Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Guy Ritchie hiver Jason Statham tilbage til “familien” efter 16 års fravær, med spændingsmættende action.
Selvfølgelig er det `Nomadland´ du bør se først, men jeg føler mig som anmelder henlagt på anden række når Disney+ ganske “gratis” forærer et Oscar værk væk til masserne og så oveni købet en uge før filmen kan ses i hungrende biografer.
Derfor sagde jeg fluks “ja tak” til at bioanmelde den seneste fra Hertfordshire instruktøren Guy Ritchie, der nu med 16 års pause genforenes med hans personlige “opfindelse” Jason Statham. De to fandt for første gang hinanden tilbage i 1998 med `Rub, stub & to rygende geværer´, der siden er blevet en vaskeægte klassiker. Men kan de finde testeronmagien igen i ´ Wrath of Man´?.
Filmen er et remake af den franske film ´Le Convoyeur´, der blev instrueret af Nicolas Boukhrief. Denne har også været behjælpelig med at få den originale version omlagt til Guy Ritchies mere amerikaniserede version.
Vi møder den mystiske og forsagte H´s(Jason Statham) første dag på jobbet. Han har fået sig et job som chauffør i pengetransport branchen. Her består han lige nøjagtig sine samlede prøvetests og bliver fastansat hos det brutale pengetransport firma Fortico Security, hvor de daglige røveriforsøg nærmest hører til dagens orden. Allerede på sin første arbejdsdag går det løs med et røveriforsøg. Men til sine kollegers store overraskelse reagerer H som en toptrænet elitesoldat og “nakker” hele overfaldsbanden med millimeterpræcision. Men næsten endnu værre bliver det da en personlig tragedie indfinder sig hos den mutte H. Nu bliver det nemlig yderst PERSONLIGT og dagligdagens mange bøsse vittigheder bliver nu skiftet ud med fatale kuglestød!. Så spørgsmålet er: hvem er H i virkeligheden, hvem kan der nu stoles på og gemmes der mon på flere “insiderjobs” hos pengetransportfirmaet? Og så lige op til Black Friday omsætningen!?
52-årige Guy Ritchie og 53-årige Jason Statham har siden deres fælles gennembrud for 23 år siden, stået for en sikker garanti af knæskalle-bøllebank og nærmest Formel-1 udleverede one-liners. Guy Ritchie har haft sine afstikkere med `Sherlock Holmes´ og det gyselige Disney remake ´Aladdin´, og Statham har haft sine macho-flirts i både ´Expendables´ og `Fast & Furious´ franchisene. Begge med stor succes. Men måske tiden nu er inde til Indisk fordybelse og indre ro over en glødende røgelsespind? Næppe, ikke med disse herres indblanding.
Men der er dog noget mere modenhed og dybsindighed over `Wrath of Man´. Ja noget nærmest Michael Mann agtigt, vi ikke tidligere har støt på hos den ellers 90´er forherligende Ritchie. Den mere rå vold med de nihilistiske tilbøjeligheder, sniger sig truende og rungende rundt omkring vores hyppigt udskiftende karakterer, der stilmæssigt kunne ulme sig i netop en Michael Mann eller en Christopher Nolan film. Men også KUN, for Ritchie er stadig Ritchie og en Jason Statham vil aldrig kunne udfordre en Pacino eller en De Niro i underspillet masterclass. Hertil er der simpelthen for langt. Men det er stadig fedt at de begge prøver.
Statham fans skal heller ikke forvente en `Transporter 4` eller en `Crank 3´, da tegneserievolden her nærmest er udskiftet med en realisme, der ligger meget langt væk fra film som f.eks. Ritchies ´Snatch´ fra år 2000.
For mig var én af filmens største positive overraskelser castingen af filmens hovedskurk. I rollen som den egocentrerede og stærkt utilregnelige Jan, finder man en vis Scott Eastwood hvis far naturligvis Dirty Harry himself. Eastwood Jr. bærer under hele filmen et flot fuldskæg, så jeg flere gange under visningen af filmen var i tvivl om jeg så `Wrath of Man´ eller `Den gode, den onde og den grusomme´ fra 1966. Tal lige om stærke gener og helt uden brug af CGI!.
Filmen får også besøg af den nærmest glemte Josh Hartnett, en efterhånden temmelig aldrene Andy Garcia, og holder du øje kan du se rock idolet Post Malone få blæst hjernen ud af Statham up-close.
Guy Ritchie og Jason Statham har stået bag flere op og nedture i deres efterhånden lange karriere, men `Wrath of Man´ er bestemt én af opturene. Så selvom begge herrer stædigt har holdt fast i den samme frisure, ligner de ikke nogen der så småt er begyndt at overveje at gå på efterløns forberedelser lige foreløbig.
City Lights Filmblog 