Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Ed og Lorraine Warren vender skarpt tilbage, med deres mest livstruende fortælling, i seriens næstbedste kapitel.
‘Conjuring’-serien har pt. omsat for knap 2 milliarder dollars, siden debuten `Nattens dæmoner´dukkede op i 2013. Til sammenligning har `Saw´ franchiset “kun” omsat for 1 milliard. Nu får den ottende film i universet premiere, og den skuffer ikke sine fans.
Endnu engang er vi vidne til et rislende gys inspireret af virkelige begivenheder og denne gang om mordssagen fra 1981, der dengang var den første kendte retssag i USA, hvor en mordtiltalt forsøgte at bevise sin uskyld, ved at hævde at være et offer for dæmonisk besiddelse for at benægte ansvaret for forbrydelsen. I Brookfield, Connecticut, myrdede Arne Cheyenne Johnson oprindeligt sin udlejer, Alan Bono (i filmen kaldes han Bruno Sauls) uden erindring om at gøre det. Johnson hævdede, at en dæmon tog hans krop i besiddelse, mens han forsøgte at hjælpe en anden familie, The Glatzels, med at uddrive en dæmon ud af deres søn, David. I filmens verden går det herefter “over stok og sten”, i huse, fængsler og præsteboliger med hemmelige passager og mørke katakomber.
Filmen tager sig visse friheder omkring original sagen, for at undeholde sit publikum med sine skumle kældre, de kalkulerende jump scares, de voldsomme ekscorsist uddrivelser og uhyggelige twists. Men det er altsammen godt sat sammen af instruktøren Michael Chaves, der ellers var manden bag den noget famlende og ikke særligt gysende ´The Curse of La Llorona´, der også befandt sig i `Conjuring´-universet.
Rollerne som det paranormale ægtepar Ed og Lorraine Warren, bliver endnu engang spillet uden metaltræthed, af Patrick Wilson og Vera Farmiga og sådan skal det være. Eugenie Bondurant spiller den skræmmende The Occultist. Hun gør en skræmmende figur og bidrager hermed for den første heks i Conjuring franchiset. Lad os håbe at hun ikke dukker op igen, og det er ment positivt! John Noble spiller den mystiske præst Kastner. ´Ringenes Herre´ fans kan sikkert huske ham som Kong Denethor. Lad os håbe ‘Conjuring’ producerne vil hive ting frem fra hans skumle kælder, da der sikkert gemmer sig mere skumle historier her, end selv en Annabelle kan kreere.
Modsat de tidligere `Conjuring´ film, er der denne gang også blevet plads til lidt befriende humor og desværre også lidt klistret romantisk subplot, mellem de to hovedpersoner. På et tildspunkt virker det også som om at de to Warrens nærmest bliver til et politiægtepar, der giver lidt plads til lidt “Dødbringende våben” vibes. Heldigvis virker det, og tager ikke seerene ud af handlingen.
Jeg var godt underholdt hele vejen igennem. Der er ikke nogen videre nyskabelser at spore, men nogle gange er det bare “rart” endnu en gang at prøve spøgelsevognen på Bakken.
Jeg finder stadig det første kapitel i sagaen som det mest vellykkede, men med dette nye “spin”, bevises der at der stadig er mere at komme efter. Så kom bare med nogle flere, Warner Bros.
City Lights Filmblog 