‘Gunda’: Russisk dokumentar giver bondegårdsdyr personligheder

Anmeldt af: India Nyrop-Larsen

Sort/hvid dokumentar om grise, køer og høns på en gård viser dyrenes menneskelighed. Lange skud og close-ups giver dyrene personligheder, og viser at de også har følelser.

Dokumentaren ‘Gunda’ starter med et langt skud af en gris, som ligger i åbningen til sit skur. Kameraet holder sig på grisen i flere minutter, og tilter kameraet ligeså stille hen i mod grisen. Det følgende klip viser at grisen lå og gav fødsel, og vi ser derefter de 11 grislinger, som hun lige har født. Vi ser dem kæmpe om modermælken fra soens yver, og hvordan de små hår på deres ryg rejser sig.

‘Gunda’ er en ægte arthouse dokumentar, hvor der ikke bliver sparet på dollyskud, panoreringer og lange skud. At den er filmet i sort/hvid understreger dette, og gør filmen mere æstetisk og kunstnerisk i sit udtryk. Filmen er ekstrem smukt filmet, og de lange klip er understøttet af reallyde fra dyrene og naturen.

At der ikke bliver vist nogle mennesker i billedet eller anvendt voiceover understreger, at filmen handler om dyrene. Filmen viser et bredt persongalleri af de forskellige dyr på en gård. Heriblandt den etbenede høne, den drilske ko og den moderlige so. Dyrene agerer som venner og familie, og til tider får de øje på os gennem kameralinsen hvor de holder fast i vores blik.

Instruktøren, filmfotografen og klipperen er den russiske Viktor Kosakovskiy. Han har tidligere lavet dokumentarfilmene ‘Aquarela’ og ‘¡Vivan las antípodas!’, som begge har fokus på naturen omkring os.

Kosakovskiys ‘Gunda’ viser dyrevelfærd på en ny måde, da han ikke udpensler menneskers udnyttelse af dyr som andre dokumentarfilm, men viser det på en implicit og delikat måde. ‘Gunda’ viser nemlig, at ligesom mennesker har dyr relationer til hinanden. De kan føle lykke eller sorg og måske vigtigst af alt, de er mere end bare mad.

Dokumentaren er en som vil falde i god smag hos mange anmeldere, men vil derimod have det svært ved at nå den gængse biografgænger. Halvanden times dokumentar i sort/hvid om bondegårdsdyr kan lyde som en lang affære. Dog skal det siges at tiden fløj afsted, da jeg selv så filmen, og dette var blot på et screener link. Filmen vil komme til sin ret på et biograflærred med surroundsound.

‘Gunda’ er en meditativ og sanselig oplevelse, som fungerer selvom den intet narrativt har. Den afsluttende scene er især seværdig, og er så hjerteknusende at den vil sidde i én lang tid efter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: