Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Lady Gaga og den 84-årige mesterinstruktør Ridley Scotts seneste film `House of Gucci´, stritter i flere retninger, der dog ikke skjuler en meget underholdende stjernespækket film.
Når et firma omsætter for 9,62 milliarder euro årligt kan det næppe betegnes som en lille købmandsvirksomhed, og det er modefirmaet Gucci da heller ikke. Og ligesom i hans rigmandsdrama ´All the Money in the World´ fra 2017, er Ridley Scott vild med at tage os bag kulissen til de mere end rige og smukke, og Gucci familiens historie er da også fyldt af intriger, blod og penge der nærmest trygler om et Hollywood manuskript.
Filmen starter en solrig sommerdag i 1978´s Italien med en scene der minder os om halvtredsernes Sophia Loren film: en dejlig dame slubrer sig i mændenes blikke når hun barmfager går forbi dem i den næsten usynlige sommerkjole. Det er bare ikke Sophia Loren, men derimod Patrizia Reggiani i Lady Gagas forførende skikkelse. Hun ænser dog ikke de mange bejleres blikke, for den karrierebevidste kvinde har nemlig kun ét mål: at få forført den nørdede og kejtede jurastuderende Gucci arving Maurizio Gucci, spillet af talentfulde Adam Driver. Hun tager hurtigt den seksuelle styring i deres forhold, men i særdeleshed den professionelle. Farmand Rodolfo Gucci har dog luret den snu og glubske unge kvinde, men enesønnen Maurizio er forelsket over begge ører og vil giftes. Dette gør ham arveløs til Gucci imperiet. Men Patrizia er ikke sådan til at slå ud og med sin snu kvindelist og en mordlysten clairvoyant(Salma Hayek) går hun bag de magtfulde mænd, for Gucci imperiet skal blive hendes koste hvad det vil. For som hun siger på filmens italienske immigrant engelsk: “It’s time to take out the trash. Aldo and Paolo are poison”.
Filmen er baseret på Sara Gay Fordens bog ‘The House of Gucci: A Sensational Story of Murder, Madness, Glamour and Greed´ fra 2001 og har været et drømmeprojekt for Ridley Scott i flere år, men ligesom i denne historie er der dukket en uforudset kvindelist op. For med castingen af den 35-årige diva Lady Gaga får filmen en helt anden drejning når popscarletten er på den rigtige side af kameralinsen. For hvor Scott tydeligt er interesseret i at belyse det forretningsmæssige imperium med alle dens fald grupper af intriger, har Gaga en helt anden agenda. For det er ganske tydeligt hvis bare man kigger lidt ind i de lynende og beregnende øjne at her fortælles der en historie der ligger Gaga nær. Kampen for rampelysets øjne med al dens rigdom og berømmelse og væk fra fortidens spøgelser, er noget hun selv har kæmpet for og kender alt til.
Derfor er rollen som `Den sorte enke´ Patrizia Reggiani en drømmerolle der ikke efterlader seerne nogen tvivl om kærligheden til denne rolle. Gaga gnistrer i denne rolle, der er så meget mere end bare indlært skuespil. Modsat de mandlige skuespillere udsættes vi her for en ægthed der desværre sjældent ses i moderne film. Hele forførelsen af Gucci imperiet gennem Gagas øjne er hele filmen værd.
Fremmedgjort virker det derfor at Ridley Scott selv ikke har fået øjnene op for Gagas vision af kyniske Patrizia, der helt centralt rummer den centrale og interessante vinkel på historien. Blindt famlende tager Scott os opsat belærende i hånden og fortæller hele familie historien omkring brødrene Aldo og Rodolfo Gucci og deres to sønner Maurizio og Paolo, der virker sært højdepunkt fokuserende og skitsefortalt når ildfuglen Gaga ikke er på.
Filmen er dog, trods en for lang spilletid på 158 minutter, langt hen af vejen utrolig underholdende med dens tre årtier af skiftende årstider, modeluner og klassiske hitliste hits. Scott har selv været der i alle årtierne og det kan klædeligt ses og fornemmes og hans mange års erfaring i reklamebranchen får filmen til at glitre på den helt rigtige måde. Det er tydeligt at vi har med Gucci at gøre og ikke efterårsmode fra Føtex.
Gaga og Adam Driver er filmens bedst spillende, men Jeremy Irons er en djævelsk vampyr som den aldrende Rodolfo Gucci. Anderledes krampagtigt ses Al Pacino som broderen Aldo Gucci, som han er blevet bedt om at spille. Pacino vælger dog alligevel at caste sig selv i rollen som…. Al Pacino! Mest pinlig er dog den stærkt maskerede Jared Leto som den lidt småtossede og stærkt excentriske søn Paolo Gucci.
Forestil dig en Marlon Brando i rollen som Don Vito Corleone, men i stedet for en appelsinskive i munden indlægges der et appelsin TRÆ!. Det er langt tid siden jeg har set så meget overspil. Er Leto til castings runde iført stort gallaspejl? Lur mig ikke om han får en Golden Globe for det makværk! Filmen holdes i en bizar fortolkning af italiensk immigrant engelsk, der ville få afdøde Kim Larsens Valby engelsk til fuld beståelse ved en niende klasses mundtlig eksamen, men Lady Gagas nerve og personlige nærvær gør filmen holdbar i en film der nok skal blive Ridley Scotts største succes siden `Gladiator´.
City Lights Filmblog 