Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Bogen ‘Nightmare Alley’ blev skrevet af William Lindsay Gresham i 1946 og blev første gang filmatiseret allerede i 1947, med Tyrone Power i hovedrollen. Den nye film er ikke en remake af den originale film, men en ny filmatisering af romanen.
Da den karismatiske Stanley begynder at arbejde hos et omrejsende cirkus, møder han den clairvoyante Zeena og hendes tankelæsende ægtemand Pete. Han bliver en del af deres show og lærer her at svindle og bondefange folk. Med hjælp fra kvinden Molly, forlader Stanley cirkusset og vil bruge sin nye viden på den rige elite i 40’ernes New York. Han planlægger her at snyde en vigtig forretningsmand, med hjælp fra en mystisk psykiater som han møder i byen.
Filmen fra 1947 er en virkelig seværdig film og en glemt klassiker. Det er nok også en af Tyrone Powers bedste film, og en af de film hvor han spiller bedst.
Den nye version er instrueret af Guillermo del Toro, som for alvor slog sit navn fast som filminstruktør med mesterværket ‘Pans Labyrint’ fra 2006. Derefter har han b.la. instrueret ‘Hellboy’, ‘Pacific Rim’ og ‘The Shape of Water’, som vandt en Oscar for bedste film. Dette er også den første film han har instrueret, siden ‘The Shape of Water’.
Han har på mange måder sin egen stil, og den stil har han taget med sig i ‘Nightmare Alley’. Man er ikke i tvivl om at det er en del Toro film. Både på grund af det visuelt virkeligt imponerende og mørke look, men også på grund af karaktererne. På nogle måder kan man beskrive dette som en meget mørk Tim Burton film. Karaktererne og universet er lidt skæve, og samtidig meget dystre.
Del Toro har også selv skrevet manus sammen med Kim Morgan. Kim Morgan er rimelig ny som manusforfatter. Hun har før skrevet artikler for forskellige blade, som f.eks. Sight & Sound og The Criterion Collection. Hun er derudover også fornyligt blevet gift med del Toro, og sammen har de lavet et meget velskrevet manus. Filmen er drevet af en fantastisk dialog, og hvor ingenting i handlingen bliver overfortalt. Seeren får den helt perfekte portion af viden for at forstå filmen, og for at blive medrevet. Karaktererne er også velskrevet, og giver skuespillerne mulighed for at give dem meget dybde.
Bradley Cooper, som vi ellers kender fra ‘A Star is Born’ og ‘Hangover’-trilogien, spiller her Stanley. Han får selskab af Cate Blanchett, Willem Dafoe, Toni Collette, Rooney Mara, Ron Pearlman og Mary Stenburgen. Det er et vildt cast som del Toro har samlet og skuespillere af meget høj kvalitet. De spiller også virkelig stærkt. Især er Cooper god i rollen som Stanley og har nogle stærke scener som brænder sig fast hos publikummet. Også Mara, Dafoe, Collette og Pearlman er fremragende. Dette er desuden syvende gang at del Toro og Pearlman arbejder sammen, så man må sige at han efterhånden er en fast del af del Toros filmunivers.
Det er danske Dan Laustsen som har filmet ‘Nightmare Alley’. Han var også fotograf på ‘The Shape of Water’, som han blev Oscarnomineret for, og har også været fotograf på ‘Crimson Peak’ og på 3 af ‘John Wick’-filmene. Han har lavet nogle virkeligt flotte billeder, som også er smukke stilbilleder. Hvilket betyder at mange af billederne er så smukke at det kunne være fotografier, eller billeder som hænger på en væg. Han har også formået at ramme et mørke med sine billeder, som passer rigtigt godt med handlingen.
For det er en mørk historie. Der er ikke meget at smile af i ‘Nightmare Alley’ og det er et studie i en menneskelig deroute. Men skuespillet og stemningen igennem filmen er så stærkt at man bliver draget ind i den dystre fortælling, og er underholdt hele vejen. Slutningen, og sidste akt på filmen, gør også så stort indtryk, og opsummere filmen så stærkt, at man som seere til sidst sidder med en speciel fornemmelse i kroppen.
Musikken er også med til at man som publikum bliver medrevet, og er både stemningsfuld, mystisk og mørk. Det er skabt af Nathan Johnson, som med musikken er med til at få dig i en stemning, af noget ubehag, og som er med til at gøre filmoplevelsen fuldkommen for seeren. Det bringer dig også ind i mørket. Vi vil så gerne have noget lyst og opløftende i mange af vores film, men i ‘Nightmare Alley’ er der ikke en anden udvej end mørket.
Så hvis man tror at man skal se en opløftende, fantasifuld og underholdende film med ‘Nightmare Alley’, skal man nok forberede sig på noget andet. Filmen er alligevel virkelig medrivende og tiden flyver afsted. Hvor universet har nogle aspekter af noget meget magisk og fantasifuldt, som sagt, forestil dig et Burton univers tilsat noget ekstra ubehag.
Hvis man er forberedt på den filmoplevelse som ‘Nightmare Alley’ er en virkelig fremragende, smuk og meget stemningsfuld oplevelse.
Man plejer af kalde januar for ‘The January dumping ground’, fordi filmselskaberne her ofte sender halvdårlige film i biograferne, som de ikke tror bliver en succes, mens alle kun har øjne på de film som er nomineret til de store amerikanske filmpriser. Men jeg forudser allerede nu af ‘Nightmare Alley’ kan være i spil til flere priser ved næste års prisuddelinger.
City Lights Filmblog 