‘Friends: The reunion’: En bevægende, sjov og ikke mindste nostalgisk rejse tilbage i tiden, dog uden de helt store overraskelser.

Anmeldt af: Laura Vedersø

‘Friends: The reunion’, er det længeventede reunion afsnit, til tv-serien ‘Friends’ (på dansk, ‘Venner’), som 1990’erne og starten af 00’erne, var en af historiens mest populære sitcoms. En serie der kørte i 10 år, 236 afsnit over 10 sæsoner, og som er vist i et utal af lande.

Serien ‘Friends’ handler om 6 venner, Rachel, Monica, Phoebe, Ross, Chandler og Joey. Vi følger deres liv i New York, samt verdens små og store problemer. Hovedforfatterne bag serien, er David Crane og Marta Kaufmann.

Serien er i høj grad også kendt for den ikoniske titelmelodi; ”I’ll be there for you”, af The Rembrandts.

Jeg har været kæmpe fan af serien, siden jeg for ca. 20 år siden, så det første afsnit. Og har siden set alle afsnit et utal af gange, og elsket og kunnet nærmest alle replikker. Derfor har jeg på mange måder både frygtet og håbet på, at der en dag ville komme en reunion eller en form for fortsættelse.  Frygtet fordi, man ikke kan gøre det bedre, og vi har efterhånden set mange eksempler på ikoniske serier, der har forsøgt at genskabe den velkendte magi, som er mislykkedes. Samtidig har jeg dog også, som fan, ønsket at se de 6 venner sammen igen. Og nu skete det så.

Hele afsnittet varer 109 minutter og det er ikke et minut for langt. Jeg synes de har gjort klogt i at lave et program, hvor de samler de 6 venner, Jennifer Aniston (Rachel), Courteney Cox (Monica), Lisa Kudrow (Phoebe), David Schwimmer (Ross), Matthew Perry (Chandler) og Matt LeBlanc (Joey), som kigger tilbage på serien, i stedet for at skrive noget helt nyt, som alligevel aldrig ville kunne måles med det, serien var og kunne.

På denne måde bliver vi som seere trukket tilbage i den verden, som ‘Friends’ dannede rammer om, og får en fornemmelse af hvordan sammenholdet var og hvordan det var at lave serien. For der er ingen tvivl om at de 6 havde en fantastisk kemi, både on-camera og off-camera, hvilket også bliver bekræftet i dette afsnit.

Jeg har grint mig igennem alle 109 minutter, og det var fantastisk at gense de ikoniske øjeblikke fra serien og hører de 6 venners refleksioner over de øjeblikke, vi som fans elsker så højt. Hvis man skulle kigge på afsnittet med lidt kritiske øjne, kan det godt skuffe, at der som sådan ikke kom så meget nyt frem i afsnittet, som man kunne have håbet på. Jeg vil dog ikke gå for meget i detaljer om hvad der bliver snakket om i afsnittet, det vil jeg lade hænge som en lille teaser.

Serien, er også i nyere tid blevet kritiseret, for blandt andet at være racistisk og det kunne derfor have været interessant, at castet diskuterede disse anklager i forhold til nutidens synspunkter, og hvordan man så på denne problemstilling dengang. Og om der overhoved var blevet gjort nogle overvejelser om dette.

Når alt det så er sagt, så synes jeg stadig, at de kommer godt omkring deres reunion-afsnit. Og hvis man tager det for hvad det er, et tilbageblik på en af vore tiders bedste sitcom, så vil du med garanti opleve gensynsglæden på sammen måde som jeg gjorde, med et stort smil og en rejse du ikke ville være foruden. Så hvis du spørger mig, er det en helt perfekt måde at lave en reunion, som gør lige nøjagtig hvad det skal, uden at tage noget væk fra serien.

Når jeg koger det hele sammen, vil jeg give ‘Friends: The reunion’ 4 Chaplins. Det er hyldende morsomt, men der var ikke så meget nyt i det, som jeg havde håbet.  

‘Friends: The reunion’, kan ses på HBO Nordic.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: