Anmeldt af: Kasper Rasmussen
Der har alle dage været noget ganske bibelsk over `Saw´ serien, som fik sin begyndelse i 2004, med Danny Glover i rollen som detektiven David Tapp. Vælg livet, hvis du vil leve. Sådan betaler du for dine synder, blev der sagt.
7 film senere efter debuten, senest med filmen `Jigsaw´ fra 2017, skal vi nu til det igen. Selvom vi dengang fik vi at vide at det uigenkaldeligt var den sidste i serien. Sådan er det naturligvis ikke i horror genren og nu vender Jigsaw tilsyneladende tilbage igen. Eller gør han?
Den farvede politimand Zeke Banks får ungt følgeskab af sin nye partner, som sammen skal opklare nogle yderst sadistiske og bestialske mord, der muligvis har en dybere forbindelse til massemorderen Jigsaw. Pakker bliver dagligt fremsendt til politistationen med blodigt indhold og hver gang kommer det tættere på. For morderen ser nemlig denne gang ud til at være en vaskeægte “Copkiller”. Men jo længere politiet dukker ned i sagen, jo tættere kommer de blodige mord til udtruk én for én på politistationen. Mon nogle ved mere end der gives udtryk for? Zeke får nu hårdt brug for hjælp og den dukker overaskende op i hans fars skikkelse, nemlig den yderst respekterede politimand Marcus.
`Saw´ serien har indtil nu fået omsat for ialt $982,362,408 dollars så man kan godt forstå hvis Hollywoods pengemænd kan se ideen – eller er det kødet? – i at fortsætte serien. Det har vi så fået nu og dennegang med et mere sort cast, sikkert inspireret af den seneste “black coffee” horror trend, med film som Jordan Peeles `Get Out´og `Us`.
Filmens hovedrolleindehaver er tidligere standup´er og komiker Chris Rock, der også står som filmens producer. Han må have søgt andre og mere alvorlige græsgange, for det er ikke den vante højenergiske og sprudlende festbombe han her viser os. Snarere bliver vi i denne film mødt med en snerrerne og verdensfjendsk sort udgave af Dirty Harry, med ekskone problemer og en far, i Samuel L. Jacksons skikkelse, der ikke ligefrem inviterer til lørdagshygge omkring familiegrillen.
De to udgør, udover de groteske og grusomme splattereffekter, filmens største styrke. Ja nærmest som splattergenrens svar på Indiana Jones og dennes far professor Henry Jones.
Filmens instruktør er Darren Lynn Bousman og han er bestemt ingen novice indenfor ‘Saw’-franchiset. Således stod han som instruktør på seriens 2, 3 og 4 del og var dermed med til at cementere serien som én af de mest blodige og voldsomme horror film franchises. Derfor er det faktisk lidt skuffende at han igen vender tilbage i instruktørstolen. For selvom ingen kan være i tvivl om hans blodige splatterkvalitettter, halter historien stadig lidt for ham. Dette skal dog ikke kun tilskrives ham, da de to manuskriptforfattere Josh Stolberg og Pete Goldfinger må være filmens største syndere. Slutningen er simpelthen alt for klichefyldt og virker som en afslutning der er nedfældet på noget billigt indkøbt toiletpapir.
Det er faktisk synd for der er ellers fed uhyggestemning i filmens første times spilletid og skuespillerne, specielt “far og søn”, gør det rigtigt godt.
Jeg har set flere gyser og splatterfilm end man nok burde se i et helt liv, men denne reboot af Saw franchiset kommer ikke på min repeat knap.
Men seriens fans vil sikkert juble over hakkekødet. Bare synd det ender vacumpakket.
City Lights Filmblog 