‘Skyggen i mit øje’: Ole Bornedal har med tæft i øjet skabt en dansk verdensklassefilm

Anmeldt af: Kasper Rasmussen

Med ´Skyggen i mit øje´, har Ole Bornedal kreeret et dansk udstyrstykke til `Titanic´, der skriger verdensklasse!

Shellhuset var dage forinden tragedien blevet konfiskeret af det tyske Gestapo, der efterhånden havde samlet mange oplysninger om danske modstandsmænd og -kvinder, som det var af største vigtighed at få destrueret. For at undgå et luftangreb på Shellhuset, havde Gestapo derfor anbragt deres danske fanger på den øverste etage som gidsler, men da Shellhuset dengang ikke var klemt inde bag andre høje bygninger, planlagde RAF et angreb, hvor bomberne kun skulle ramme Shellhusets nederste etager.

Planen var at ramme Shellhuset kl. 11.15 om formiddagen. Desværre ramte en af de britiske Mosquito-bombefly en høj lysmast på DSB’s godsbaneterræn ude omkring Enghave Station og tabte sine bomber på Sønder Boulevard.
Svært beskadiget styrtede flyet ned i et garageanlæg, der lå som nærmeste nabo til Den Franske Skole. Flyet brød i brand, store røgskyer bredte sig, og i forvirringen troede piloterne fatalt i de efterfølgende fly, at skolen, der med sine 4-5 etager og store bygningskrop (det var en trefløjet bygning), var Shellhuset.
Bomberne blev derfor fatalt kastet og katastrofen var en realitet!

Børn og lærere styrtede ned ad trapperne for at komme i beskyttelse i kældrene, men resultatet af den frygtelige katastrofe var dog, at 86 af børnene og 14 af nonnesøstrene/lærerinderne omkom. Mange blev dræbt, da en trappe styrtede sammen, andre druknede i kælderen, da vandrør sprang og fyldte rummene med vand.
Under redningsarbejdet mistede yderligere fire mænd livet, og i de omkringliggende gader var der også tab af menneskeliv.

Bornedal har valgt at filmatisere den dramatiske historie ud fra børnene Henry, Eva, Rigmor og deres familier, nonnen Teresa, den danske HIPO Frederik, de britiske piloter Peter og Andy, samt to tilfangetagne frihedskæmperes synspunkter. Med denne fiktive fortællerform får han flettet historien dramatisk sammen, til et vanvittigt flot “Hollywood klimaks”.

Vores egentlige hovedperson er drengen Henry, der efter en traumatisk oplevelse i filmens start bliver stum og derfor må bo hos noget familie i København for at blive kureret. Denne beslutning fra moderens side skal vise sig at blive fatal, for snart oprinder dagen hvor Shellhuset og den franske skole skal ende som en ruin.

Inden denne tragedie skal vi forbi historiens skæbner der alle mere eller mindre har dramatiske historier med i bagagen, hvilket til tider kan virke lidt klemt forceret og teatralsk urealistisk. Vores hovedperson bøvler med chok og stumhed, nonnen Teresa tvivler på guds eksistens og lader sig derfor forføre af én af historiens anden hovedpersoner, den danske HIPO Frederik og pigen Rigmor har problemer med at spise sin havregrød. Ja selv de to britiske piloter bøvler med en fejlagtig beslutning i filmens start. Dette tager til tider noget af det realistiske ud af filmen, der nok i sidste ende er mere interesseret i at efterleve et BRAG af dimensioner.

Og BRAGET kommer, for ligeså snart de første Mosquito-bombefly letter fra den jyske kyst er det tydeligt at se at Bornedal har erfaringer med i kufferten fra Hollywood!

En computer genereret genskabelse af vores allesammens København anno 1945 genskabes så formidabelt, at man skulle tro at filmens mange fotografer havde tilsnappet sig en tidsmaskine. Fantastisk imponerende arbejde fra special effekts manden Martin Oberlander. Det virker som at `Reptilicus´ er lysår tilbage i hukommelsen. FANTASTISK!

Og selve destruktionen af både Shellhuset og Den franske skole er simpelthen verdensklasse og helt unikt uden sidestykke i dansk film. At filmen “kun” har kostet 60 danske millioner er ikke til at se. Så savnes der en dansk `Tora! Tora! Tora´ eller en Københavner udgave af `Pearl Harbour´ er det denne!

Selvom Bornedal til tider virker mest interesseret i at destruere København a la Hollywood, glemmer vi ikke personerne. Vel er de fleste karakterer oplagt bombe materiale, men Bertram Bisgaard gør det fint som drengen Henry der bakser med fortiden og ligeledes er pigerne Ester Birch Bech, Ella Josephine Lund Nilsson og Malena Lucia Lodahl fine og uforglemmelige i deres roller.

Filmens score fortjener også stor ros der virker sært moderne i udtryksform, men fint indpasset her.

Ole Bornedal er noget så sjældent som en dansk genreinstruktør med et gudsbenådet talent for at begå sig i alle genrer med stor kommerciel succes. Det ville dog være dejligt befriende hvis han ikke bevist beskrev én af karaktererne som `Den onde læge` og tapetklister dialoger som “har du fundet hende?”, “hører du, Rigmor?” eller “kan du høre det?” der hele tiden dukker op. Gerne lidt færre “Post-it Notes” og mere rendyrket dialog næste gang tak!

Traumatisk ender filmen heller ikke med at fortælle den virkelige histories sorte twist: for selvom der omkom 60 tyskere der opholdt sig i selve Shellhuset, ramtes desværre ikke Gestapos ledelse. Den var nemlig til begravelse!. En punchline der ellers havde klædt den i forvejen sorte historie.

‘Skyggen i mit øje’ var blandt de tre film, som var i spil til at være den danske Oscar-kandidat. Desværre blev filmen valgt fra i den endelige udvælgelse.

Konklusion: Ole Bornedal har med `Skyggen i mit øje´ ikke bare skabt sin bedste film og en dansk klassiker, men bevist at dansk film for alvor hører til i verdensklassen. Lad os så få `Nattevagten 2`.