‘A Quiet Place 2’: Den svære to’er fungerer godt under en pandemi

Anmeldt af: India Nyrop-Larsen

I opfølgeren til gyserfilmen ‘A Quiet Place’ sidder vi igen på kanten af vores biografsæde i spænding. Filmen er underholdende fra start til slut, og krydsklipper mellem intense scener blandt hovedkaraktererne.

Det er nu tre år siden at ‘A Quiet Place’ kom ud, og to’eren burde egentlig være kommet ud sidste år, men på grund af COVID-19 restriktioner blev den udsat til denne sommer. I filmen følger vi igen familien Abbott og deres overlevelse i en verden fyldt med dystre monstre. Man er som tilskuer ligeså investeret i filmens univers, som man var præ-corona, og flere elementer spiller endnu bedre sammen under en pandemi.

Historien fortsætter hvor den første slap, og i en verden hvor selv den mindste lyd kan dræbe dig, kæmper alle for deres overlevelse. Denne gang er der mere fokus på børnene og deres kamp for ikke blot at overleve, men for at overvinde disse lydfølsomme monstre. Børnene er denne gang de proaktive, og gør alt i deres magt for at finde en vej frem i en verden hvor alt håb virker tabt. Derimod er de voksne roller i filmen inaktive, og vil blot overleve en dag af gangen.

Rollebesætningen er den samme som sidst med moderen Evelyn (Emily Blunt), datteren Regan (Millicent Simmonds) og sønnen Marcus (Noah Jupe). Filmen introducerer Emmett (Cillian Murphy), der ligesom Abbott familien har fundet sine egne metoder for overlevelse i denne håbløse verden.

Filmen er igen skrevet og instrueret af John Krasinski ligesom i den første film. Krasinski som er bedst kendt som Jim Halpert i ‘The Office’, har her endnu engang skabt et skræmmende univers som er yderst underholdende. Det er hans tredje film som instruktør, og har selv medvirket som skuespiller i alle tre af sine film. Krasinski er derudover også gift med Emily Blunt, som spiller én af hovedrollerne i filmene, og konen til Krasinskis karakter.

Det fungerede, når der var krydsklipning mellem de intense scener i filmen, og man fulgte hver karakter og deres eskapader. Man ventede konstant på en høj lyd eller uagtsom bevægelse, som ville sætte hele scenen i gang, som en lang række dominobrikker som falder på stribe.

Dog fungerede det mindre godt nogle af de valg, som familien tog sig i filmen. Karakterne tog ofte tvivlsomme valg, som ofte virkede som noget manuskriptforfatteren havde tvunget ned over historien for at skabe spænding og suspense. Det lykkes selvfølgelig også, men valgene virkede ikke altid troværdige og karaktererne mistede dermed lidt af deres ægthed.

Alt i alt en underholdende og spændende film, som man sagtens kan se en sommeraften når man er træt af varmen. Filmen fungerer også, hvis man ikke har set den første film, da det er en ægte Hollywood-banger, hvor tingene bliver penslet ud for seeren. Se den i biografen hvor lyden og fotograferingen virkelig kommer til sin ret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: