Anmeldt af: Emilie Fiirgaard Rasmussen
’Luca’ er en helt utrolig charmerende, farverig og varm film, der giver dig lyst til at springe direkte i havet på en solskinsrig sommerdag.
Pixars nyeste animationsfilm er klar til at tage dig med på sommerferie til den Italienske kyst. Med charmerende karakterer, farverig animation og en varm og helt igennem hyggelig Sydeuropæisk stemning, er dette den perfekte film at se for alle os, som, igen i år, nok ikke kommer på sommerferie til de varme lande.
I sand Pixar stil har ’Luca’ både en ikke menneskelig hovedperson samt en fysisk transformation og dertil selvfølgelig et stort hjerte. Vi møder den unge hovedperson, som lægger navn til filmen, på bunden af havet. Luca er nemlig et ungt ’hav monster’, og sammen med den mystiske Alberto, får han øjne op for alle de spændende ting, som overfladen har at byde på. De to drenge bruger sommeren på at lege og drømme sig ud i den store verden, og i den nærliggende havneby, Portorosso, møder de menneskepigen Giulia, som måske kan hjælpe dem med at tjene penge til den mytiske Vespa, som de drømmer om at rejse ud i verden på. De tre venner deler deres viden og syn på verdenen, alt imens Luca og Alberto gør, hvad de kan, for at undgå at afsløre deres identitet som hav monstre for hele byen.
Der er noget helt specielt ved en film, der er så godt lavet, at man næsten kan mærke varmen fra solen og venskaberne, selvom man sidder alene i sin sofa på en kølig aften. Stemningen i denne her film er simpelthen fantastisk, og dette kommer fra alle vinkler; både skuespil, animation og historie.
Animationen i denne film er, som man forventer af et studio som Pixar, men det skal selvfølgelig nævnes alligevel: det er rent ud sagt bare smukt.
De varme farver på husene, den blå himmel og det blå vand i kontrast med det grønne græs. De farverige skæl på alle hav uhyrerne, alt sammen med en belysning der formår at se så utrolig varm og rar ud, at man får lyst til at spise sodavandsis og hoppe i en pool klokken 22 om aftenen i Danmark. Jeg kan ikke beskrive det på nogen anden måde, end at det hele er utrolig charmerende. Den flotte animationsstil skaber den perfekte italienske baggrund og stemning til en ”coming-of-age” historie om unge teenagere, der opdager mere om hvem de er, og hvad de vil.
På skuespil fronten er man også i gode hænder. Det engelsktalende cast har den dygtige Jacob Tremblay (kendt fra filmen ’Wonder’) i hovedrollen som Luca, og det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at den 14-årige, som allerede har modtaget adskillige priser for sit skuespil, gør det utrolig godt. I rollen som Alberto skaber Jack Dylan Grazer (kendt fra ’Shazam’) også en utrolig optimistisk stemning, som en dreng, der har evig eventyrlyst. Den sidste i filmens centrale trekløver er spillet af Emma Berman i hvad, man kan kalde en særdeles vellykket ’breakout’ rolle som Giulia. Tilsammen har disse 3 super god kemi og timing til de komiske øjeblikke; og med den altid sjove Maya Rudolph og Jim Gaffigan som Lucas forældre, har denne film rigeligt af komisk charme.
På trods af en til tider rodet historie, så kedede jeg mig på intet tidspunkt. Selvom jeg måske ikke helt kunne følge, hvordan Luca kunne formå at snige sig op på overfladen så ofte på trods af hans overbeskyttende forældre, så generede spørgsmålene mig egentlig ikke i sidste ende.
Jeg må indrømme her, at jeg har fået Disney og Pixar ind med modermælken, så der skal meget til før jeg føler, at en Disney film skulle være ’dårlig’. Med det sagt, kan jeg dog godt sætte min nostalgi nok til side til at indrømme, at ’Luca’ ikke er helt lige så skarp i sin storytelling, som man måske ellers ville forvente af studiet, der har produceret film såsom ‘Wall-E’, hvor man har en klar ide om handlingen hele veje igennem trods den stumme hovedperson.
’Luca’ lider en smule – specielt i starten – af manglende drivkraft: filmen virker først til at sætte en historie op ala ’Den Lille Havfrue’, med Luca som en Ariel-agtig, drømmende karakter, nysgerrig om vidunderne i menneskernes verden, men som bliver holdt tilbage af hans forældres frygt for ’land uhyrerne’. Der går dog ikke længe før man indser, at dette ikke er den centrale konflikt i filmen, og desværre går der godt 30 minutter af filmen før man igen helt får en ide om hvad filmens konflikt egentlig går ud på. Og selv da, efter filmen, er det svært for mig helt at opsummere filmens omdrejningspunkt, simpelthen fordi handlingen endte med at være lidt rodet, samt at verdenen og karaktererne i denne film føles helt utrolig dybe.
Jeg har ikke oplevet det tit i Disney film, men jeg er efterladt med spørgsmål og interesse angående filmens lore: hvordan fungerer denne civilisation af hav monstre? Hvorfor er der nogle af dem, der tager op på overfladen, mens andre ikke gør? Hvor kommer Alberto fra? Normalt er jeg ikke meget for Disney sequels (der er ikke nogen der kan overbevise mig om, at film som ‘Frost’ på nogen måde havde behov for en 2’er), men i dette tilfælde håber jeg absolut på en – der er så meget her, der kan udforskes!
Som sagt følte jeg personligt ikke, at disse problemer mindskede min oplevelse af filmen. Luca, Alberto og Giulia er sympatiske hovedpersoner, som jeg er sikker på, at det yngre publikum hurtigt vil kunne relatere til. For det ældre, Disney elskende publikum vil stemningens magi uden tvivl bærer dig igennem filmen uden problemer, men hvis man ikke er stor fan af animation og Disney stilen i forvejen, kan jeg sagtens se, at den lidt rodede handling måske kan være distraherende.
Hvis man er fan af andre Disney film som ’Coco’ og ’Moana’ er denne fil en god hybrid og bestemt noget ,man vil nyde, men under alle omstændigheder vil jeg anbefale, at folk ser denne, om end bare for at opleve lidt af den sommerferie stemning, som vi nok alle mangler nu her.
’Luca’ får 5 ud af 6 Chaplins herfra, rigtig god sommer til alle!
City Lights Filmblog 