‘Margrete den første’: Vækker historien til live i en stærk fortælling om en fjern tid 

Anmeldt af: Alice Haulund

Overdådige omgivelser, skaber her rammen for en troværdig fortolkning af Margrete den førstes, styrke og ofre i kampen for Danmark.

Året er 1402 og Danmark er forenet med Sverige og Norge i Kalmarunionen. Regeret af den danske Dronning Margrete den første. Margrete er fungerende regent indtil hendes adoptivsøn Kong Erik af Pommern er blevet myndig til at overtage tronen. Unionen har medvind og forhandlingerne med det engelske kongehus om ægteskab mellem Kong Erik og engelske Prinsesse Philippa, er netop påbegyndt. Et ægteskab som skal stedfæste et særligt samarbejde mellem England og Kalmarunionen, og gøre begge parter stærkere i kampen mod Tyskland. Men vinden kan hurtigt vende. Midt i forhandlingerne med England dukker der en mand fra Graudenz, han påstår han er Kong Oluf Håkonsen. Margretes søn som skulle være død 15 år tidligere. Norges rigsråd er overbevist om at, deres Kongen er vendt hjem og tvivler ikke på mandens ord. Manden fra Graudenz’ påstande skaber spild i Unionen og risikerer forhandlingerne med England. Margrete er splittet og bliver pludselig i tvivl om hendes egen søn er død eller i live. Manden fra Graudenz holdes fanget på slottet indtil der er fundet beviser på om han taler sandt. Samtidig mister Margrete grebet om Unionen. Kong Erik føler sig ydmyget med en mulig arving tilstede, som truer hans chancer for tronen og han tager sagen i egen hånd. Margrete står til sidst med et vigtigt valg at træffe. Hvad er vigtigst familie eller Danmarks fremtid? 

En scene som er særligt værd at fremhæve, foregår til 2. Rigsråd hvor Margrete er fast besluttet på at, hænge manden fra Graudenz, for at dræbe rygterne og få samlet Unionen. Scenen starter i tronsalen, hvor rigsrådene fra hele Kalmarunionen er samlet. Margrete ankommer, træder op til sin trone og skal til at afsige dommen. Kameraet cirkler rundt om Margrete og har kun hende i fokus, i baggrunden kan rådene ses ufokuseret. Margrete indleder sin tale men, det norske rigsråd protesterer og holder fast i påstanden om at, manden fra Graudenz er deres konge. Flere blander sig i, det som nu udvikler sig til en diskussion. Hele scenen kan blot høres og ses ufokuseret i baggrunden af kameraperspektivet, hvor fokusset er helt tæt på Margretes ansigt. Hun siger intet, men hele scenen aflæses og forstås gennem hendes ansigt, reaktioner, åndedræt og mimik. Da diskussionen opildnes til at, det danske rigsråd trækker sværd, udbryder Margrete i et højlydt ”stop”, samtidigt med at fokusset i billedet skifter sammen med perspektivet på kameraet.

Denne her scene belyser særligt 2, helt grundlæggende styrker som denne film indeholder. Skuespil på et særdeles højt niveau og et helt genialt crew bag kameraet. Et kamera i bevægelse, ikke for meget eller for lidt. Men lige akkurat nok til at, kunne se hvad der foregår i baggrunden, samtidig med man bliver fascineret af Trine Dyrholms skuespil og draget af spørgsmålet om hvad hun mon tænker. Man har set setuppet før, der sker noget vildt eller foruroligende i kollisen eller bag kameraet. Seeren kan ikke se det men, kan se hovedpersonen. Hele scenen aflæses gennem personens skuespil. I Margrete den første er denne her scene udført så gennemført og overbevisende at, det ikke betyder noget det er set før, for metoden kunne lige så godt stamme fra denne her film.

Det er et gennemgående tema i hele filmen at, alle scenerne er gennemarbejdet og lange. Intet er rushed. Filmen har ikke travlt med at fylde seeren med information. Alle scener er der af en grund og med et formål som får tid til at blive belyst. Det efterlader et indtryk af høj professionalisme og et yderste gennemarbejdet manuskript. De overdådige omgivelser i filmen, viser det mørke Nord fra en utrolig smuk og natur dyster side. Den vidunderlige natur, det mørke slot og historiens fokus på magt, politik, familie og den kongelige arvefølge skaber associationer til den poplærer serie ‘Game of Thrones’.      

Denne her film maler et billede af en kvinde, der frem for alt elskede Danmark og ville gøre alt og ofre alt, for at sikre en lys og stærk fremtid for vores land.

Plottet om en formodet død arving til tronen der vender hjem efter lang tid for at, fører arvefølgen videre, er velkendt. De enkelte afstikkere der er i plottet, er ikke så overraskende som de måske var ment at være. Filmen har et historiske ansvar som den må være tro overfor og man kunne fristes til at tro, at det har sat nogle grænser for fortællingen. Når dét er nævnt, må det ligeledes fremhæves at, man som seer sidder tilbage i biografen, med en overvældende følelse og uforståenhed overfor at noget tilsvarende ret faktisk er sket, for længe siden i Danmarks historie. 

Historien om kvinden der samlede Norden er overordentlig vellykket og fortjener cadeau for sin udførelse. 5 Chaplins herfra.    

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: