Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Disneys Dwayne Johnson forsøg på en ny `Pirates of the Carribbean´ franchise, mangler i den grad en veloplagt Johnny Depp arvtager, der kunne have krydret et rædsomt manuskript.
Knap fem milliarder dollars har Disneys `Pirates of the Carribean´ franchise fået omsat siden debuten i 2003, og med Johnny Depps deroute og exit fra franchiset er det fuldt forståeligt at Disney studierne forsøger at finde en ny franchise arvtager.
´Jungle Cruise´ er baseret på en 65-årig tur med flodbåd i forlystelsesparken Disneyland, og har ligesom `Pirates of the Carribbean´ turen, fået flere generationer til at juble. Siden 2004 har Disney studierne forsøgt at søsætte `Jungle Cruise´ til film, og i 2015 kom producenterne John Davis og John Fox så endelig med en færdig idé inspireret af turens oprindelse, som i sig selv oprindeligt blev inspireret af Humphrey Bogart/Katharine Hepburn eventyrfilmen ´Afrikas Dronning´ fra 1951. Så hvordan kan sådan en idé så gå så galt?
Vi er i 1916´s London og til tonerne af Metallica´s `Nothing else matters´(uden vokal), møder vi videnskabs kvinden Dr. Lily Houghton og hendes homoseksuelle bror MacGregor i deres søgen på en mission dybt inde i Sydamerikas jungle for at finde Livets træ, de såkaldte Måne tårer, som menes at have helbredende kræfter der, hvis de findes, kan være til stor gavn for menneskeheden som helbredende medicin. Til opgaven får de hjælp af flodkaptajnen Frank Wolff, der i starten ikke virker synderlig interesseret i at hjælpe de to eventyrere. Men da Lily har medbragt en mystisk og sagnopspunden pilespids, ændrer Frank mening og han letter herefter ankeret for at hjælpe dem. Herefter går der ikke langt tid før trioen bliver meget eftertragtede af både vilde dyr, kannibaler og -GISP!- nazister. Alle vil de have have fat i mirakelkuren, dertil også den sagnomspundne og mystiske Aguirre.
Ex-wrestleren Dwayne Johnson er tidens største filmstjerne og med en gigantisk “paycheck” på 22 millioner dollars i rollen som flodkaptajnen Frank Wolff har han således fået mere end en fordobling af Emily Blunts filmsalær. Dette kan på denne film virke lettere pinligt, for hvor Emily Blunt giver fuld valuta for pengene, trods de til tider tåkrummende dialoger, er Dwayne Johnson bare Dwayne Johnson. Der er overhovedet ingen forskel på om han medvirker her eller i f.eks. ´Jumanji´ filmene. Har han slet ikke noget han vil bidrage til rollen udover hans ellers godmodige charme? Hans 1,96 m høje “udstråling” ville ikke have voldt en 1,73 m “høj” Humphrey Bogart særlig mange problemer hvis dette kunne have tålt en sammenligning. En rolle som Frank Wolff kræver karisma og ikke bøffer med bløde løg, som en skibskok sikkert ville have sagt.
Dette er dog langtfra det værste ved filmen. Filmens største syndere ligger hos manuskriptforfatterne Glenn Ficarra og John Requa, som havde de skrevet manuskriptet i en formningstime og kastet frikvarterssætninger efter hinanden. Kan man accepterer dialoger som: “Du skulle prøve at tisse i bukserne” og “Går du med bukser under bukserne?”, har du min største respekt. Hvad der dog virkelig fik udslag til min undren var dialogerne til den homoseksuelle MacGregor, som skuespilleren Jack Whitehall dog på bedste vis får formuleret: “Frank ville bide i min kæp” og “Jeg blev forulempet af en galning med en kanon”, er bare nogle af de værste pinligheder der bliver sagt. Karakteren er også i forvejen så klichefyldt med “regnbuens farver”, at det føles som et sandt under at han ikke går med kvindetøj.
Det kan dog næppe undre nogle at de to manuskriptforfattere tidligere har “arbejdet” på film som: `Hund og kat imellem´ , `Bad Santa´ og bøsse komedien ´I Love You Phillip Morris´. I det hele taget er vores mandelige helte så dårligt skrevet at jeg flere gange tænkte om det var ren kønspolitik.
Ok så fik vi vist det værste ud over rælingen, for der er også gode ting at spotte. Som sagt er Emily Blunt helt igennem fin som den kvindelige Indiana Jones, der naturligvis til mændenes store forargelse bærer både bukser og ben i næsen. Hun har sikkert ligesom sine mandelige kolleger læst manuskriptet, med en fast beslutning om at gå proffesionelt til værks og det kan ses.
Filmens instruktør Jaume Collet-Serra, der tidligere primært har abejdet indenfor horror, gør det såmænd udemærket. Lad os håbe at han kan få en ny vinkel på Dwayne Johnson i den kommende og stort anlagte ´Black Adam´.
Ellers er filmens store stjerne det store budget, med en visuelt prangende jungle med slanger der bogstaveligt talt springer ud af ansigter og kroppe skabt af honningesmeltende bier. Specielt imponerende var genskabelsen af London anno 1916. WOW!
Filmen kan ses i udvalgte biografer og mod betaling af 179,- på Disney+ fra den 30. juli. Med mindre man er til dårligt skrevne mandelige roller der tisser i vandet, CGI-jaguarer der er bange for fugleedderkopper, men spiller bedre en størstedelen af castet, og ligesom jeg trods alt er vild med jungle eventyrfilm, er det nok bedre atter en gang at gense John Huston mesterværket ‘Afrikas Dronning’ fra 1951 i stedet.
City Lights Filmblog 