‘I krig med morfar’: Plat komedie bliver reddet af sin charme

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Vi kender, og elsker, mest Robert De Niro for de lidt tungere, og mere dramatiske roller. Men indimellem laver han komedier, hvor han spiller lettere roller, og viser en anden varme og charme – sådan en film er “I krig med morfar”.

Peter er en almindelig dreng som går i 6.klasse. Men da hans morfar, som fornylig er blevet enkemand, flytter hjem til Peters familie, og overtager Peters soveværelse, bliver Peter forflyttet til loftet. Det er hans bestemt ikke glad for, og han indleder derfor en kamp for at få sit værelse tilbage. Han lægger en række fælder, og gør alt hvad han kan, for at få sit værelse tilbage. Men morfaren, har ikke tænkt sig bare at give værelset tilbage til Peter, og snart går de begge all-in i kampen om værelset.

‘I krig med morfar’ er instrueret af Tim Hill, som tidligere har instrueret ‘Garfield 2’, ‘Hop’ og ‘SvampeBob på vild flugt’. Det er ikke store titler, eller geniale mesterværker, som man finder på Hills cv. Han er dog også en af mændene bag ‘SvampeBob’-serien, som har kørt siden 1999. Serien har, udover ‘Svampebob på vild flugt’, også haft andre filmversioner, og er ganske underholdende.

Manus er skrevet af Tom J. Astle og Matt Kemper, og er baseret på bogen, af samme navn, skrevet af Robert Kimmel Smith, som kom ud i 1984. Det er derfor, noget af en gammel sag, de har taget fat på.

Jeg har ikke læst bogen, og ved ikke meget om bogen. Men må sige, at manus er bedre, end man ellers ser for denne slags komediefilm. Hele filmen, og manus, er gennemsyret af en charme, en forholdsvis velskrevet dialog, og en varme. Der er en kærlighed imellem personerne i filmen, som gør, at man faktisk syntes om alle karaktererne, og forstår deres forhold. Dette er også med til at løfte filmen, og gør den bedre, end jeg havde regnet med.

Måske hjælper det også, at man har fået castet nogle, gode skuespillere. Vi har, legenden, Robert De Niro i rollen som morfar. Han spiller her med en varme, og charme, som gør ham en fornøjelse at se. Og så er det en mere nedtonet præstation, end man ellers kunne forestille sig i denne slags film. Det bliver aldrig alt for gakket, eller for anstrengende, som man f.eks. ser i nogle af de komedier, som Adam Sandler laver. Denne har væsentligt mere hjerte, bedre skuespil, og et lidt bedre manus. Men hvis man skal kigge på, hvilken slags komedie ‘I krig med morfar’ er, så er det i den gruppe, filmen falder ned i.

De Niro spiller overfor Oakes Fegley, som spiller Peter, Uma Thurman, som spiller hans datter, Christopher Walken, som spiller hans gode ven Jerry, og Jane Seymour som spiller Jane. Fegley, har trods sin unge alder, allerede spillet med i flere film, b.la. ‘Peters Dragon’, ‘Wonderstruck’ og ‘The Goldfinch’.

Han skal, sammen med De Niro, løfte filmen, og han formår også at give en virkelig fin, og charmerende præstation som den unge Peter. Hans karakter bliver heller aldrig for meget, eller anstrengende. Han har også en fremragende kemi med De Niro, ligesom han også har god kemi med de andre børn som spiller hans venner.

Det er skønt at se Walken og De Niro sammen igen. Vi så dem sidst sammen, i mesterværket, ‘The Deer Hunter’, som Walken vandt en Oscar for. Walken er dog ikke meget med, men er god i de scener hvor han er.

Komikken i ‘I krig med morfar’, er til den platte side. Det er måske lidt for mange jokes, med folk som slår sig, og med en person som, ved et uheld ser De Niro nøgen. Det er langt til den virkelige begavet komik. Nogle af jokesne, bliver også gentaget for mange gange, eller kører for langt ud. Der er dog, alligevel, enkelte steder, hvor jeg trak på smilebåndet. Men der er meget, langt imellem de helt store latterudbrud.

Filmen er også ret forudsigelig, og vi har set komedier som denne mange, mange gange før. Det er dog en meget let komedie, som er perfekt, til en dag, hvor man vil se noget, der ikke kræver meget af seeren.

Visuelt er filmen kedelig, og er egentligt ikke en film man behøver at se på en stor skærm. Man kan ligeså godt se den på sin computer, eller en tablet.

‘I krig med morfar’ lever helt klart på sine karaktere, skuespilspræstationerne, og det hjerte og den varme som man kan føle igennem hele filmen.