‘Marvel’s What if…?’: Ægte comicbook madness, på bade godt og ondt

Anmeldt af: Emilie Fiirgaard Rasmussen

Comic books er kendt for tossede plots. Alt fra en vampyrjagende Pinocchio til dæmoner i Vatikanet og en blå mutant som pave: tegneserier starter gerne med ideer, som i forvejen er lidt langt ude, og tager dem derefter lige skridtet videre. Og hvis den slags plot viser sig at falde i god jord med fans, kan man selvfølgelig altid genstarte tidslinjen, eller starte forfra i en parallel dimension, og gøre det hele igen, næsten som før. Med taglinen ”enter the multiverse of infinite posibillities” er dette mere eller mindre princippet i Marvels nye animerede serie ”What if…?”:

Hvad nu hvis Steve Rogers aldrig var blevet en supersoldat… Hvad hvis det i stedet var Peggy Carter, der var endt i maskinen? Hvad hvis Yandus mænd var endt i Wakanda og havde kidnappet T’chala i stedet for Peter Quill? Hvad hvis Ironman døde pludseligt af mistænkelige årsager, før han kunne nå at blive en Avenger? Dette er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet og til dels besvaret i Marvels nye serie. Serien er instrueret af Bryan Andrews og har 10 afsnit der hver er ca. 30 minutter.

Afsnittene indeholder hver deres korte fortælling om, hvad der var sket, hvis ting var anderledes, end de er i det nuværende MCU. I starten af hver afsnit hører vi en hurtig introduktion til multi-universet fra den mystiske såkaldte ”watcher”. The Watcher overser alle tidslinjer og alle universer i multiuniverset, og ved derfor alt hvad der foregår altid. Selvom vi nok ikke får uddybet hvem eller hvad Watcheren er i denne serie, er det utvivlsomt strategisk, at en sådan karakter introduceres nu, mens Marvel gearer op til at starte et officielt multi-univers i deres main-line serier og film. (Dette er hvad både ‘Wandavision’ og selvfølgelig ‘Loki’ serien har ledt op til, således at alt er klar til udgivelsen af ‘Doctor Strange and the Multiverse of Madness’ i 2022).

‘What if…?’ skiller sig dog en del ud fra mange af de andre MCU-udgivelser de sidste mange år: den er nemlig animeret. Dog har vi stadig de originale skuespillere i deres originale roller, thank god! Selvom Disney er et kæmpe firma, er det ikke uhørt at animerede serie re-caster visse roller for at sparer lidt penge i sidste ende – dette er heldigvis ikke tilfældet her. Fans vil også blive glade for at hører Chadwick Boseman i rollen som T’Challa – eftersignede var dette Bosemans sidste projekt med Marvel inden hans tragiske død sidste år, så heller ikke her har vi et re-cast.

Animationsstilen minder meget om tegneseriebøger og virker til dels inspireret af kæmpehittet ‘Spider-Man: Into the Spider-Verse’ fra Sony i 2018, omend forenklet. ‘Spider-Verse’ havde en revolutionerende animationsstil; med flydende bevægelser hvor hvert et pauset billede i filmen kunne være taget direkte fra et panel i en tegneseriebog, er det ikke mærkeligt, at Marvel skulle have taget inspiration herfra. Animationen i ‘What if…?’ er en del mindre detaljeret og til tider også en smule stiv at se på, så jeg vil bestemt ikke påstå at comic book looket er helt lige så præcist udført. Dog ikke at sige, at animationen er dårlig, bare ikke det bedste, det måske kunne have været.

Med det sagt, skal jeg ikke glemme at highlighte hvor genialt fedt det er at se disse historier i animeret format. Modsat live-action film, som, trods special effekts, er afhængig af et vist niveau af realisme, giver animation karaktererne og historierne mulighed for at udfolde sig til deres fulde, overnaturligt tossede potentiale. At se Peggy Carter kæmpe mod et interdimensionelt tentakelmonster er bestemt ikke noget, jeg troede jeg ville se, men sjovt, det er det bestemt. Marvel fans vil utvivlsomt elske at se fanfavoritter udfolde sig i uvante omgivelse uden begrænsninger.

Dertil, trods at tegneserie selvfølgelig ikke kun er et medie for børn, vil jeg sige at ‘What if…?’ også er en serie, der egner sig godt til yngre fans, da det er nemt at se, og ikke nødvendigvis kræver, at man har forudgående viden om hele Marvel Universet.

På den anden side har formatet dog også en del negative konsekvenser, hvoraf den mest frustrerende er tidsbegrænsningen: I MCU, som indeholder både film og serier, har helte som Steve Rogers flere timer på skærmen, der bliver brugt til at seerne kan lære dem og deres historie at kende. Vi kender deres svagheder og usikkerheder, og vi har et forhold til både Steve Rogers og alteregoet Captain America. Med en tidsbegrænsning på 30 minutter pr. historie, når vi knap at vænne os til ideen om Captain Carter eller T’Challa Starlord før episoden er slut, og vi hopper videre til næste historie.

Det er svært at se ud over de karakteriseringer, som Marvel har brugt år på at bygge op, og det kan derfor være svært rigtig at blive revet med i plottet. Derudover lider episoderne – som så mange andre film og serier, der gerne vil gøre 500 ting på en gang – af rodede plots, der føles som om de farer afsted. Som sagt er det bestemt sjov, men det er ikke en serie, der byder på tankevækkende, ’mindblowing’ historier, som føles værd at bruge flere timer på at følge med i. Medmindre man er kæmpe fan, vil jeg mene at ‘What if…?’ mere er en serie, som man kan se, når man lige har lyst til lidt sjov TV, som man kan slå hjernen fra til.

‘What If…?’ byder på noget nyt i form af at bringe et ægte tegneseriekoncept – multi-universet og parallelle tidslinjer – ind i Marvels filmunivers, men trods dette, føles det ikke helt nyt og spændende nok til, at jeg ville kunne fokusere meget længere end en episode ad gangen. Jeg tror at ‘What if…?’ er den slags serie, der kommer til at være mest elsket af superfans og yngre fans, hvorimod fans som mig, der bare følger med i MCU, og ikke rent faktisk læser comic books, ikke for helt så meget ud af disse historier. Det er en sjov serie, men i sidste ende har jeg svært ved helt at motivere mig selv til at skulle se det hele færdigt, da jeg ved, at ingen af disse historier i sidste ende har nogen som helst form for indvirkning på den større historie i Marvels univers.

Af disse grunde giver jeg Marvels ‘What if…?’ 3 Chaplins. Ganske fin, men ikke noget der rigtig rør mig.

‘What if…?’ kan ses på Disney+

Første sæson har 9 afsnit, med en spilletid på ca. 30 minutter

Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=x9D0uUKJ5KI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: