Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Birthe Neumann leverer sin karrieres største præsentation, som den djævelske Blixen, der muligt kan blive den største danske kvindelige skuespilspræstation nogensinde.
Da jeg første gang hørte at den dobbelte Guldpalme og Oscar-vinder Bille August skulle filmatisere Thorkild Bjørnvigs bog `Pagten´, havde jeg allerede paraderne oppe. For hvor var det dog typisk Bille at ville gå i kast med én af Danmarkshistoriens største forfattere kulturpersonligheder. Det lå lige lidt for lige for syntes jeg., men AV hvor skulle jeg blive klogere!
Vi er på Rungstedlund i 1948 og den 63-årige Karen Blixen er en feteret kunsterisk superstjerne, efter at have opgivet eventyret i Afrika hvor hun mistede sit livs kærlighed Denys Hatton. Blixen lever nu isoleret med sin husholdnerske og lider stærke smerter af den syfilis hun har pådraget sig på den afrikanske slette. Hendes sex-og kærlighedsliv er derfor gået helt i stå, men med mødet af den 30-årige digter Thorkild Bjørnvig, ser hun et nyt livskald. Hun vil tilbyde ham nøglen til stor kunsterisk succes, hvis han adlyder, nemlig en pagt. Dette betyder at den unge kunstner skal adlyde den edderkoppe spindende løvinde fuldstændigt og ubetinget, uanset den djævelske pris.
Siden den danske Oscar-vinder Bille August blev verdenskendt med mesterværkerne `Pelle Erobreren´ og ´Den gode vilje´, har mesterinstruktørens karriere mildest talt været en lind strøm af op-og nedture. Hans amerikanske karriere har været en forglemmelig rejse af Tro, håb og kærlighed, uden den kunstneriske forløsning både han selv og vi seere havde håbet på. Han burde nok have kigget hans store idol Ingmar Bergman over skuldrene og forblevet tro ved sit fædreland.
Måske derfor han i 2012 “vendte hjem” og udsendte filmen om Skagensmalerne i filmen ´Marie Krøyer´, og senere de vellidte film `Stille hjerte´ og ´Lykke-Per´ fra henholdsvis 2014 og 2018. Men der er ligegodt en stor forskel på vellidt og mesterværk. I en fremskreden alder af 72 år når “Billen” nu sit `Mount Everst´ med dette imponerende mesterværk, der nok skal få ryddet næste års Bodil, Robert, European Film Awards og hvis `Guds eget land´ ellers har fået nok af `Druk´ remakes, også en finpudset Oscar.
´Pagten´ er en mesterlig film på alle planer, med en mester i topform der med sin alderserfaring med sikker slagterhånd er i stand til at skære de nødvendige fedtprocenter fra, og drysse den klassiske “Bille-touch” ud over retten, hvor hjerte ganske vist rimer på smerte, men aldrig ville være at finde på en Dansk Top Chart.
Vi er allerede fra filmens start i klassisk Bille August-land: vores mandelige hovedperson kysser sin smukke kone og deres nuttede søn farvel, og han begiver sig på cykel ud for at møde nye eventyr. Men som i alle de bedste af mesterens filmatiseringer, møder “helten” centalhistoriens kerne, nemlig personificeringen af djævelen selv: Slangen i paradiset. Hvad enten han spilles af Bent Mejding i `Tro, håb og kærlighed´, Erik Paaske i `Pelle Erobreren´ eller Ghita Nørby i `Den gode vilje´, ved vi at han dukker op, klar til at rive idyllen itu.
Sådan et monster har han igen skabt, og denne gang i kødlig form af 74-årige Birthe Neumann, der her har sit livs rolle som den edderkoppeomfavnende løvinde Karen Blixen.
Der skal noget til at spille en historisk og elsket person alle har en mening om, men Neumann er frygtløs i hendes skildring af en kvinde i både kropsligt og menneskeligt forfald. Jeg plejer at skrive noter under filmvisninger, men med Neumanns tilstedeværelse var jeg som hypnositeret. Jeg sad som lammet og kunne kun lade mig forføre ind i djævelens skatkammer af velspillet elegance ført af en dukkemagers hånd. Neumann ER Blixen med let kroget næse og fantasisk make-up. Det er “One for the ages”, som der siges.
Som i de bedste Bille August film, har mesteren en sikker hånd for at finde såkaldt uprøvet talent. Her er Simon Bennebjerg et fund som digteren Thorkild Bjørnvig. Vi er ikke i tvivl hvorfor hans person lader sig forføre af den mere end dobbelt så gamle verdensforfatter. En dansk stjerne er født.
Ligeledes glimter de to kvindelige biroller, der spilles af Nanna Skaarup Voss og instruktørens egen datter Asta August, som Bjørnvigs mere kødelige kærlighed. De leverer begge klassisk “Bille August kvindeligt afsavn øjne”, som mesteren altid søger i sine film.
Fotograferingen er igen mesterligt indfanget af den flittigt brugte Manuel Alberto Claro, der snart burde citeres som vor tids Henning Bendtsen.
Der er lutter magi i scenerne mellem Blixen og Bjørnvig, men bipersonerne får senere lejlighed til at udfolde sig så det hele går op i en højere enhed. Ligesom den kunst Blixen forsøgte at opnå. Men er kunst værd at spilde kærligheden på? Det ved kun en djævel.
Det er efterhånden 66 år siden den største danske filmmager Carl Theodor Dreyer udsendte sit mesterværk ´Ordet´. Jeg er ikke bleg for at sige at `Pagten´ er den bedste dansksprogede film siden dette mesterværk så dagens lys.
Så kære Bille August. Bliv nu i Danmark hvor du mestrer filmens medie. Du er stadig for stor til Hollywood.
City Lights Filmblog 