Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Hr. Boe instruerer Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis-Rosenthal i flot ægteskabsdrama, der dog desværre ikke selv ved, hvilket suppeben den selv vil stå på.
Vi danskere kan det hele. Vi er verdens(måske) lykkeligste, har penge nok, lav arbejdsløshed og de færreste af os går hjemløse rundt. Alligevel savnes der tit noget, for hvor findes den sande tilfredshed midt i selvtilfredsheden?
Dette er hovedessencen i Christoffer Boe(undskyld HR. Boe, som han helt “ukrukket” vil præsenteres som)´s og Tobias Lindholms seneste epos, som har fået den ganske malende titel: `Smagen af sult´.
I filmens historie møder vi det fremadstormende ægtepar Maggi og Carsten, gennem deres ti års ægteskab, fra det første møde, over familiestiftelse, ægteskabskriser og den største trussel over dem alle: Karrieren! For Maggi og Carsten vil det HELE! Det perfekte ægteskab, de perfekte børn og ikke mindst: Den perfekte karriere. Sammen driver de goumetresturanten Malus, der er en stor succes. Men der mangler noget: nemlig den forjættede første Michelinstjerne. Kommer denne i hus, har de sammen nået den ultimative lykke. Dette er det fysiske bevis på den sande lykke, ikke? Men vejen derhen skal blive en følelsesladet oplevelse, ikke kun for ægteparret, men også for deres to børn Chloe og August. Og hvad gør den kloge, hvis man har lyst til sex og ens partner har mistet interessen? Og har lykken mon også en pris? Og hvor finder man opskriften på selve livets ingredienser?
En pølse skal som bekendt serveres med følelse, og dette emne har de to herrer Christoffer Boe og Tobias Lindholm sikkert haft som ét af de vigtigste agendaer på deres filmmenu. Og sjovt nok indgår dette tema også, i både fysisk og metaforisk form, i fortællingen om de to “livskrigere”, der bare ikke vil miste alt i “livet”.
I filmen får vi at vide at “æblet er den syndigste frugt”, med dens sødlige og lidt bitre smag, der som bekendt senere fik Adam og Eva sendt på “havnegrillen”. Det er gennem denne jagt på den gastronomiske ambition, vi følger det “perfekte” ægtepar. Selv i deres private omgivelser skal der serveres raffineret gourmetmad, så venners og familiers misundelse kan skylles ned i velvalgt hvidvin. Her spiller Nicolas Bro den velmenende og ventiludluftende storebror Torben, der naturligvis skal kommentere den Ludo frie hygge som “selvhøjtideligt snobberi”. Og det er præcis her hvor vi savner filmens nerve. For på hvilket ben vil filmen stå på, skal vi ligge i næsegrus beundring for parrets stræbsomme ihærdighed og arbejdsomhed eller er det fint nok at få “en ristet med det hele” nede ved pølesvogen? Svaret blæser i det uvisse, ved filmens slutning.
En Susanne Bier ville nok politisk korrekt lade Nicolas Bro karakteren få filmens sidste ord, med hans hyggelige “rigtige” nærvær og familiære nærmest gammeldags kerneværdier. Men i Boe´s usentimentale instruktion, bliver intet for let serveret og vi kan heldigvis selv vælge hvor vi selv står. Dette er klædeligt for filmen, men også underligt uforløsende. For vi vil GERNE kende svaret, vi TROR på at Hr. Boe kan fortælle os det gennem de utroligt flotte billeder, der er så perfekt iscenesatte at vi næsten selv glemmer at blive sultne.
For `Smagen af sult´ ER en god film. Den er superflot instrueret, skuespillet er upåklageligt over hele linjen og maden ser farverig og indbydende ud. Men filmens absolutte største force findes hos den Chilenskfødte fotograf Manuel Alberto Claro og produktionsdesigneren Nikolaj Danielsen. Dette er simpelthen en VERDENSKLASSE for sig, der fortjener tre Michelin stjerner. De har tidligere arbejdet med de største indenfor dansk film, b.la. Lars Von Trier, og det er disse to herrer der efterlader min største beundring. Skulle der vise sig en kokkeskole for filmteknik, må disse to gerne kaldes ind som skolens rektorer: en teknikkens svar på NOMA!
Hovedrollerne indtages smagfuldt af Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis-Rosenthal, der arbejder med hovedretten uden bedsk bismag. Det er overbevisende, og specielt Nikolaj Coster-Waldau kan nu håbe på at være mere en “bare” ham danskeren fra ´Nattevagten´ og ´Game of Thrones´.
Christoffer Boe er en sjov fætter. Han debuterede tilbage i 2003 med “artfilmen” ´Reconstruction´, og fortsatte lidt i samme spor med de lettere kultdyrkede `Allegro´ 2005, ´Offscreen´ 2006, ´Alting blir godt igen´ 2010´ og `Beast´ 2011, hvorefter han fik sit nærmest folkelige gennembrud med ´Spies & Glistrup´ fra 2013. Senest i 2018 forsøgte han sig med ´Afdeling Q´ seriens hidtil største success, nemlig `Journal 64´, der endte med over 770.000 solgte biografbilletter. Havde Boe med `Smagen af sult´, skiftet jagten på Michelinstjernen ud med jagten på Hollywoods Oscar, havde vi nok stået med en mere personlig film. Men der er nok flere penge, set fra producer Louise Vesths synspunkt, i gastronomi end en filmskabers personlige smag på sult.
At se `Smagen af sult´, er som at gå ind på den perfekt designede resturant, hvor alt står indbydende, menuen er indtagende og regningen kan slutligt betales uden overøsende drikkepenge.
Har man efter filmens rulletekster sult efter mere, tilbyder Makropol og Zentropa i samarbejde med Christoffer Boe, en såkaldt Virtual reality ekstra dimension: `Smagen af sult -VR´. Her kan biografgængeren fordybe sig yderligere i filmens hovedpersoner, gennem “en ekstraordinær og interaktiv oplevelse, der bøjer tid og rum. når publikum får mulighed for at følge Maggie i hendes ægteskab med Carsten gennem 16 minder fra hendes liv”.
Jeg blev inviteret under pressevisningen til at prøve dette, hvilket jeg kan anbefale. Efter at blive omsluttet med “mit” Virtual reality-headset, kunne jeg frit “træde ind i Maggies verden”. Hun lukker mig ind i hendes inderste tanker og følelser, og sammen kan jeg nu træde ind og genoplive både scener fra filmen og oplevelser der ikke indgår. Sågar en sexscene kan jeg lystent “indgå” i efter eget behov. Det hele forgår i et flot, omend til tider pixeleret, miljø hvor man føler sig deltagende i filmens univers, med en overbevisende 5D-realisme hvor lyd og virkelighed smelter sammen. Det er altsammen temmeligt nørdet og fascinerende på samme tid. Lugtesansen og smagsløgene bliver dog desværre, ironisk for en film omkring gastronomi, ikke brugt.
Oplevelsen, som kun foregår i CinemaxX København/Århus, tager ca. 15 minutter og koster ca. 60 kr. Man er to omkring oplevelsen pr. tur. Er man medlem af Biografklub Danmark, får man “turen” for 30 kr. Man kan frit vælge om oplevelsen skal tages før eller efter fimen, her vil jeg anbefale efter, da historien i VR mode kan virke forvirrende.
Jeg kan anbefale hele menuen og begge oplevelser får 4 chaplins.
City Lights Filmblog 