‘De ting, vi siger og de ting, vi gør’: Nyt fransk kærlighedsdrama – smuk og indviklet, men måske for ”fransk”

Anmeldt af: Susanne Schatz

‘De ting, vi siger og de ting, vi gør’ har fået flere nomineringer og priser – bl.a. official selection Cannes 2020, vinder bedste film Lumíere Awards 2021 og 13 nomineringer ved César Awards 2021.

Maxime skal besøge sin fætter Francois og hans gravide kæreste Daphné i et idyllisk hus på landet for at komme over sin ”skriveblokering”. Men alt kører anderledes end planlagt: Francois afbryder sin ferie pga. arbejde allerede før Maxime ankommer, så Daphné og Maxime må prøve at få det bedste ud af situationen. Stille og roligt fordyber de sig mere og mere i samtaler og lærer hinanden at kende. De deler deres ønsker, sårbarhed og deres kærlighedserfaringer, som fører til gensidig tiltrækning og følelser.

Instruktøren Emmanuel Mouret har tidligere instrueret hittet på Netflix ‘Lady J’ og den romantiske komedie ‘The Art of Love’. Derudover er han også skuespiller og manuskriptforfatter.

Franskmænd er dygtige til – lige som i denne film – at sætte ord på ting, og drøfte dem på et intellektuelt niveau, og putte det hele ind i fantastiske billeder med smukke mennesker og medrivende musik. Det føles meget æstetisk. Her foregår det også i godt tempo, hverken hektisk eller overfyldt med action.

Men for mig bliver de mange ord desværre for ”intellektualiseret”, ordene overdøver det levet liv – det lyder måske mærkeligt, da vi er vidne til forskellige ”forholdshalløj”.

Det virker som om følelserne bliver snakket ihjel, hvor hovedpersonerne indgår i kærlighedsrelationer på kryds og tværs. De begærer, sårer, har hemmeligheder, er utro og finder hinanden igen osv. Fx når man savner ens partner, så er tiden kommet til at bryde forholdet, fordi det ikke må blive for tæt! De prøver at ”cutte” følelserne, men det fungerer jo ikke.

Sådan set passer titlen perfekt, på det filmen viser!

Min ”udfordring” er, at det virker konstrueret og dermed kedeligt. Jeg har det svært med, at forhold kører på den måde … Altså – selvfølgelig findes utroskab også her, men det er utroværdigt, den måde hovedpersonerne takler situationerne! Det meste af tiden tænkte jeg: ”Hvorfor?!? Hvad vil de egentlig med hinanden?!”

Jeg synes filmen mangler ”esprit” – et morsomt element, eller andet der får mig til at holde af en karakter – melodramaet til sidst er ikke nok og samtidigt for meget.

Alligevel kan jeg forestille mig at filmen er en god oplevelse for dem, som er til franske film af den slags og har en æstetisk sans!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: