‘WORTH’: Interessant, med et vigtigt emne og overbevisende skuespil!

Anmeldt af: Susanne Schatz

20 år efter det forfærdelige angreb på World Trade Center, bliver begivenhederne efter angrebet rullet ud i ny spillefilm.

Jeg husker stadigvæk den følelse, da jeg hørte om et fly som fløj ind i World Trade Center. Jeg husker stadigvæk den stemning, som lagde sig som et tungt tæppe over alle.

Jeg husker nyhederne og billederne, som kørte døgnet rund på fjernsynet, og synet af mennesker, som hoppede ud fra vinduerne, og billederne af tårnene som bare faldt sammen.

Den 11.september 2001 har forandret vores hverdag, i hele verden – sådan set er det oplagt at filmen får sin premiere 20 år efter katastrofen.

‘WORTH’ tager udgangspunkt i det afgørende spørgsmål, hvad et menneskeliv er værd! Flere tusinde mistede deres liv under terrorangrebet og efterlod kærester, familier og venner. Flyselskaber var bange for erstatningskrav og så blev fonden ”The 11th september Victim Compensation fund” skabt. Pårørende blev overtalt til at søge erstatning via fonden, og advokaten Ken Feinberg blev udpeget til opgaven med at indgå aftaler med ofrenes familier. En næsten umulig balancegang mellem bureaukrati og at være et medfølende menneske.

På dette tidspunkt var det noget helt unikt at skabe en offerfond, men efterfølgende har Ken Feinberg stået for oprettelsen af utallelige fonde, som har hjulpet ofrene fra andre katastrofer.

Michael Keaton (Ken Feinberg) ligner den virkelige Feinberg til forveksling og er meget overbevisende i sin rolle som kølig og superprofessionel advokat, som til sidst alligevel finder frem til sine følelser og sin menneskelighed. Dilemmaet mellem nogle objektive paramenter og den personlige katastrofe, hvis et offer ikke passer ind i skabelonen, bliver intenst skildret og giver et godt dybt indtryk i splittelserne.

Hele processen bliver interessant beskrevet, hvor man får fortalt nogle personlige historier, som skulle gøre det mere levende, men trods alt virker filmen en smule tør. Det er ikke nemt fordøjeligt, og det er slet ikke ”underholdende”, men på en måde heller ikke rigtigt gribende – i hvert fald følte jeg mig derefter lidt tung, fyldt med tanker, men uden virkelig at være inddraget eller fanget.

Alligevel synes jeg, at ‘WORTH’ er værd at se – for både dem som var vidne til 09/11 og dem, som er født derefter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: