Anmeldt af: Tobias Pörsti
‘Sex Education’ tager os tilbage til Moordale Secondary School, hvor vi følger Otis Milburn (Asa Butterfield), Maeve Wiley (Emma Mackey) og deres venner i alle deres hjertesorger, kærlighedserklæringer og seksuelle opvågninger.
Serien er skabt af Laurie Nunn og det er hendes debutserie. Hun hiver mange af hendes egne erfaringer ind i serien, blandt andet hendes oplevelser med seksuelle krænkelser og hvordan det er at være en teenager, omringet af andre teenagere. ‘Sex Education’ var hendes sidste håb for en karriere indenfor film og den er braget afsted, siden den kom med den første sæson i 2019.
Tredje sæson, udgivet for nogle få uger siden, spilder ikke dens tid med at sætte handlingen i gang. En montage med sex, sex, og mere sex, sætter scenen for en sæson som ikke har glemt hvad seriens formål er: det intime og frigørende ved sex, og alt hvad det indebærer for voksne og teenagers. Alt dette ser vi igennem Otis, vores hovedperson.
Otis er gået igennem en ændring i hans tid væk fra skolen. Han har simpelthen forsøgt at gro et overskæg i løbet af sommerferien. Om noget, så er det symptomatisk for hans karakter i de forrige sæsoner. Otis vil gerne være voksen, og han vil gerne være det nu. Overskægget er et tydeligt symbol på Otis’ ønske om at blive anset som værende en mand, og ikke blot et ”barn”. Han har haft en usagt anskuelse af sig selv som værende klogere, og bedrevidende i forhold til hans venner. Af denne grund, så anser han sig selv som værende mere voksen. Dog så ser man hurtigt, at Otis faktisk flygter fra de fleste svære beslutninger og at hans valg skaber problemer rundt omkring ham. Han sårer alle omkring sig, og han kan ikke stå til måls for de hændelser han skaber. Det gør at han kommer i karambolage med de fleste omkring sig, men det er han ikke alene i.
Den nye rektor for skolen, en ung kvinde ved navn Hope Haddon (Jemima Kirke), kommer spankulerende ud fra scenen og lover en ny fremtid for skolen. Allerede her, der sprængte mine sanser og sagde mig at hun var den nye ”skurk”. Det var for forudsigeligt. Hvad der ikke var forudsigeligt, var den menneskeliggørelse af Hope som serien formåede at skabe. En succesfuld kvinde, som bliver presset af hendes omgivelser og hendes personlige liv, til at tage brug af tiltag som virker forfærdelige for alle elever. Man føler en overvældende vrede mod hende igennem hele sæsonen, men det bliver erstattet af medlidenhed og en større forståelse for hendes valg i de sidste afsnit.
Det er ikke kun Otis eller Hope som kludrer rundt i deres liv; det gør alle i ‘Sex Education’. Alle er igennem en form for livsforandring. Det kan være alt fra et nyt forhold til at være fanget i et forhold som man gerne vil ud af. Det kan være problemer med at blive gravid, sat i kontrast med en tilfældig graviditet som en anden oplever. De her kontraster bliver sat op igennem hele sæsonen, og det giver en dybere dimension til serien, end blot at handle om sex.
Et aspekt man er næsten nødsaget til at rose ‘Sex Education’ for, er deres inklusivitet i dens casting og i dens repræsentation af kønsidentiteter og seksualiteter. Det føles på ingen måde tvunget, men nærmere som var det en virkelig skole man trådte ind på. Selvfølgelig med de få typiske stereotyper som diverse grupperinger, som ”the mean girls”. ”nørderne” og mange flere. Det er nærmest umuligt at lave en serie omkring unge mennesker i skoler, uden at lave en reference til de ældgamle myter om gruppeopdelte elever. Det er noget man er nødt til at leve med, selvom det er dybt udspillet efter så mange år. Man må tage det sure med det søde, og hvis jeg skal høre lidt på nogle få ulidelige mennesker som fremstår modbydelige mod deres klassekammerater, for at få en virkelig og ikke tvunget nonbinær karakter som ikke selv er en stereotyp, så må jeg gøre det.
På trods af det lille, og irrelevante problem med gruppestereotyper, så gør ‘Sex Education’ det som så mange ungdomsserier ikke formår at gøre: den skaber karakterer som er vidunderligt underholdende, ekstremt sympatiske, og som laver dårlige valg og beslutninger. Det hele spiller bare på et højere plan.
Ud af de tre sæsoner som der er blevet skabt, så er dette uden tvivl den bedste. Hele seriens tredje sæson er så gennemført, at det er svært at præcisere noget som den gør galt. Selv når man finder noget der kunne være bedre, så er det en bagatel i forhold til det overordnet billede.
‘Sex Education’ er personlig, den er reel, og ikke mindst, så er den dybt ærlig og ikke komprimerende i dens budskab. Det er svært at være voksen, og det er svært at stå ved sine valg. Men det er en nødvendighed for at vokse som person. Det er nødvendigt for at kunne blive en god person. Det er en serie som står på toppen af 2021 i forhold til Netflix-producerede serier; og det hele startede med sex. Det bliver ikke meget bedre.
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=zmgYlYw7Uwk
Tredje sæson har 10 afsnit med en spilletid på omkring 50 minutter.
‘Sex Education’ kan ses på Netflix.
City Lights Filmblog 