Anmeldt af: Kasper Rasmussen

John Carpenters gyserklassiker `Halloween´ fra 1978 får endnu et kapitel skrevet på sig, der topper i blodige bodycounts, men falder i maskeballet.

Der diskuteres stadig heftigt om hvorvidt Alfred Hitchcocks ´Psycho´ fra 1960 eller John Carpenters ´Halloween´ fra 1978, er den fuldendte slasher film. Ironisk nok for begge film medvirker både mor og datter:, Janet Leigh i `Psycho´ og Jamie Lee Curtis i `Halloween´. Men hvor mor Janet tog sin sidste “bruse-tablet”, endte datter Jamie med at iføre sig som den første “final girl”. Altså den kvindelige heltinde og det evige dydsmønster, der altid overlever.
I 2018 besluttede instruktøren David Gordon Green sig for at slette 9 mere eller mindre vellykkede `Halloween´ efterfølgere fra vores horror hukommelse, og instruerede en ny efterfølger. ´Halloween´ fulgte op efter original klassikeren fra 1978. Dette slap han utroligt godt fra og med original instruktøren John Carpenter “genansat” som musikkomponist, var det næsten som at være tilbage til hovedværket.
Det blev imidlertidigt senere besluttet at vores “nye” fortællinger om Laurie Strode og Michael Myers skulle udvides, så de nyelige “rigtige” fortællinger ialt skulle bestå af en kvartet, hvoraf den sidste og kommende film i serien, `Halloween Ends´, vil få sin premiere 14. oktober 2022. Nu er seriens tredie del, `Halloween Kills´, så nået biograferne. Men er vi stadig bange for Michael Myers eller er han ved at blive en kedelig gimmick?
Filmen starter umiddelbart efter begivenhederne fra 2018 filmen hvor alle, inklusiv traume offeret Laurie Strode, tror de er sluppet af med `The Shape´ aka. den sindsyge dræbermaskine: Michael Myers. Men nogle utroligt naive brandmænd er de første der finder ud af at psykopaten overhovedet ikke har en jordisk mulighed for at brænde inde. Som en hvid haj i en børnehave massakrerer Myers den såkaldte “styrke” og de tidligere nedslagtninger virker endnu en gang som en meningsløs gang død. Laurie Strode er i midlertid blevet en fast patient på hospitalet efter de seneste og blodige konfrontationer med Myers, så det er nu op til byen selv at få ram på stjerne psykopaten. Anført af Tommy Doyle, som Laurie Strode i sin tid passede den skæbnesvangre nat i 1978, går byen af nye og gamle kendinge til den endelige kamp mod skyggen der har ødelagt flere generationers skæbner. Men kan man det uden kvinden der stadig overlevede den skæbnesvangre nat i 1978?
Da John Carpenter for knap 45 år siden udsendte sin vel nok mest kendte og mest inspirerende film, var genistregen den snigende uhygge, den krogede og snørklede fotografering og hans ikoniske og simple synthscore. Filmen havde et for nutidens gyserelskere et utroligt lavt “killscore” på syv, hvilket med årene i takt med flere efterfølgere, har været støt stigende i takt med at gyset selv er faldet. Samler man det totale “killscore” fra de 9 forrige `Halloween´ film, inkl. Rob Zombie filmene, får man et samlet “killscore” på 168. Det svarer til et gennemsnit på 15 “kills” pr. film. I seriens aktuelle `Halloween Kills´ fik jeg personligt optalt et samlet score på 31 “kills”, hvilket jo naturligvis er ganske fornøjeligt når nu Halloween falder på denne selvsamme dato.
Men det er altså også en hæmsko når filmen ca. skal levere et kill hver fjerde minut, fortaber gyset sig lidt til en slagtehal for Danish Crown elever. Bevares, ikke ét “kill” er det samme og flere gange ganske kreativt udført. Aldrig tidligere har en `Halloween´ film nogensinde været så blodig, men det er ligesom at vurdere at `Casablanca 2´ skal være en action basker.
Men filmens største hæmsko er manglen på Laurie Strode, for uden hendes nærvær med de dybe traumaer, forbliver Michael Myers blot en skydeskive for byens borgere, hvis de da ellers ikke selv bliver udsat for en Van Gogh udskæring.
Anthony Michael Hall har denne gang nærmest fået filmens hovedrolle som Laurie Strodes hævner Tommy Doyle, der samler byen til hævnaktionen mod skyggen der forbandede byen og han er mildest talt ikke en Jamie Lee Curtis. Han kan nok primært huskes fra rollerne fra 80´er ungdomsfilm som ´Fars fede ferie´, `Abefest for viderekomne´, ´Breakfast Club´ og ´Tast mig jeg er din´, hvilket må siges at være en underlig casting. Den originale rolle fra `Halloween´ 1978 versionen blev spillet af Brian Andrews.
Heldigvis bliver seriens fanbase smukt stimuleret ved gencastningen af skuespillerne Kyle Richards, Nancy Stephens og Charles Cyphers der genoptager deres gamle roller fra den oprindelige `Halloween´ fra 1978. Charles Cyphers medvirkede også i den oprindelig `Halloween 2´ fra 1981 og har én af filmens bedste dialoger. Og sørme om Donald Pleasence ikke også dukker op som Dr. Loomis!.
En anden ikonisk `Halloween´ karakter er naturligvis John Carpenter himself, der sørger for det nye score, der dog desværre tilnærmelsesvis ikke kan hamle op med hverken 1978 eller 2018 versionen.
David Gordon Green instruerer igen herlighederne med blink i øjet, men det virker lidt som om at man kan høre hans jubelråb højere denne gang, ved chancen om at lege med hans yndlingsfranchise. Problemet er bare at `Halloween Kills´ burde have været udsendt i 3D, for rigtigt at komme til sin ret.
Lad os håbe at Laurie Strode vender tilbage til hovedrollen i `Halloween Ends´. Indtil da er fanbasen dog stimuleret. Det er dog mere jul end Halloween på drengen.
