Anmeldt af: Susanne Schatz
Min forventningsglæde og nysgerrighed var høj på den nye filmatisering af Stefan Zweigs tidsløse klassiker Skaknovelle – og jeg blev ikke skuffet, på ingen måde.
Vi er i Wien i 1938. Advokaten Dr. Bartok nyder det gode liv, med sin kone Anna, og hans elskede bøger, som han betragter som sin åndelig næring. Dr. Bartok tager ikke hans vens advarsel, om de skal flygte seriøst, han føler sig stadigvæk tryg, tror på lov og regler, selvom der er oprør på gaden, og alle tegn peger i den forkerte retning. Hans personale får nytteløst fri en søndag, så de når at stemme imod at blive indlemmet i Tyskland. ”Så længe Wien danser, går verden ikke under” lyder den wienerske bourgeoisis charmerende og nonchalante holdning – i det mindste indtil folkeafstemningen bliver aflyst! Nu går det op for Bartok, at der skal handles. Han når at brænde dokumenter, som indeholder interessante informationer for tyskerne om hans klienters konti, men han når ikke at mødes med sin kone, som aftalt, ved skibet til USA. Tyskerne tager ham, og han bliver konfronteret med Gestapo-officeren Franz-Josef Böhm på Hotel Metropol – Wiens fornemste adresse – nu Gestapos hovedkvarter. Han havner i et mareridt af magtkamp, isolation og psykologisk tortur! Hans eneste lyspunkt er en skakbog, som han tilfældigt får fat i og når at smugle ind på sit værelse.
Skak bliver til en feberagtig overlevelseskamp, næsten en besættelse.
Den bærende hovedrolle, karakteren Dr. Bartok, spilles af den tyske skuespiller Oliver Masucci – bl.a. lige set i ‘Da Hitler stjal den lyserøde kanin’ 2019 og kendt fra ‘Han er tilbage’ 2015. Han er en meget markant type, som minder mig en lille bitte smule om Liam Neeson, og han udstråler bl.a. troværdighed og ægthed – alle hændelser udspiller sig i hans ansigt: charme og stolthed, en smule arrogance, og så angst og desperation, forvirring og vanvid.
Sammenspillet mellem ham og Albrecht Schuch i skikkelsen af torturbøddelen Franz-Josef Böhm – som kan sammenlignes med ”den danske udgave” Ib Birkedal Hansen – er formidabelt! Böhm er en høflig, venlig og imødekommende mand, dog lurer sadisme og ondskaben bag facaden, og den ubehagelige blanding udspiller sig i Schuchs øjne og stemme.
Albrecht Schuch der er den nye tyske shootingstar har været med i ‘Berlin Alexanderplatz’ og ‘Systembryder’. Han formår at give de forskellige karaktere en utrolig autenticitet, man føler, at han er karakteren!
Ellers står Birgit Minichmayr, en kendt østrigsk skuespillerinde og Rolf Lassgård (‘Efterforskningen’, ‘Efter brylluppet’, mm.) på rollelisten.
‘Skaknovelle’ blev filmatiseret for første gang i 1960 (med Curd Jürgens). Og nu har Philipp Stölzl – en tysk manuskriptforfatter, film og operainstruktør (bl.a. kendt for ‘The Physician’ 2013, ‘Norwand’ 2008, ‘Goethe’ 2010) påtaget sig denne store opgave. Når man laver en film på basis af en bog, ovenikøbet en klassiker, så er det afgørende, at filmen fungerer for dem, som er fortroligt med værket, men selvfølgelig også for dem, som ikke har læst bogen. Dvs. filmen skal fungere i selv, uden der gøres vold på værket – en svær balancegang!
Jeg kan godt indrømme at jeg tilhører til den anden gruppe: Jeg har hørt om bogen, jeg viste lidt, hvad den handler om, og jeg har en stor interesse om emnet med i kufferten.
Stemningen i filmen er tung, mørk, i nogle scener med en anelse af dekadens og glamour, så at man sagtens kan sætte sig ind, hvordan livet var i Wien i slutningen af 30erne. Man har sympati for Bartok, kan sagtens forstå, hvorfor han føler sig usårbar – i hvert fald i begyndelsen – men man kan også se pointen i oprøret, hvorfor folk er rasende. Den store forskel mellem ”de rige” og resten var jo en af flere årsager bag Hitlers fremgang!
Man fornemmer, at alt er tæt på at gå i opløsning, at strukturerne fælder fra hinanden og at det bliver livsfarligt for dem, som ”ikke er med”.
Scenerne på Hotel Metropol giver et ”forkert og forvirrende indtryk” – de pragtfulde, herskabelige omgivelser passer slet ikke til tortur, vold, mord, og dog er det, der forgår!
Dr. Bartok aner ikke, at han skal opholde sig der månedsvis, han ved endnu ikke at han kommer derhen som en stolt mand med høje idealer og kommer ud som et vrag, næsten tilintetgjort!
Den måde filmen er lavet på, skiftet af scenerne, er spændende, men også irriterende, forvirrende, man føler sig som deltager i et mareridt, hvor ingen ved, hvad der virkelig forgår, hvad der er realitet eller flashbacks!
‘Skaknovelle’ er på en måde en meget smuk film, med fantastiske billeder, med kærlighed til detaljer, hvor alt passer sammen, hvor instruktøren har taget det bedste fra alle hylder!
En seværdig og god film for de unge lige som de ældre!
City Lights Filmblog 