‘Chaos Walking’: Efterlader flere spørgsmål end svar – og ikke på den gode måde

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

‘Chaos Walking’ er baseret på den første bog i trilogien fra 2008, skrevet af Patrick Ness. Angiveligt skulle bøgerne være gode, noget som filmen desværre ikke er.

I en ikke for fjern fremtid, er alle kvinder døde, og mændene lever i en verden, hvor de kan se og høre hinandens tanker – også kaldet støj. Da en kvinde ved navn Viola lander på planeten, møder hun drengen Todd. Violas liv er i fare, da byens overhoved, Mayor Prentiss vil have fat i hende, og Todd lover at han vil beskytte hende og hjælpe hende til et sikkert sted.

Det er et rimeligt kort referat, og grunden til det, er ikke, at jeg ikke må afsløre mere af filmen, men simpelthen at det er det eneste som er rigtigt tydeligt i filmen.

Filmen er, som tidligere skrevet, baseret på den første bog i ‘Chaos Walking’- trilogien, med titlen; ‘The Knife of Never Letting Go’. Bogserien blev meget succesfulde, og endte med at blive bestsellers.

‘Chaos Walking’ er instrueret af Doug Liman, som tidligere har instrueret ‘The Bourne identity’ og ‘Edge of Tommorow’. Manus er skrevet af Patrick Ness, sammen med Christopher Ford, som også har skrevet ‘Spider-man: Far from Home’ og ‘Cop Car’.

Tom Holland, som er kendt fra, b.la. ‘Spider-man: Far from Home’, og ‘Avengers’-filmene spiller Todd, og Daisy Ridley fra ‘Star Wars: Force Awakens’ spiller Viola. Derudover har vi den danske vinkel, med Mads Mikkelsen som spiller Mayor Prentiss, og Nick Jonas som spiller hans søn.

Vi har set Holland og Ridley i roller, hvor de havde tonsvis af charme, og gav gode præstationer. Det er desværre ikke tilfældet i ‘Chaos Walking’. Men måske er det ikke deres skyld, måske skal problemet findes i de karakterer som de spiller. Karaktererne er nemlig fuldstændigt flade, og meget endimensionelle. Man forstår simpelthen ikke rigtigt nogle af dem, og man føler aldrig med de to hovedroller. De har desværre heller ingen kemi, eller nogen charme i denne film. Derudover forstår jeg heller ikke rigtigt hvor de kommer fra, og hvad som driver dem.

Den som giver den bedste præstation i filmen, er faktisk Mads Mikkelsen. Som formår at udvise lidt flere følelser, og har en præstation man kan føle. Desværre minder hans rolle, også i udseende, meget om hans rolle i ‘De Tre Musketerer’ fra 2011. Endda i sådan en grad, at det forstyrrer filmoplevelsen med ‘Chaos Walking’ en smule.

Et andet stort problem med ‘Chaos Walking’ er manus. Der findes film, som ikke giver særlig mange svar, og som opbygger verdener, og gør det på en fed måde. Desværre sker det ikke her. I løbet af de første 15 minutter var jeg et stort spørgsmålstegn, og jeg fik aldrig svar på nogle af disse spørgsmål, eller blev introduceret til filmens univers.

Måske er det for Patrick Ness selv har været med til at skrive manus, eller fordi de regner med at dem som ser filmen, kender bøgerne og universet. Men som en udeforstående, endte det med at blive en voldsom frustrerende og uforløst oplevelse.

Visuelt er filmen heller ikke særlig flot. Effekterne har øjeblikke hvor de er decideret grimme, og der er nogle kamerature, og billeder, som fik mig til at tænke lidt på skolefilmsproduktioner. Der er også et underligt filter, eller en underlig color grading på billederne, som får filmen til at se billig ud.

For mig blev ‘Chaos Walking’ en meget lang oplevelse, og jeg endte også med at zone ud flere steder. Især i de lidt mere stille scener mellem de to hovedroller, som ikke fungerer, fordi de to har absolut ingen kemi. Og de actionscener og effektscener, som eventuelt kunne løfte filmen, så, som sagt virkelige billige og grimme ud.

Jeg havde ikke høje forventninger til ‘Chaos Walking’, og desværre fik jeg ret i mine forventninger til filmen. Det eneste som trækker filmen en smugle op, er Mads Mikkelsen, som på nogle måder, virker som den eneste person der rigtigt giver sig for denne film, og har øjeblikke hvor han virker som en trussel.