Anmeldt af: Valdemar Sørensen
Filmen handler hovedsageligt om at følge sine drømme, selvom de virker uopnåelige. At turde satse alt for det man tror på og brænder for, selvom man måske skulle stoppe mens legen er god.
Jonathan Larsson er netop sådan en person, der vil gøre alt for at følge sin livsdrøm, nemlig at instruere og skrive musical.
Undervejs kommer han ind i et uvejr af personlige kriser, og er tæt på at miste alt. Han har brugt de sidste otte år af sit liv på at skrive sange og et manuskript til musicallen ’Superbia’, og er måske tæt på det store gennembrud. Jonathan arbejder som tjener på en café i New York, og tjener kun lige akkurat til dagen og vejen. Han fylder snart 30, og har indtil videre, ifølge ham selv, ikke opnået noget med sit liv. Alt kommer an på hans uprøvede musical, som ikke rigtig andre end Jonathans tætteste venner har set. Vi møder Jonathan en uge før prøveopførelse på sit stykke, for nogle af landets førende manuskriptforfattere, og det er altafgørende for hans karriere, at de kan lide den.
Jeg blev selv utroligt underholdt af dette musicaldrama. Historien er ret god, uden at være ekstraordinær. Jeg kendte ikke selv til Jonathan Larsson og hans fortælling før filmen, heller ikke til hans verdenskendte værker. Men det synes jeg heller ikke er nødvendigt, for at kunne nyde denne film, der på sin egen måde, er virkelig livsbekræftende og interessant. Den fik i hvert fald mig til at tænke over, hvor langt jeg ville gå for at forfølge mine drømme.
Andrew Garfield leverer en fantastisk præstation som Jonathan Larsson, hvor han virkelig fanger forfatterens passionerede, kærlige og skæve personlighed, på en virkelig overbevisende måde. Man føler virkelig man er med ham hele vejen, og hans skuespil præstation, er en del af det der bærer filmen.
Andrew Garfield kender man måske fra filmene ’The Amazing Spiderman’ 1 og 2, som hovedpersonen i det rød/blå edderkoppekostume.
Til gengæld leverer Andrew Garfields medskuespillere ikke lige så prangende præstationer. Jeg føler ikke rigtig med de andre karakterer på samme måde, og de kan til tider godt virke lidt unuanceret. På nær Jonathans bedste ven Michael, som spilles af Robin de Jesus, mangler karaktererne noget sjæl og personlighed. Det er især ærgerligt, da Jonathan Larssons kæreste, der spilles af Alexandra Shipp, og deres kærlighedsdrama, er en stor del af filmens plot.
Instruktøren er Lin-Manuel Miranda, som foruden at være instruktør, også er komponist, sangskriver og skuespiller, og har b.la. spillet Jack i ’Mary Poppins Returns’.
Samtidig med at man ser Jonathans kamp for et gennembrud, ser man også glimt fra en teaterforestilling som omhandler hans liv, der hedder ’tick, tick… BOOM!’, og det bliver nogle gange også brugt voice-over. Jeg kan godt forstå hvis det lyder forvirrende, men det fungerer egentlig rigtig godt, og jeg synes på en måde, det gør historien mere autentisk.
Selvom jeg ikke selv er så meget til musicals, fungerer de sange der er med, og de er gode til f.eks. at ramme en bestemt følelse. Især sangen ’Why’, er spot on, og den rammer virkelig noget specielt og rørende, som jeg ikke tror vil kunne løses med dialog. Til gengæld er sangene ikke som sådan nogen, jeg kunne finde på at høre for mig selv, da de fungere bedst i filmen. Faktisk synes jeg nogle af sangene virker som om, de bare er sat ind som en slags fyld, hvilket på en måde er lidt ærgerligt.
Alt i alt synes jeg det er en god film, som har en rigtig god slutning. Den slutter af med at fortælle om Jonathan Larsson, og fortæller kort om hans brag af en karriere, som en af verdens største musicalforfattere. Jeg nød virkelig at se filmen, og jeg synes ikke den var kedelig på noget tidspunkt. Derfor kan jeg kan godt anbefale andre at se filmen, især hvis de godt kan lide musicals og lide autentiske og spændende dramaer.
‘tick, tick…BOOM!’ Kan ses på Netflix
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=YJserno8tyU
City Lights Filmblog 