`Venom: Let there be Carnage´: Veloplagt b-films underholdning, før et større Marvel brag indfinder sig overfor Spider-Man.

Anmeldt af: Kasper Rasmussen

Tom Hardy vender eksplosivt tilbage som Eddie Brock i kampen mod én af Spider-Mans største skurke Carnage, der her får sin imødesete filmdebut.

Første gang vi mødte Eddie Brock aka. Venom, var i Sam Raimis `Spider-Man 3` fra 2007 og i 2018 fik symbioten så sin første solo film. Den blev en kæmpe succes med over 856 millioner dollars i omsætning, så naturligvis er det nu tid til den uundgåelige to´er. Er vi klar?

Journalisten Eddie Brock forsøger stadig at tæmme symbiosen Venom til at blive en fælles enhed, men det umage “par” forbliver ikke just de bedste roommates, trods en ellers fælles indsats. Da Eddie en dag får et eksklusivt interview med seriemorderen Cletus Kasady, sker det mest frygtede: Cletus Kasady får under et opgør med symbioten i Eddie, opsnappet noget blod. Dette bliver fatalt og på Death Row forvandler Cletus Kasady sig til den dødsenfarlige Carnage, aka. Splatter og Eddie og Venom må nu arbejde sammen som Lethal Protectors, i et forsøg på at genfinde freden i byen. Men Carnage´s kæreste og superskurk Frances Barrison, også kaldet Shriek, vil også være med i løjerne.

`Venom´ filmen fra 2018 var en lidt blandet fornøjelse. Det bedste ved filmen var Tom Hardys højenergiske indsats i hovedrollen, som for dennes anmelders penge muligvis er den bedst spillende skuespiller i Marvel universet.

Original filmen var instrueret af Ruben Fleischer og nu er denne instruktør skiftet ud med en hvis Andy Serkis, som de fleste nok kender som indehaver af rollen som Gollum fra `Ringenes Herre´-filmene. Det er dog ikke første gang at han forsøger sig som instruktør, han har b.la. tidligere instrueret ´Mowgli´ fra 2018.

Tager man den aktuelle films tre hovedpersoner Andy Serkis, Tom Hardys og Woody Harrelsons aktuelle gennemsnits alder, vil man lande på 53 år. Derfor kan man hurtigt regne ud at alle er vokset op under b-filmens anden guldalder i 80´erne/90´erne, for det er en typisk b-film man får kylet i fjæset, hvis man indløser en billet til denne. Forskellen er bare at da superhelte i 2021 er BIG Business, er budgettet og effekterne bedre og langt større, skuespillet er super proffessionelt og spilletiden er…….. stadig 1 time og 37 minutter!!??

Lige præcis denne spilletid indikerer at formålet med filmen må være at underholde. For der er ingen fedt at spore i det klicheagtige manuskript, der ligner noget der har samlet støv i en gammel 90´er kiosk. 10-15 minutters intro og så ellers fuld fart fremad med kills, bad jokes og den eksplosive finale med brag, død og kirkeklokker. Om man så kan lide det er så en smagssag.

Men det er der en stor chance for, for `Venom: Let there be Carnage´ er en smittende festbombe af en “time-waster”, der ved hvad den vil og så er skuespillerene for det meste i veloplagt topform.

Tom Hardy spiller endnu en gang den noget uheldige Eddie Brock med den mest underlige sidekick siden Clint Eastwood fik den tankeløse idé at møde op med en orangotang. Det er muligt vi alle savner Iron Man, men en Venom uden Tom Hardy kan nu ikke forestilles.

Superskurken Carnage eller på dansk Splatter, dukkede for første gang op i `The Amazing Spider-Man´-bladet i 1992 og lige siden har han været én af de mest ventede superskurke i biografmørket. Han er nu endelig dukket op og selveste Woody Harrelson har fået æren at spille ham. Harrelson har tidligere spillet en god psykopat, måske mest “elsket” som Mickey Knox i `Natural Born Killers´ fra 1994. Om det så er fordi Harrelsons biologiske far selv var lejemorder, skal jeg ikke sige men der udrulles en FEST i filmen, så glem alt om Søren Østergaard som `Smadremanden´. Carnage kan SMADRE!

Carnage´s kæreste og sidekick Frances Barrison, spilles af Naomie Harris og hun er mildest talt noget mere spændende end Eddie Brocks on-/off kæreste Anne Weying, der spilles lidt “Gwyneth Paltrow light” agtigt af Michelle Williams. Naomie Harris kender vi nu perfekt som Moneypenny i Daniel Craig udgaven af James Bond.

`Venom: Let there be Carnage´ er én af den slags to´ere der er bedre en originalen, primært fordi den ved hvad den vil, indenfor dens egne præmisser, og husker måske det vigtigste nemlig at skære fedtet fra!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: