Anmeldt af: Lou von Brockdorff
‘Titane’ vandt i år, noget overraskende, prisen i Cannes for bedste film. Og lige siden har der været snak om hvor vild den er. Filmen får nu endelig premiere herhjemme.
Alexia (Agathe Rousselle) bliver som barn hårdt såret i en bilulykke og får indopereret en titaniumplade i hjernen. Det gør at hun får et erotisk forhold til biler. Som ung arbejder hun som erotisk danser ovenpå forskellige biler, og har udviklet sig til en slags seriemorder. Hendes ofre er ofte mennesker som hun møder igennem natten. Men under en flugt fra myndighederne ændrer hun sit udseende og påstår at være den forsvundne søn af en traumatiseret brandmand (Vincent Lindon). Og derefter bliver filmen vildere og vildere.
Filmen er instrueret af franskmanden Julia Ducournaus, som tidligere har instrueret ‘Raw’ og også to afsnit af serien ‘Servant’. Hun skrev også ‘Titane’, i samarbejde med skrive konsulenterne, Jacques Akchoti og Simonetta Greggio.
De har sammen skabt en film, som man ikke tidligere har set før. Hele set-upet i filmen er vildt og anderledes, men filmen udvikler sig også i en retning som man på ingen måde kunne forudse, eller har oplevet før.
Stemningen i ‘Titane’ er intens og formår, samtidig med at den fortæller en vild historie, også at give et indblik i en del af det franske samfund. Det er også store emner som filmen i løbet af sin spilletid formår at berøre, både traumer, sorg, sex og afsavn.
Filmen er ikke drevet af sin dialog, da der meget af tiden ikke er meget dialog i ‘Titane’. Den er derimod drevet af det visuelle look, skuespillernes præstationer og handlingen deromkring.
Billederne i ‘Titane’ er virkelige smukke, og meget af tiden også ekstremt ubehagelige. Der bliver ikke skjult noget og alt bliver vist lige op i seerens ansigt. Filmens billeder har et meget varmt look, som står i kontrast til det ubehageligheder ting som sker i filmen. Det er Ruben Impens som har stået bag kameraet. Dette er hans andet samarbejde med Ducournaus, efter de også arbejdede sammen på ‘Raw’. Billederne og klipningen er uovertruffen flot og en meget betagende oplevelse, som suger dig ind i filmen.
Lydsiden på ‘Titane’ er også virkelig værd at nævne. Filmen har et fedt soundtrack og et lydspor, som også er med til at skabe den intense stemning igennem hele filmen, og som gør at seeren indimellem bliver frastødt.
‘Titane’ er nemlig bestemt ikke en behagelig filmoplevelse, men er en af de slags film, som er så effektfulde og gennemførte, at det bliver en fysisk oplevelse for seeren, og man kan mærke filmen i kroppen, både mens man ser den, men også lang tid efter. Det er kort sagt, en af de slags filmoplevelser som man ikke lige glemmer.
Det er også på grund af skuespillernes præstationer. Agathe Rousselle har sin debut i en spillefilm med denne præstation og det tror man næsten ikke når man ser hende. Hun brænder så meget igennem skærmen, og uden at sige særlig meget, giver hun en virkelig stærk og voldsom præstation, hvor hendes karakter kommer ud i alle kanterne og igennem de fleste menneskelige følelser. Hun har også et meget specielt udseende, som igen gør at hun brænder igennem. Jeg glæder mig meget til at se hende i flere produktioner, og se hvad hun ellers finder på at lave.
I modsætning til hende, så er Vincent Lindon lidt af en veteran. Han har været med i produktioner siden 1982, hvor vi kender ham bedst fra ‘Pour Elle’, ‘Åbenbaringen’ og ‘Hadet’. Han giver her en ligeså stærkt præstation, dog hvor hans karakter er ovre i nogle andre toner og følelser. Hans karakter har også lidt varme i sig, som er en god pendant til Alexia karakteren.
Filmen ændrer også lidt tone, når Alexia tager en anden identitet. ‘Titane’ er ellers body horror, men med mødet mellem Alexia og Vincent, og hans verden, kommer der nogle mere komiske øjeblikke. Det giver seeren en lille pause, i en kort tid, fra det ubehagelige, selvom der hele tiden ligger noget og ulmer. Forholdet mellem de to tager også en lettere foruroligende retning.
‘Titane’ tager i det hele taget en drejning, og ender med at være en filmoplevelse som ingen andre. Derfor vil den helt sikkert også dele vandende, imellem dem som syntes det er et mesterværk, og dem som syntes det er en unødvendig ubehagelig og frastødende oplevelse.
Jeg syntes ‘Titane’ er en af de mest syret, vilde, ubehagelige og overraskende film som jeg har set. Det er en filmoplevelse man ikke kan være forberedt på, og syntes bestemt ikke det er en filmoplevelse du må snyde dig selv for.
City Lights Filmblog 