‘Midnight Mass’: En serie hvor gysene kommer snigende og ondskaben er overalt

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Gysermesteren Mike Flanagan, vender tilbage til Netflix med en ny gyser/spændingsserie, som er en mere langsom og snigende oplevelse.

Et lille isoleret religiøst, ø-samfund får deres eksisterende opdelinger forstærket, da af en ung mand, som har udtjent en fængselsstraf og en kvinde som er gravid, og vil opfostre barnet alene, vender tilbage til øen, samtidig med en ny ung præst. Men ankomsten af den nye præst, bringer også mirakler, og uforklarlige hændelser med sig, hvilket gør, at troen hos beboerne bliver forstærket. Men har disse mirakler og uforklarlige hændelser en pris for det lille samfund?

Mike Flanagan er igen gået tilbage til at skrive, og instruere ‘Midnight Mass’, ligesom han også gjorde det med ‘The Haunting of Hill House’. Han skrev også ‘The Haunting of Bly Manor’ men instruerede her kun et enkelt afsnit. Derudover har han lavet flere gyserfilmene .’Hush’, ‘Doctor Sleep’ og ‘Oculus’.

Hvor nogle af de andre ting han har lavet er meget jumpscares, og traditionelt gys, så er ‘Midnight Mass’ en meget anderledes oplevelse. Langt henne i serien er der ingen gys, men man kan alligevel hele tiden fornemme noget ligge og ulme i historien og i karaktererne. Det kræver tålmodighed at nå frem til der, hvor der begynder at komme noget, der minder om reelt gys.

Det gør også at ‘Midnight Mass’ bestemt ikke er en serie for alle. Jeg kan godt forestille mig at mange står af, da afsnittene også er meget lange, og det er en meget dvælende oplevelse. Hvis man tror det er en ren gyserserie og tror man skal se noget uhyggeligt med jumpscares osv., så bliver man godt skuffet. For ligesom med resten af tingene i serien, bliver der brugt lang til på opbygningen af det uhyggelige, og meget af det uhyggelige ligger i det psykologiske, som vi som sådan ikke ser.

Skuespillet er over hele linjen godt. Flanagan bruger her et par skuespillere som han har brugt før og nogle nye. Henry Thomas, som de fleste kender bedst som søde Elliott fra ‘E.T’, spiller med igen her, efter han også var med i ‘The Haunting of Hill House’ og ‘The Haunting of Bly Manor’. En af Flanagans andre faste skuespillere, er hans kone Kate Siegel som også er med her, og som tidligere har været med i ‘Hush’, ‘The Haunting of Hill House’ og ‘Gerards farlige leg’. Derudover er b.la. Zach Gilford, Kristin Lehman, og Hamish Linklater med. Især er Linklater suveræn som den tilsyneladende søde og charmerede præst, mens man samtidig kan mærke noget ligge og lure under overfladen. Også Lehman er fantastisk, som den meget religiøse Bev, hvor man også kan fornemme det dæmoniske bag facaden.

Visuelt er ‘Midnight Mass’ ligeså dvælende som sin historiefortælling. Det er meget stille billeder, uden action, og størstedelen af tiden af folk som har samtaler, eller af gudstjenester i kirken. Det er direkte smukt, og med til at opbygge stemningen så man virkelig fornemmer stilheden og anspændtheden i det lille samfund. For samfundet er anspændt. Og man sidder meget af serien og fornemmer hvordan stemningen, skuespillet og handlingen ligeså stille bevæger sig i en retning, hvor det hele kan eksplodere. Om det så sker, vil jeg lade seeren se.

‘Midnight Mass’ er en serie som er værd at bruge tid på. Den er noget helt andet end jeg havde forestillet mig, og noget andet end andre serier jeg har set. Det er også en serie som kræver meget af sin seere. Den kræver at du følger med, og får alle samtaler og hændelser med. Det er bestemt ikke en serie man skal se hvis man er lidt træt, og bare har lyst til lidt let underholdning. Meget af dialogen er også hvor personer citerer biblen, og her kræver det lidt at holde tungen lige i munden, for det er ikke helt lette replikker at fordøje. Hvis man også er typen, som gerne vil have en forklaring på alt i sine film og serier, tror jeg man vil blive en smule frustreret over ‘Midnight Mass’. For mange ting bliver heller ikke forklaret, og står op til seeren selv at fortolke.

Det kan helt sikkert godt skræmme en stor del væk. Og jeg tror også mange ser første og måske andet afsnit, og så dropper serien. Jeg syntes det er en skam, da ‘Midnight Mass’ er en serie som får dig til at tænke over livet, og dine omgivelser, og som udvikler sig på måder, man ikke havde set komme.

‘Midnight Mass’ Kan ses på Netflix

Serien har 7 afsnit med en spilletid på ca 60 minutter

Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=y-XIRcjf3l4

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: