Af: Lou von Brockdorff
I næste uge har animationsdokumentaren ‘Flee’, premiere. Vi har i den forbindelse lavet et interview med filmens instruktør, Jonas Poher Rasmussen.
Hvornår fandt du ud af, at du vil lave ‘Flee’, og hvorfor?
Jeg har kendt Amin i 25 år, og har altid været nysgerrig på hans historie, som han ikke ville snakke om. Jeg blev derefter introduceret til en workshop kaldet Anidox på Viborg animation festival, hvor man kunne udvikle animationsdokumentar, og jeg blev spurgt om jeg vil lave en animeret dokumentar. Jeg havde tidligere spurgt Amin, om han vil fortælle sin historie, til en radiodokumentar, men han sagde nej. Han havde dog altid sagt, at han ville fortælle historien når han var klar. Og i forbindelse med Anidox, var han klar til at fortælle sin historie, i en animeret dokumentar.
Hvad er jeres mål med filmen, og hvem er det at I vil nå, og ramme med ‘Flee’?
Jeg håber at filmen rammer bredt. Det er en film som handler om almindelige ting, såsom at skabe et hjem og være den man er, b.la. også med den seksualitet som man har.
Hvilke tanker havde du omkring, at fortælle Amins historie?
Det er en film som handler om familie og venskaber. Og jeg håber derfor at folk bredt kan relatere til den. Jeg håber også, at den bliver set af unge mennesker, da det ikke bare en flygtninge historie, men også en historie om af finde et hjem, og et sted man hører til.
Amin er ikke hovedpersonens rigtige navn, da han gerne vil være anonym. Hvad har I gjort, for at sikre hans identitet ikke kommer frem?
Han er selvfølgelig blevet animeret, og har fået et andet navn. Men der er ikke nogen risiko for ham. Hvis man ville, kan man sagtens finde frem til hans rigtige identitet. Han er gjort anonym fordi han ikke vil blive genkendt, og især også i forhold til hans karriere.
Visuelt er filmen en blanding af animation og dokumentariske billeder. Hvilke tanker havde du omkring at blande animation med liveaction. Er det en bestemt stemning du vil opnå?
Det er en dokumentar i hjertet, og selvom den er animeret, er det vigtigt at bevare intensiteten. Vi bruger derfor også arkivmateriale for at minde om, at det er en rigtig historie. Det har også været vigtigt i forhold til animationen, med arkivmateriale, for at se hvordan der så ud i Afghanistan i 80’erne.
Hvorfor har I valgt den animationsstil i ‘Flee’ som I har?
Historien foregår i fortiden. Og Amin forsøger at fremkalde minder og traumer, som er ting som er svære at huske. Animationen gør det muligt at gå mere ind i følelsen, istedet for at gå ind i hvordan ting konkret så ud. Man kan fremkalde ting, som man ikke kan finde i liveaction. Vi er så vant til at høre, og se hårdere historier. Man bliver bombaderet med nyheder hele tiden, om forfærdelige ting som sker i verden. Når ting bliver for hårde kobler man fra, og det bliver svært at tage ind. Når det er animation, så har man paraderne nede og man er mere åben for at tage ting ind.
Hvad har overrasket dig mest, ved at lave ‘Flee’, og ved Amins historie?
Det har været hvor meget det stadig påvirker Amin. Jeg vidste godt han havde en dramatisk historie, men nu forstår jeg hvor meget det påvirker ham hver dag. Han lever med en følelse, af Ikke at føle sig tryg eller hjemme. Og med en følelse af, ikke at have et holdepunkt, og også med en stor følelse af skyld.
Hvad har været den største udfordring ved af lave ‘Flee’?
Det kedelige svar er, at det har været at finansiere den. Animation er meget dyrt og der bliver Ikke givet særlig mange penge til animationsdokumentar. Derudover har det været at fortælle Amins historie. Det er 36 års liv man koger ned til 84 minutter. Vi skulle finde ud af hvor historien lå og så grave os igennem det hele.
Indtil videre, er ‘Flee’, jo blevet virkelig godt modtaget, men har I fået noget negativt feedback, eller noget kritik af filmen?
Jeg har ikke læst det negative feedback. Men nogle folk bliver distanceret af animationen. og de bliver distanceret til Amin fordi man ikke ser ham.
Hvad håber du at folk, får ud af at se ‘Flee’? Hvilke tanker vil du gerne have at ‘Flee’ vækker hos publikummet?
Jeg vil gerne have at folk ser, at det at være flygtninge ikke er en identitet. Det er et livsvilkår. Folk bliver reduceret til at være flygtning, men de er hver især også mange andre ting. Jeg håber at ‘Flee’ vil give folk noget perspektiv, og at folk kan relatere til det. Altså den følelse som Amin har med hvem er jeg og hvor kan jeg være. Det er alment gyldigt, både fysisk og mentalt.
‘Flee’ får premiere i danske biografer den 17.juni – Hvor du også kan læse vores anmeldelse af filmen.
Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=2aRfHsMgfdg
City Lights Filmblog 