Anmeldt af: Kasper Rasmussen

Anders Matthesen tager hans komiske talent fra Albertslund til Thailands glimtende neonlys, i flot Pixar truende animationsbasker, der næppe vil skuffe seriens fans.

I 2018 bragede Anders Matthesens ´Ternet Ninja´ igennem de danske biograflisters rekordbilletsalg, med ikke mindre end 928.000 solgte billetter, hvilket gør den til den mest sete, danske biograffilm, siden 1985. Dette kan mere eller mindre tilskrives én person, nemlig Anders Matthesen. Hans skæve, men alligevel folkelige humor, er gået rent ind hos danskerne siden hans stand-up debut i 1993. Ja han har vel efterhånden udviklet sig til den største og mest elskede danske komiker, siden Dirch Passer.
Derfor var det ikke den største overraskelse at `Ternet Ninja´ blev den giga-success den blev, og lige siden har der alle dage været lagt op til den obligatoriske toer, der nu har premiere. Men mon ´Anden´ gentager animationssuccesen?
Vi tages i historien endnu en gang med den nu 13-årige Aske, der stadig fumler med b.la. kærligheden til den lidt ældre Jessica. I den aktuelle historie drømmer hun sig, til Askes store forundring, hen i sin ultimative “bad boy” drøm, hvilket Aske måske ikke helt kan leve op til. Men endnu værre er, at den kyniske legetøjsgigant Phillip Eberfrø fra den første fortælling, er ved at slippe for sin ellers velfortjente fængselsstraf. Kan Eberfrø få uskyldige børn til ikke at møde op i vidneskranken, kan han gå fri og flere uskyldige børn vil hermed endnu engang kunne bringes i fare. Derfor genopstår den tidligere ternede ninja bogstaveligt talt fra de døde, og må nu som et dansk koldskålshungrende pindsvin endnu engang overtale Aske om hjælp på den anden side af kloden, nemlig i Albertslund. Men kan dette lykkedes, når Askes mor kun kan fabrikere en ny ninja dragt i julestof med fyld af gule ærter? Og vil Askes papfar mon få succes med hans afføringsapp og mon ikke også familien møder onkel Stewart under de snuskede neonlys i sommerferiens Thailand?
Anders Matthesen kan godt lide sig selv og før du siger: “Hva´ snakker du om?”, så tænk lige lidt over hvorfor det hedder `stand-up` og består af en skare af primært kortklippede mænd?. Ja selvtilfredse mænd der, hvis ikke de alle sammen ellers kunne hedde Mads Christensen Jr., så hylder de dog det meste af deres potens i munden på en kampglad begejstringsmikrofon. Casper Christensen og Frank Hvam “spiller” sig selv, nu på 16. år i kæmpehittet `Klovn´, Mick Øgendahl har med stor succes været i puberteten siden 1993 og så er der altså ´Anden´ som måske er den mest kreative og interssante af dem alle sammen.
I 2004 lagde han både manuskript og primær stemmeføring til megahittet `Terkel i knibe´, der blev et kæmpehit med knap 400.000 solgte biografbilletter. Her indtalte Matthesen de fleste figurer, b.la. den måske mest kendte fra ´ Jul på Vesterbro´: den sleazede Onkel Stewart. Denne karakter dukkede op igen i ´Ternet Ninja´ fra 2018, hvor komikeren igen indtalte de fleste karakterer. Dette syntes at være den primære kime til filmens største success, for jo flere `ænder´ jo større success.
Nu er Ninja efterfølgeren så klar og Matthesens figurer står igen i kø for at stjæle billedet fra vores historie om den 13-årige Aske, der “bare” vil være en succes med det hele. Men det er svært når Matthesen endnu engang antænder sin indre spasmager, ikke mindst med hans klassiske figur Onkel Stewart, der nok i virkeligheden burde have fået sin første solofilm.
Det kan være svært at sige hvad filmen egentligt vil, når komikken syntes at ville stå i centrum for de ellers dramatiske optrin med grov udnyttelse af børnearbejdere, korrupte svindlere og et Albertslund hvor der gives større interesse i Facebook likes end børneopdragelse. Det er modsat også én af de ting jeg så godt kan lide ved Anders Matthesen. For han TØR at støde danskheden og komme ind på kontroversielle emner, også udover landets grænser. Men da han ligesom os leverpostejsfarvede danskere bor i en “andedam”, skal det hele jo også lige pakkes ind i en masse komik og spas. For ondt skal det jo ikke helt gøre. Ja lidt ligesom at have et fadderbarn i Malawi, med lidt god afstand.
Men Matthesen ER også sjov, når han spidder lidt til os men RIGTIG farlig tør han nok ikke at udstille. Måske med en Onkel Stewart solofilm?
´Ternet Ninja 2´ er skabt af animationsselskabet A. Film med Thorbjørn Christoffersen i spidsen for de yderst farverige scener, der denne gang tager os fra Albertslund, til det farverige Thailand. Animationen har siden debuten, fået en kraftig opgradering som hvis man beskuede en Pixar film i 90´erne. Dette skal menes positivt og ikke negativt. Vi er der næsten!
Filmen blev bidraget med otte millioner kroner i produktionsstøtte fra Det Danske Filminstituts såkaldte markedsordning, der primært giver støtte til film med et stort publikumspotentiale. Gad vide om de helt ved om pengene er gået til at støtte en børnefilm eller Anders Matthesens ego?
Jeg var ikke så begejstret med den første ternede ninja, som jeg kunne finde på at kalde `Den skinketernede Ninja´. Filmen var for mig lidt for skitseagtigt, men med den nye opgraderede Ninja, syntes jeg at syningen er blevet strammet bedre op i både historiefortælling og animation. Så mon ikke Albertslund drengen scorer endnu et hit?
