olpin som her har overtaget instruktørstolen. De to instruerede også sammen ‘Ready or Not’ og ‘Devil’s Due’, men har ellers primært gjort sig i kortfilm.
Castet består af en stor gruppe nye unge, b.la. Melissa Barrera, Mikey Madison, Dylan Minnette, Jack Quaid og Jenna Ortega. Men også Neve Campbell, Courteney Cox og David Arquette, som også var med i de første ‘Scream’-film, vender tilbage her.
Jeg må være ærlig at indrømme, at jeg desværre ikke bliver investeret i nogle af de nye unge karakterer. Jeg syntes ikke de er særligt interessante og syntes de er ret forglemmelige. Det er først når de tre skuespillere fra de originale film kommer med, at jeg syntes der er nogle karakterer på skærmen som er interessante, og som jeg hepper på. Det er ikke fordi skuespillet hos de unge er dårligt, det er bare lidt fladt og karaktererne har heller ikke meget dybde.
Der går også overraskende meget af filmen hvor der ikke er mord, eller sker noget uhyggeligt, men hvor de unge snakker om Ghostface, og diskuterer situationen. Det er helt fint, men hvis det er størstedelen af filmen, så bliver det for meget, især i en film hvor vi gerne vil have action og gys.
Det er dog skønt at se Neve Campbell som Sidney igen. Hun spillede hende godt i de første ‘Scream’-film, og var virkelig bad-ass i de film. Men selvom det er godt at se hende, og selvom jeg godt kan lide hendes karakter, virker hendes præstation her også lidt flad, og vi får ikke lov til at se hende være så bad-ass og give den så meget gas, som vi gerne vil se vores Sidney-karakter gøre. Måske er det fordi hun er blevet en del ældre? Jeg ved det ikke. Men jeg savner noget power i hendes rolle.
Courtney Cox startede ud i ‘Scream’ fra 1996, med at være super irriterende reporter, og David Arquette var den søde og kikset politimand. Her virker det egentligt også lidt ligegyldigt at de vender tilbage, og igen mangler jeg at de virkelig træder til, og giver Ghostface den modstand, som han fortjener.
Lad os være ærlige. ‘Scream’-filmene har aldrig været rigtigt uhyggelige. Det var film som man så på teenageværelset, når man havde filmaften og det skulle være lidt uhyggeligt, hvor man så kørte en stemning op, for at skræmme sine venner. Men filmene i sig selv, havde ikke meget uhygge i sig. Det har ‘Scream 5’ heller ikke.
De forskellige mord som er i ‘Scream 5’ er utroligt uopfindsomme, de forskellige jumpscares som der er, og de sekvenser som skulle være uhyggelige, er blevet lavet mange gange før i andre film meget bedre, og Ghostface er bare ikke en særlig uhyggelig morder. Mange af hans mord virker lidt tilfældigt, og til tider er han mere klodset og sjov end farlig. De fleste dør også fordi de begår dumme handlinger, eller simpelthen er uduelige til at kæmpe imod.
Hvis man vil have noget let, ikke særlig begavet og ikke særligt uhyggeligt “gys”, så er ‘Scream 5’ sikkert noget for dig. For dem som gerne vil have noget nostalgi, så vil jeg forslå at du istedet ser ‘Scream’ fra 1996.
City Lights Filmblog 