‘Flee’: Tankevækkende dokumentar, som får dig til at sætte dit eget liv i perspektiv

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Dokumentaren ‘Flee’, eller ‘Flugt’ på dansk, har gået sin sejrsgang på forskellige festivaler i hele verden. B.la. blev den udtaget til Cannes i 2020, og blev vist ved dette års Sundance Film Festival. Nu har den dansk biografpremiere.

Amin er en 36-årig, højt uddannet akademiker, som står og skal giftes med sin kæreste igennem mange år. Men en hemmelighed fra Amins fortid presser sig på, og truer med at spolere den lykke, som han står foran. Amin er nemlig flygtning, som kom til Danmark som barn, og i den historier gemmer der sig mange ting, han aldrig har fortalt til nogen før.

‘Flee’ er en animationsdokumentar, som vi tidligere har set det, i f.eks. ‘Waltz With Bazir’ fra 2008, og er produceret af det dansk/franske animationsstudie Sun Creature og filmstudiet Final Cut For Real.

Filmen er instrueret af Jonas Poher Rasmussen, som får sin debut, som animationsinstruktør her, da han tidligere primært har instrueret liveaction kortfilm og dokumentarer.

Jeg tror ikke Amins historie er unik for ham. Jeg tror der er flere, som har gået igennem det samme som ham, men med Amin får vi et ansigt og en stemme, til at fortælle om disse oplevelser. Vi får historien om, hvordan man må flygte ud af sit eget land, om uvisheden om hvad der er sket med ens familiemedlemmer, og hvordan man bliver set på, som en der ikke er velkommen i de lande man flygter til.

Det er rigtigt vigtigt at få fortalt en historie som Amins, da det virkelig giver indsigt i et liv, og en historie, som mange af os på ingen måde kan forestille os. Det er så fjernt fra den sikkerhed, og det liv, mange af os har i Danmark, som man overhovedet kan tænke sig til.

Animationsstilen i ‘Flee’, er på mange måder meget enkel, men samtidig også stemningsfuld og smagfuld. Det passer meget godt til den historie, og det tema som filmen berør. Der er også lagt et stort arbejde, i at ramme den tid, hvor størstedelen af filmen udspiller sig i, hvilket er i 80’erne. Filmen benytter sig også af arkivmateriale, som er med til at sætte animationen i perspektiv til de rigtige hændelser. Det kan være nemmere at se en animeret dokumentar, end en dokumentar som kun er bygget op af arkivmateriale og rigtige billeder. Men kombinationen af arkivmateriale og animation, gør at den animeret del, kommer til at føles mere virkelig.

Selvom ‘Flee’, er en vigtig film, og berør nogle alvorlige emner, har jeg et par ting, som gør jeg ikke blev fuldstændigt vildt medrevet. Amins måde at fortælle på, gør desværre at jeg ikke rigtigt bliver medrevet. Det bliver lidt for monotont for mig, og det gør desværre, at der er flere tidspunkter hvor jeg zoner ud og ikke følger så meget med.

Der er også enkelte tidspunkter i ‘Flee’, hvor filmen bliver lidt for stillestående og hvor der ikke sker så meget. Og da jeg ikke rigtigt har en fortællerstemme, som formår virkelig at engagere mig, så mister filmen mig også lidt i disse øjeblikke. I vores interview i sidste uge, fortalte instruktør Jonas Poher Rasmussen, at noget af kritikken har været, at folk bliver distancheret af animationen. Måske er det også derfor at jeg ikke bliver så medrevet. For jeg må være ærlig at sige, at noget af arkivmaterialet i ‘Flee’, rammer mig hårdere end den animeret del.

Alligevel syntes jeg, at man skal se ‘Flee’, for man får her et indblik i den baggrund, og nogle af de oplevelser, som mange flygtningene har med sig. Og med Amin, har man flygtning, som alligevel er endt ud med at blive en succesfuld akademiker, og som har etableret sig i det danske samfund. Med alt den snak om at flygtninge er ballademagere, og de ikke hører til i Danmark, tror jeg, at der er mange som vil have godt af, at bruge lidt tid i Amins selskab.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: